Mandag aften var RockZeit til solokoncert med én af de helt store kanoner i den rytmiske musik, nemlig Amando Anthony Core…altså Chick Corea. Det var musikalsk improvisation og publikum-inddragelse som var på tapetet, og der var masser af spontane indslag på mesterens kunstneriske legeplads.
Nede på jorden
En ikke så høj mand i joggingtøj og Nike-kondisko, kommer ind på den lille intime Store Scene i Kulturværftet. Hvis man ikke kendte ham, kunne man tro, at det var en medarbejder der lige skulle rette på et mikrofonstativ, inden stjernen kom. Men det var stjernen, og trods sin indlysende stjernestatus, havde han i sit kropssprog en beskedenhed og ydmyghed over for publikum, et publikum som gav legenden en stående klapsalve inden han nåede hen til mikrofonen. Jeg tror aldrig at jeg har set et stående bifald til en person der ikke har lavet noget som helst på scenen.
Hyldest til andre store
Corea var også ydmyg overfor komponister som har lært ham kolossalt meget i sit virke som pianist og komponist, og første nummer var en hyldest til Duke Ellington og Wolfang Amadeus Mozart. At disse to musikuniverser skulle smelte sammen, var allerede spændende. Ellingtonfraser kørte et par minutter, hvorefter de mest simple Mozartfraser med Alberti-bas kørte i et stykke tid, og gik så igen over i Ellington (en markant ændret version af ”Sophisticated Lady”). Der blev ikke parafraseret så meget i Mozartmelodierne. Det var bibeholdt i respekt for det Østriske storgeni. Det var dog ikke så spændende, netop af dén grund, for jeg havde forventet at man skulle høre nogle jazzede akkorder i Mozarts velkendte klaverstil. Men nummeret var da et pænt godt miks, og en god start på den 2 timer lange koncert.
Polsk-russisk fusion
Polakken Frédéric Chopin og russeren Alexander Scriabin, blev fusioneret i aftenens tredje nummer. Her kom dét jeg havde forventet fra Corea, dét at han rent faktisk lavede rytmisk musik ud af en klassisk melodi; Chopins præludium fra op. 28, nr. 4 i e-mol, som fik en ordentlig omgang gennem jazz-tango-maskineriet, men samtidigt bevarede Chopins ro og melankoli. Dette gik over i et præludium fra Scriabins 24 præludier op.11…også nr. 4 og i e-mol.
Chopinafsnittet var ganske humoristisk, og Scriabin mere alvorligt og dybt.
Musikportrætter
I andet sæt, rejste Corea sig op fra sit sæde, og satte en stol på højre langside af klaveret, til undren for publikum. Så kom pointen…en frivillig skulle sidde model, mens Corea ”malede” handlingen i deres udseende på klaveret. Det var et super fedt indslag, og den improviserede musik var af stor kvalitet, både i alvor og i humor. To portrætter blev skabt, hvorefter der var to omgange af frivillige der skulle spille duet med Corea. Den første, ”Oliver” var rigtig god, for han havde både styr på tonemateriale og rytme, den anden ”Marianne” var ikke så godt med, men det var underholdende nok.
Coreas ”The Yellow Nimbus” og uddrag af ”Children´s Songs” var en del af andet sæt, og jeg synes at der var stor forskel på kvaliteten i de improviserede værker og disse to kompositioner, for de var klart det mest æstetiske som kom ud over scenen mandag aften.
Ekstranummer…
…blev ikke ”Spain”, som der blev råbt blandt publikum, men derimod en ny omgang impro hvor Corea instruerede publikum i at synge en femtonig akkord, som skulle komme i løbet af stykket. Corea viftede med hænderne når akkorden skulle komme, og der var også rum til at synge efter melodier som udviklede sig i stykket. Tja, sådan noget bliver jo aldrig lige så høj kvalitet som når professionelle synger det, og jeg ville da hellere have en Corea-klassiker som ekstranummer.
For lidt Corea
Chick Corea viste igen at han er eminent pianist, og at han mestrer instrumentet, både i følsomme klanglige melodier, og i de mere virtuose fraser. Han var en god entertainer og musiker/improvisator i verdensklasse.
Han ytrede at komposition er hovednerven i sit liv med musikken, og at klaverspillet er noget der følger med i tråden. Denne replik var lidt paradoksal i forhold sætlisten, for der var kun halvandet værk af komponisten selv på programmet, hvilket var ærgerligt. Men det var gode improvisationer, for han er en mester som kan skabe kunst på et splitsekund, og det gjorde han med succes.
I det store hele var det en god oplevelse, hvor der skete lidt af hvert, og det udløser 4 stjerner her fra RockZeit.
En god og anderledes solokoncert
Artist: Chick Corea solokoncert
Sted: Helsingør Kulturværft
Tid: 30. april 2018
1. sæt
Miks af:
-Duke Ellington/Wolfgang Amadeus Mozart
-Bill Evans/Antônio Carlos Jobim
-Frédéric Chopin/Alexander Scriabin
-Blandet temaer af Thelonious Monk
2. sæt
– Chick Corea: “The Yellow Nimbus”
– Musikportrætter af publikum
– 2 improviserede stykker for klaver (duet med frivillig fra publikum)
– Chick Corea: “Children´s Songs” (uddrag)
Ekstranummer:
– Klaverimprovisation med publikum-kor