Selvbetitlet album fra Nomader med hjemve

Nomader med hjemve har på deres selvbetitlede debutalbum held med at revitalisere den traditionsrige personlige og poetiske danske pop, som ellers er udfordret af den effektive mainstream popindustri.

Nomader med hjemves debutalbum rummer 10 sange, i en stil som er helt deres egne og det er forfriskende, at man som lytter ikke kan forvente, at de er skåret efter tidens popform, selvom nogle af dem er lige præcis det. Sangene er nærværende og bygget op om Nomader med hjemve tekstunivers, hvilket bl.a. kan høres der, hvor versefødderne forholder sig relativt løst til fundamentet, for at få budskabet ud.

Seriøs leg med ord

I musikken er der generelt behagelige akkordskift og et par pudsige taktskift, men det holder lytteren lidt til ilden. Teksten er baseret på hverdags socialrealisme og indtrykket er, at tekst fylder mere end melodi.  Musikken supplerer teksten godt, ofte spillet mere med følelse end med teknisk og “metronomisk” præcision og Nomader med hjemve behøver ikke tage et ”take” mere, selvom en guitarstreng brummer lidt i baggrunden. Det er heller ikke nødvendigt, for Nomader med hjemves udtryk er en helhed med teksten som lead.

Teksten fungerer generelt godt for Nomader med hjemve, med en snert af komik og reference til hverdagen og København. Af og til kan teksterne godt virke lidt påtagede og ramme et niveau, der er tæt på Casper og Mandrilaftalens karakter Jeppe Velling, der ”synger alt hvad han ser”, fx “Torsdag går jeg gerne rundt og glaner, fredag har ikke rigtig nogle planer” eller ”Der flyttede en kok ind i nr. 50, det er vildt hvad hun kan med urter”.

Men oftest er der en lyrisk legen med det danske nutidssprog, der er interessant og lidt skæv, positivt ment. Der er masser tekstuelle spidsfindigheder, fx “der er storm i dit vandglas“, “Der er voksne på gaden og småfolk på vej” og ikke mindst i åbningsnummeret ”Jetlag”, der introducerer albummet godt, med en interessant tekst/ordspil og et lækkert musikalsk omkvæd.

Det kan være sårbart, at lege med det danske sprog og Nomader med hjemve søger da også lidt hjem i form af inspiration fra CV Jørgensen, TV2 og undertegnede hører også Peter Sommers ekko.

Pop med kant

Nomader med hjemve har lige præcis de ekstra ambitioner med deres musik/tekst, som giver dem den kant, der får dem til at stikke lidt ud

Det kan opleves lidt tungt at høre alle 10 sange i træk, da sangene fungerer bedre med intens tekstlytning, men det er også kvaliteten ved sangene, at de alle har noget på hjertet. Undertegnedes pophjerte kunne godt bruge en let sang eller to til at supplere de andre, men den står for egen regning.

Normader med Hjemve har lavet et spændende, nærværende og ærligt album, som kan anbefales til dem der tænker lidt over tingene, når de hører musik; Nomader med hjemve har lige præcis de ekstra ambitioner med deres musik/tekst, som giver dem den kant, der får dem til at stikke lidt ud.

Hvis du hører ”The Voice” på værkstedet, kan det ikke garanteres, at der er tålmodighed til at høre hele albummet.