Prime Collective har en mission om at gøre Metalcore stor igen. I den forbindelse arrangerede de, i samarbejde med det forholdsvis nye spillested Richter i Gladsaxe, en fredag med Metalcore Galore!
Imellem 2 stole med Between Oceans
Sekstetten på scenen har fra start en ekstrem uro i benene, alle mand (undtagen Daniel på trommer) vader frem og tilbage imellem hinanden på scenen og foran den halvtomme sal kommer det faktisk til at virke meget flagrende. Tonen på scenen er ret fri og pjattende – men det virker til at drengene er klar til at give den gas, selvom Richter langt fra melder udsolgt.
Victor Rimpler fra “Cold Black” gæster denne aften scenen på klar vokal. Between Oceans har i et par måneder søgt efter en sanger på klar vokal, til at erstatte Anders Fæster, og indtil den rigtige melder sig har bandet lånt Victor. Victors stemme fungerer faktisk super godt sammen med Mikkel Rützous skrig – aftenens generelle oplevelse er dog at Mikkels stemme gør sig allerbedst i det helt dybe brøl – der kommer den bedst til rette.
Between Oceans spiller metalcore i den lidt mere melodiske og letfordøjelige ende af spektret. Der er da smæk for skillingen, fede breakdowns og godt brøl, men omkvædene bliver til gengæld meget afdæmpede og uden bid. Flere af numrene får en mere college-punket lyd og dermed ender bandets samlede udtryk også med at virke lidt flagrende og lidt imellem to stole.
Jeg hørte første gang Between Oceans til Distortion, hvor bandet blandt andet skulle spille et cover nummer – de bragede sig igennem Sys Bjerres ‘Malene’ på ganske underholdene vis. Denne aften slutter de også af med nummeret og der er da ikke noget der kan få folk helt op at hoppe som en ekstra gal og brølende “Sys Bjerre” – et virkelig spøjst cover at vælge, men til gengæld sidder den lige i skabet og fungerer ualmindelig godt. Og således får bandet alligevel rundet af på en optur!
Wolves Among Us hyler som de ulve de er iblandt.
Der bliver lagt hårdt fra land da Wolves Among Us går på scenen. Søren Pedersen får hamret hårdt igennem på trommerne – lidt for hårdt ….. der går lidt Stockholm metal i den og lilletrommen bliver alt for markant til min smag, så er jeg meget mere til den lækre dobbeltstortromme der buldrer frydefuldt derudaf på “Nightmare”. Derudover har Wolves Among Us et par numre hvor bassen ligger helt i front og det klæder deres lyd ret godt og guitaristernes samspil og “duelleren” er faktisk også værd at nævne ligeledes på “Nightmare” (jeg aner en favorit…)
“Død fugl falder ikke ud af reden”
Bandet virker rutineret på scenen og har en god kontakt til publikum – forsangeren Jimmy Bertelsen har så tæt en kontakt til forreste række, at en kæk fyr imellem 2 numre lige bemærker højlydt, at han har glemt at lyne, hvorefter Jimmy hurtigt svarer på klingende Ålborgensisk “Har jeg glemt at lyyyyyne? Min mor sagde altid at død fugl falder ikke ud af reden” – og er straks videre i næste nummer – det er sgu lidt rutineret og overskudagtigt – Cadeau!
Desværre mudrer det lidt på lydsiden for Wolves Among Us. Jimmys vokal er superfed i den klare sang (som der fornuftigt nok er fokus på) men bliver desværre lidt anstrengt i growl. Deres lidt mere melodiske tilgang til metalcore er ikke helt nok til at de adskiller sig markant fra de mange andre metalcore bands der huserer metalscenerne lige nu.
Som koncertoplevelse er Wolves Among Us super fede, men der skal arbejdes lidt på materialet – indpakning er ikke nok, der skal også være noget interessant under.
Der er knap så mange publikummer til “Wolves Among Us” …. til gengæld er mængden af mennesker der sidder og hyggesludrer i loungen ved baren vokset, heriblandt med medlemmerne fra Between Oceans. Jeg synes det er en skam sådan en aften, hvor et sted som Richter satser på en temaaften som denne, hvor fremmødet er begrænset, at man så ikke støtter det band der står på scenen. Det virker desværre lidt som om at det er det band der har flest venner som også har flest publikummer…..
Unseen Faith har set lyset
Devilution har kaldt dem “Morgendagens Stjerner” og man mærker fra det sekund bandet indtager scenen, at vi nu er vidne til et metalcore band i en helt anden liga end de to foregående. Bandet er tæt samspillet og kontakten til publikum rutineret og nærværende.
Unseen Faith har absolut aftenens tungeste og mest brutale lyd. Alexander Erikssens vokal er ond og grum i den dybe growl, der graver sig direkte ind i mellemgulvet, men i det høje skrig har han en nærmest diabolsk klang der sniger sig op af rygraden og under huden – begge vokaler sidder lige i skabet (som kun få mestrer).
Trommer og tunge riffs står knivskarpe og hamrer udover scenekanten og selvom der er subwoofer der får næseborene til at vibrere og blastbeats der får t-shirten til at sitre, så får Unseen Faith alligevel tilføjet nogle atmosfæriske og lyriske elementer, som giver bandet og koncerten en variation – det bliver på intet tidspunkt ensformigt og netop her ligger deres styrke.
Århus har givet os indtil flere metalbands af høj kvalitet af international kaliber (f.eks. Illdisposed og Hatesphere – hvis jeg lige skal namedroppe et par af mine egne favoritter) og Unseen Faith har helt sikkert potentiale til at gøre sig bemærket udenfor landets grænser. Man mærker at de har en vision med deres musik, de har et rimeligt tag om hvem de er og hvad de vil som band – og det er et hamrende godt udgangspunkt. Unseen Faith er overbevisende og man kan blot håbe på at de får en plads på Copenhell plakaten……
Nærved perfekte rammer og stærke priser i baren
Richter er et forholdsvis nyt spillested i Gladsaxe, som er etableret af Gladsaxe Kommune på Telefonfabrikken. Indgangen er lidt af en skattejagt at finde frem til, men når du har fundet frem og er kommet ind, så er det også til lidt af en skattekiste … Super fede rammer og med barpriser hvor enhver kan være med – også på en SU! Lyden står ret skarpt og velafbalanceret, omend en smule i den høje ende (…. måske denne observation bare skyldes at mine ører er mindst dobbelt så gamle som lydmandens…..) men højt er ikke altid bedre, men uagtet er der ellers ikke noget at sætte en finger på i forhold til lyd.
Visionen for Richter er at skabe et spillested for de unge, af de unge, med de unge. Spillestedet er etableret som en selvejende institution, der med sin egen bestyrelse driver spillestedet, med økonomisk tilskud fra Gladsaxe Kommune og tiltaget er absolut værd at støtte – særligt når de formår at afvikle et set-up med 3 bands uden en finger at sætte på lys, lyd eller service og man kan gå i baren og få en velsmagende kold fadøl til 20.- Så bare spring på bussen og vær ung med de unge i Gladsaxe – find Richter næste gang de har noget, der pirrer din musikalske nysgerrighed, på programmet!
Samlet set var det en ret fantastisk koncertoplevelse denne aften – programmet var varieret – på godt og ondt – selvom det var en temaaften og rammerne hos Richter er der ikke en finger at sætte på – men som samlet koncertoplevelse lander aftenen på en 4’er idet ikke alle 3 bands var en lige stor fornøjelse og så var der lige et par enkelte knasere på lydsiden.