Velkommen til dystopia. De dyriske instinkter og ondskabens kræfter hærger den postmodernistiskemenneskehed og er ikke bare et vrangbillede, men en daglig del af os og vores omgivelser. Nyskabende? Ikke sååå meget.
I pressematerialet lægges der vægt på, at Justify Rebellion har forsøgt at “challenging the borders of how music can be interpreted”, hvilket jo er ambitiøst, og de har så fundet følgende svar: “The sound of the album is inspired by the hard edge of the 80’s and the songs do have a tiny touch and sometimes a strong mixture of heavy metal and thrash metal…” Det kan næsten ikke blive mere avantgarde.
Debutalbummet “Unleashing The Beast” kommer på gaden den 19. Januar og ganske oplagt lægger bandet ud med instrumentalnummeret “Animal”, som jeg allerførst hører som noget der oprindelig kunne være tænkt som en barok-agtig intro til et større episk metalnummer (ligesom de store thrash metal bands i firserne gjorde, og lidt ligesom mange knap så opfindsomme bands ofte stadig gør det). Justify Rebellion har imidlertid og heldigvis valgt at trække og hive i motiverne og riffs, så det macher en standard sanglængde. Det giver faktisk god mening. Progressionen i nummeret er hovedsageligt båret frem af guitaristernes rygradsskalaer og der går måske lidt stiløvelse i den, men alright, stemningen fejler ikke noget og de får jo præsenteret deres skills og bandets grundlæggende sound på den måde. Der er godt knald på og det foregår ubesværet og måske lidt forfriskende… skødesløst. Samtidig får de understreget det dyriske album tema, ved at lade instrumenterne udtrykke sig uden menneskets stemme.
ReReload
Ok, time out, stop the bike, en ting må lige indskydes; man hører hos nye bands ofte elementer og tydelig inspiration fra seniorerne i gamet, hvilket er fedt, når det fungerer. Så får man bundet nutiden sammen med fortiden og genoplever tit noget godt i de gamle cowboy tricks. Nogle gange er ligheden for slående og grænser til pastiche – uden patos. Jeg anerkender Justify Rebellion for at levere nogle gode metalliske røvspark, og langt hen ad vejen bærer deres musikalske kvaliteter det meste af vejen hjem. MEN… jeg synes at de – tilsigtet eller utilsigtet – har sat sig for meget i gæld hos Ulrich & co.
“Relentess War” lyder i stor stil som taget fra “.. and Justice For All” sessionernes restmateriale og Hetfields skygge er for Lukas Rautenberg ikke helt til at vriste sig fri af, heller ikke på en skæring som “Devils Bride” der læner sig tungt op af “Sad But True” i pondus og stemning. De fleste fraseringer er så endegyldige tidlig Hetfields, at man virkelig skal være varsom her; man låser sine kreative muligheder, når man lyder som en af the founding fathers med al den dogmatik og konservatisme det medfører. Udover vokalen fornemmer man også Hetfield/Hammett samspillet i Rautenbergs og Stephen Torpe Andersens riffs, og motiviske modsvar til vokalen; og det drive som Justify Rebellions formled – dygtigt og heldigvis – er proppet med, skylder også til Metallica. Ikke kun. Slayer motiver kan spores, eksempelvis i det rå smadretrack “Fight Bleed Kill” midtvejs, og Tom Araya og Chuck Billy dukker også op her og der i Rautenberg intonation og fraseringer, hør blot “Stuck Up In Chains”.
Slagkraftigt håndværkertilbud
Når alt det er sagt, så er det sgu et udmærket album, og det er også nogle seje giganter at stå på skuldrene af og prøve at lyde som – det må man godt. Nej, det er efter min mening ikke fornyende eller grænsesøgende på nogen måde, det er slet og ret stereotypisk metal/thrash, men det rykker godt og de er gode til at få enkle virkemidler til at række. Et nummer som “Ancient Pharaoh” cykler rundt i den samme akkord rundgang fra start til slut, men de dynamisk og melodiske variationer får det til at hamre derudaf og trænge ind i anmelderens efterhånden lidt forvænte metalsjæl. Jeg er glad for, at de slutter af med “Core” da de lykkes godt med at ramme den dystopiske stemning, som de har proklameret. Godt opbygget og de arbejder her med sound kulisser og det virker ok scarry. Grundlæggende virker nummeret mere gennemarbejdet end mange af de andre, som mest lyder som enkle ideer, der bliver malket vel meget.
Jeg tænker, at denne plade er et godt sted at starte, hvis Justify Rebellion vil på landkortet i kategorien firserpåvirket thrash metal og herefter har tænkt sig at udvikle et stærkere personligt udtryk. Det er en øvelsesplade der holder vand 100%; Den er helstøbt og færdig, men peger slet ikke fremad eller afslører det store sangskrivningsmæssige talent(det kan dog sagtens komme). Men som slagkraftige fyraftensmetallere – og dem kan man fodre uruk hai’er med – er Justify Rebellion i mål.
Justify Rebellion - Unleashing The Beast
Udgives den 19.01.2018 af Mighty Music
Tracklist:
1. Animal
2. The Bloodcurdling Wail
3. Relentless War
4. Devil’s Bride
5. Ancient Pharaoh
6. Get Away
7. Fight Bleed Kill
8. Beast
9. Awaken
10. Stuck Up In Chains
11. The Core
Line-up
Guitar/Vocals: Lukas Rautenberg
Guitar: Stephen Torpe Andersen
Bass: Nikolaj Madsen
Drums: Nikolaj Ersbøll Ross