Den 32 årige sangskriver og komponist Amalie Bruun, er en abnorm størrelse i musikverdenen. I bagagen har hun titelmelodien fra Paradise Hotel, debutalbum som Amalie Bruun i 2006, pop EP’er, samarbejde med 80’er ikonet Mark Saunders, rapperen R.A. The Rugged Man, skuespillerroller (blandt med Scorsese som reklamefilminstruktør) – og så lige hendes igangværende tusmørkeprojekt som solisten Myrkur, hvor hun er aktuel med albummet “Mareridt”.
Lyset i mørket
Siden Celtic Frost introducerede deres artmetal på “Into the Pandemonium” med obskure og svært fordøjelige genrehybrider samt lyse og avantgarde kvindevokaler, har netop sidstnævnte element fundet en farbar passage via de progressive kræfter i metallen, herunder afarter af gotisk hardrock, black metal, doom og folkemetal. Op gennem tiderne har alskens bands fra Storm, The 3rd And The Mortal til Within Temptation, Evanecense og, selvfølgelig, Huldre sørget for, at den lyse rene kvindeklang – bakket godt op af en knasende guitarvæg (og drejelire!) – efterhånden er næsten lige så naturlig som vekslen mellem mandlig clean vocal og growl.
Med Amalie Bruuns ukuelige drive og musikalske mulitaske over skulderen, udgør kunstnernavnet Myrkur således det ideelle udgangspunkt for at skabe en stilart, en kontrastfuld sound der lyder som en kombination af Sissel Kyrkjebø og Gorgoroth – men samtidig slet og ret som uforfalsket Myrkur, hvilket hun har høstet anerkendelse for – og dødstrusler blandt forbenede bagstræberiske åndelige undermålere, som kunstnerisk lige akkurat når hende til lidt under fodballerne.
Ok, nok ævl, here we go:
MYRKUR og den indre kamp mellem det mørke og det lyse
Sikke en måde at starte et album på. Kølig klang på “Mareridt”, det er en modig stille og slow åbner; drone, rite, ceremoni, trance, sanser, tusmørke, skov, der skabes en forførende drømmeagtig, men ildevarslende stemning, og man har lidt på fornemmelsen, at om lidt folder ragnarok sig ud i fuldt flor. Og det er præcis, hvad der sker. Bidsk guitarstøj flår vellyden op og med Ihsahn agtig growl buldrer “Maaneblot” derudad, ond og brutal som ind i helvede/hel. Den sorte metal sound får lige lidt dur harmonisering og glat produktion, så den matcher til Myrkurs vokale månestråler. Men tungheden er dominerende og er afgjort en voldsom kontrast til åbneren. Myrkur er god til at få udtykket helt frem og temaerne, lydbilledet og klangene i musik og det tekstlige indhold hænger godt sammen; når læseren af dette har erhvervet sig albummet og lytter til “The Serpent”, så læg eksempelvis mærke til, hvordan de eksotiske og hypnotisk strygere maler i ryk som noget faretruende der nærmer sig, som en slange der… slanger sig. Det er unægteligt lang tid siden, at Amalie Bruun lød som på den personlige og indadvendte girly pop EP “House Cat”(2009) med flotte numre som “I Would If I Could” og “Snowstorm” og den urkomiske og bizarre “I Feel Sick”. Men selv på den EP var hendes univers kontrastfyldt, og man fornemmede, at hun allerede dengang arbejdede med sit beauty and the beast all in one udtryk.
Ulven kommer
Som Myrkur maler hun som en månesyg Enya med den store pastel-metal pensel og mange numre er afgjort langt fra bands som Dark Funeral og Marduk – eksempelvis det azurblå stemningstæppe “Crown” – men det virker helt bevidst, at hun sørger for at der albummet igennem er balance mellem mørke og lys, for at betone den evige indre kamp. Ofte skifter hun mellem afgrundsdybe, mørkesorte solbrud-agtigt vægmalerier til himmelflygtende engleblå og melankolske fjelddrømmeklange, “Elleskudt” er et godt eksempel. Hun growler så vikinger bliver bange for deres skygger. Hun klinger som Sissel Kyrkjebø. Og hun udstråler en dragende sirene kraft, når hun står op en scene, hvilket undertegnede var så heldig at opleve i år på Refshaleøen. På en af mine absolutte favoritter “Ulvinde” mærker man med frydefuldt ubehag, hvordan Myrkur arbejder med den mørke og lyse side i sig selv og bringer transformationen i centrum på en virkelig flot facon, gengivet i videoen (tjek den ud). Hendes lyse alfevæsen introduceres i starten, stående på bjergskråninger, badet i det nordiske kolde smukke lys, der klippes til skovscener, hvor hun som den stærke, men blide naturmoder står over tre piger, som hun passer godt på. Pludselig ved cirka 1:50 kæmper noget i hende for at komme ud, og som billedesekvenserne fortsætter, får hun blod om munden og et vildt udtryk i øjnene – jamen, så forstår man, at ulven indeni hende bryder ud og… sig mig, har hun lige dræbt de tre piger? læs selv teksten og dan din egen mening:
“Ja med ondt skal ondt fordrives i en svunden krop
Buret inde som et dyr, de lukker aldrig op
Fanget i en dårekiste, drypper af mit blod
Mørkets trofaste lakajer lænket til min fod
Norge, Norge, Norge
(Screaming)
Solen er gået bort
I nattens regn og vind
Min barndoms tunge port
Låst i mit kolde sind
Langt ned i de dybe dale, der spejler sig i søen
Det er her at jeg vil leve, det er her at jeg vil dø
Under flodens askegrene finder jeg min sjæl
Skyggerne forstenes, lyset slår dem jo ihjel”
Jeg er ret vild med dette album
Som I nok kan fornemme, så er denne anmelder ret vild med dette album og finder, at det i kunstnerisk dybde og format er stort set komplet: man fornemmer, at Myrkur trækker på nogle gedigne musikalske kræfter i sit netværk, men at det hundrede procent er hendes vision, der fremføres. Det er næsten for oplagt, som ung lyshåret multitalent og sopran, at spille på den evige kamp mellem det mørke og lyse, det maskuline og feminine, det rå og det blide. Oh yes, men det virker bare drøngodt i dette tilfælde og hun får jo understreget, at hun har begge sider i sig, og at musikken naturligvis også kan indeholde begge sider, også i metallen. Det er jo det, der gør den spændende, kontrasterne.
Man kan sige, at det had som Myrkur af og til oplever på nettet, som går på, at hun ikke er rigtig black metal, for pokker da må forstumme, når selveste Kristoffer Rygg fra Ulver og Teloch fra Mayhem tidligere har medvirket på – og dermed – kvalitetsstemplet hendes musik.
Man kan sige så meget, men man kan også lade være. Køb denne plade og så snakker vi ikke mere om det.
Myrkur - Mareridt
Udgives den 15.09.2017 via Relapse Records
Optaget og produceret i København og Seattle af Randall Dunn
Numre:
1. Mareridt
2. Maaneblot
3. The Serpent
4. Crown
5. Elleskudt
6. De Tre Piker
7. Funeral
8. Ulvinde
9. Gladiatrix
10. Kaettern
11. Boernehjem