• Om RockZeit
  • Kontakt
  • Privatlivspolitik

RockZeit

Musikmagasin om musik med kant

  • Forside
  • Anmeldelser
    • Koncertanmeldelser
    • Albumanmeldelser
  • Reportager
  • Festivaler
    • Copenhell
    • Nordic Noise
    • Roskilde
  • Artikler
  • Interviews
  • Nyheder

Meridian – The Fate Of Atlantis

18. marts 2018 Af Robert Bergstein Larsen - Sidst opdateret 18. marts 2018

 Fredag den 16.03.18 udkom Meridians ny EP “The Fate Of Atlantis”, og med deres nye guitarist (og producer) Marco Angioni søger de at gå nye veje inden for den melodiske metals forholdsvis snævre rammer. 

Overbevisende koldstart

Det er nogen gange en kunst at komme godt fra land som band og præsentere lytteren for den helt rette tone, den som beskriver, hvad man kan forvente og hvad bandet formår, så ingen får falske forventninger. Det er bare ikke noget problem for Meridian, der med syvtommersøm får banket deres Maiden’ske inspiration eftertrykkeligt fast med den svulstige 80’er herometal slagsang “Off To War”. Teksten handler om “the moral dilemmas of a military drone pilot, going to war and killing people without any risk at all”, og der er da også punch nok i produktionen til, at lytteren kan få krigsassociationer frem på den indre fladskærm. Det er en perfekt stilren åbner, som med hidsige trommer, guitar duet leads og semihæs glam vokal lyder lige præcis så tilpas hård, at den poppede refrain linje i omkvædet ikke bliver for soft, snarere sætter man sig ret op i sofaen, når Lars Märker glammer “Leaving home, kiss your wife goodbye(…)off To War!”. Der er god klang på Märkers vokal, og jeg sender svenske Joey Tempest, tyske Klaus Meine og amerikanske Sebastian Bach en håndfuld venlige tanker og bladrer videre til track 2, “Fragments Of A Life”, som virkelig er en god 2’er: et helt korrekt skifte i stemning, som man lavede dem i gamle dage, inden den bevidstløse randomiserede streaming adfærd.

Bandet forstår faktisk at skabe et samlet musikalsk touch og en velovervejet fortælling som overbygning til de enkelte numres temaer og udtryk. Hold da op, hvor det holder! Det er en rigtig godt skrevet sang med stærke melodi linjer, logisk og glidende formled, instrumenter, der gør det rigtige og et omkvæd, hvor bandet er frække nok til at bruge klichéerne til deres fordel. Teksten handler om livet med demens – både for den ramte og de pårørende. Skræmmende modent, afgjort, men musikken klæder teksten godt på. Og omkvædet kører i den grad på repeat i det indre øre bagefter.

Maiden Denmark

Nummer 3 “The Fate Of Atlantis”, som egentlig er radiohittet, er knap så spændende, men til gengæld har det den effektive magelige tapetsound og struktur, som gør sig så godt i stort set alle bilradioer, cafeer og byggepladser, og det er måske også pointen. Med “Scream For Me” er Iron Maiden lyden in your face, dog med lidt amerikansk softmetal harmonik i versene. Men det er en effektfuld kombi og broen til omkvædet “Scream For Me!” er revet ud af Dave Murray og Janick Gers neglerødder, lækkert, lækkert. Fee’ solo og fine rytmeskift i leddene. Det er ikke til at komme udenom, Maiden er, som Meridin åbent erkender, det helt store helteband og med sætninger som “Run To The Hills” og “Stranger In A Strange Land” toppet med et åååh åh mandskor, ja, så har de for længst pantsat deres sjæl til Eddie The Monster, men det er vi mange andre, der også har. Meridian viser heldigvis, at de kan lave melodier på egen hånd og derfor er referencen ikke et faretegn på uoriginalitet, men blot en (k)ærlig reference.

Det originale uoriginale

Af alle de milliarder af retrorock bands der forsøger at kalkere den lyd deres drengeværelses helte stod for way back when, er Meridian nogle af de få, der kan lave melodier, som matcher i originalitet, spunk og troværdighed. Jeg synes bestem ikke, der er noget galt i at hylde sine helte, jeg oplever bare kun, at de færreste præsterer noget, som virkelig gavner os andre.
Men Meridians måde at skære den på, lykkes så godt, at jeg lige så godt vil høre dem, som meget af det gamle grå guld. Og det er den sande lakmusprøve. Det her var en god oplevelse, gutter!

 

 

Meridian - The Fate Of Atlantis

Udkom 16.03.2018 via Mighty Music

Band:
Lars Märker: Vokal
Martin J. Andersen: Guitar
Marco Angioni: Guitar
Peter Bruun: Bas
Klaus Agerbo: Trommer

Numre:
1. Off To War
2. Fragments Of a Life
3. The Fate Of atlantis
4. Scream For Me

www.meridianband.dk
www.facebook.com/meridian.metal
www.mightymusic.dk/albums/meridian

4.0

Sidst opdateret 18. marts 2018 Skrevet i: Albumanmeldelser, Nyheder

Følg os på facebook

Vi har selvfølgelig også en facebook side som du kan finde her

RockZeit Nyhedsbrev

TIlmeld dig RockZeits nyhedsbrev her

Seneste artikler

Daze of June – Kompetent og ambitiøst debutalbum

Bandet, der tidligere har udsendt en EP under navnet ”Archives of Alaska”, … [Læs artiklen...]

Asphodelia: Welcome Apocalypse

Asphodelia udgiver den 20. april deres første fulde album, der har en type titel … [Læs artiklen...]

Son Of Caesar: Nothing Is What It Was

Peter Nørgaard Mathiasen AKA Son Of Caesar leverer med sit andet hele album … [Læs artiklen...]

Persefones magtdemonstration i Vega 7/4

Drengene fra Andorra blæste publikum i Lille Vega ud på en progressiv Tour de … [Læs artiklen...]

Glenn Hughes: Classic Deep Purple Live Viften, Rødovre

Glenn Hughes - AKA The Voice of Rock - trådte i onsdags ud af Ian Gillans lilla … [Læs artiklen...]

Seneste artikler

  • Daze of June – Kompetent og ambitiøst debutalbum
  • Asphodelia: Welcome Apocalypse
  • Son Of Caesar: Nothing Is What It Was
  • Persefones magtdemonstration i Vega 7/4
  • Glenn Hughes: Classic Deep Purple Live Viften, Rødovre

Vidste du at

Før McCartney fandt den rette tekst til Yesterday, brugte han en arbejdstitel med samme antal stavelser; ”Scrambled Eggs”

Al tekst og indhold på RockZeit er beskyttet af loven om ophavsret