Hammerfall var tilbage på dansk jord for tredje gang på 14 måneder, og med sig havde de taget en omgang kulørt underholdning som support.
Hammerfall var tilbage i Amager Bio, som de væltede sammen med Pretty Maids i december 2015, og de havde også været en succesrig tur forbi Copenhell i sommeren 2016.
Med sig havde de taget to opvarmningsbands i form af svenske Lancer og skotske Gloryhammer, og efter at undertegnet har sovet på det, var det i virkeligheden Gloryhammer som stjal alt opmærksomheden med et helt usædvanligt rædselsfuldt show.
Lancer
Lancer, hvis tredje album “Mastery” udkom i januar 2017 uden at imponere undertegnede, var første band på scenen.
Forventningerne var ikke specielt høje, da deres nye album er relativ kedeligt, hvor højdepunktet udelukkende er den glimrende sanger Isak Stenvall.
Deres musik fungerede bedre live end jeg havde forventet, men manglen på velskrevne sange kom hurtigt til udtryk, når de over en spilletid på 30 minutter reelt kun havde én halvfed sang at bidrage med, i form af titelnummeret “Mastery” fra det nye album.
Det absolutte højdepunkt var forsangeren Isak Stenvall, som endnu engang overbeviste mig om, at han er ét af nutidens største sangtalenter inden for rock/heavy metal, da han også live lød helt fantastisk.
Det ærgerlige ved ham var dog, at han under hele koncerten fremstod som en direkte klon/parodi af Bruce Dickinson med måden, hvorpå han gestikulerede og stod og løb rundt på scenen, hvor det på trods af dét, fik publikum helt med. Han fremstod desværre nøjagtig som deres musik, nemlig at Lancer er et band som ikke stoler 100 % på egne evner.
2 ½ stjerne
Gloryhammer
Det næste band på scenen var skotske Gloryhammer som spiller en form for fantasy speed power metal.
Bandet er relativ nyt, og har udgivet to album i 2013 og 2015.
Bandet har uden tvivl til formål at tage lidt pis på hele power metal genren og er åbenlyst kitschet i deres tilgang til musikken og deres sceneoptræden, hvorpå de har opnået at få en form for kultstatus blandt deres fans, som der var en del af i Amager Bio.
Problemet er bare, at deres sceneshow er så iøjnefaldende fraværende for nogen former for logik og gennemarbejdelse, at de for undertegnede, nærmere fremstår som værende til grin.
Bedre bliver det ikke af, at deres musik er lige så langt fra at være iørefaldende, som filmen Fifty Shades Darker er fra at vinde en Oscar for bedste film ved næste års Oscar-uddeling.
Forsangeren havde en rustning og solbriller på, guitaristen havde munkekostume på, keyboardspilleren havde troldmandskostume på, bassisten havde en almindelig T-shirt og vest på, og trommeslageren havde en hættetrøje på.SJÆLDENT har jeg oplevet en SÅ KIKSET udgave af The Fellowship of the Ring.
Derudover kom forsangeren fra Lancer Isak Stenvall pludselig på scenen iført en rumnissekostume, hvor han hoppede og dansede rundt.
Jeg synes, at det var usmageligt og ligegyldigt, men undervejs diskuterede jeg med nogle af mine sammensvorne om hvad der egentlig foregik foran os, og i virkeligheden handler det nok mest om, at jeg reelt bare ikke forstår det…
1 stjerne
Hammerfall
Tiden var nu inde til at Hammerfall skulle på scenen, og vise hvordan man i virkeligheden spiller gennemført heavy metal. Lyden var fra første nummer helt på plads i Amager Bio, og spillestedet overbeviste endnu engang om, at det er et perfekt spillested.
Hammerfall kunne derfor lægge godt for start med meget overbevisende udgaver af Hector’s Hymn, Riders of the Storm, Bring It!, Blood Bound, Any Means Necessary, Renegade og Dethrone and Defy, hvor der blev givet en reguler opvisning i, hvordan velskrevet heavy metal sange skal leveres med de dertilhørende konstante formidable guitarsekvenser og vokalmelodier som kun Hammerfall mestrer det.
Det var mildest talt en fornøjelse at opleve et så velspillende Hammerfall, at man endnu engang formåede at få den livsbekræftelse af, hvorfor heavy metal giver og betyder så meget for alle metalhoveder rundt omkring i verden i et sådan omfang, at de uindviede er helt uforstående.
Derefter var det den rene fornuft der indtraf, da de efterfølgende valgte et par sange i midt-tempo i form af “Crimson Thunder” og den geniale “Last Man Standing”, som i virkeligheden måske er ét af Hammerfalls allerbedste sange i deres i forvejen fyldte bagkatalog af hits.
Så blev det tid til den mesterlige “Let the Hammer Fall”, som er sangen der i 1998 gjorde undertegnede til fan af Hammerfall, og hvorfor jeg har fulgt dem tæt siden, efterfulgt af titelnummeret på deres nye og 10 album Built to Last.Hammerfall har igennem alle årene formået at levere varen igen og igen, og denne aften var ikke noget undtagelsestilfælde.
Ingen Hammerfall koncert uden nogle af deres lidt blødere sange, hvilket betød at tiden nu var inde til at høre “Glory to the Brave”, som i sagens natur er en glimrende sang, men som i live-sammenhæng trækker tempoet ud.
Denne blev fulgt af den halvkedelige (i Hammerfall-regi) Origins, som gjorde, at undertegnede så småt begyndte at tabe pusten efter en medrivende første time.
Dette blev der heldigvis rettet op med aftenens sidste nummer og en fantastisk udgave af “Punish to Enslave”.
Ekstranumrene blev startet med den nye sang “Hammer High”, som jeg godt kunne forestille mig vil blive et fast inventar på Hammerfalls sætliste i mange år fremover, da den er som skabt til at skulle blive spillet live.
Desværre blev næste sang den noget kedelige “Bushido”, som de af en eller anden årsag har valgt at have fast på sætlisten siden den udkom i forbindelse med albummet “r(E)volution” fra 2014.
Sammen med Origins fra samme album, er “Bushido” for undertegnede blot en metervare af, hvad Hammerfall i virkeligheden kan præstere meget bedre på mange af deres andre sange, hvilket desværre trækker ned i helhedsindtrykket af koncerten, da kedsomheden/trætheden begyndte at indtræffe sig pga. af dette.
Heldigvis blev aftenen sluttet af med den mesterlige “Hearts On Fire”, men der var jeg allerede ude i garderoben for at hente min jakke.
Alt i alt leverede Hammerfall endnu engang varen til UG med en dertilhørende fantastisk lyd, og så vil jeg i sagens natur lade det være op til den enkelte at bedømme sætlisten, da det jo i virkeligheden er et spørgsmål om smag og behag.
4 Stjerner
Resume
-
Artist: Hammerfall
Amager Bio den 8.2.2017.
Line-Up:
Oscar Dronjak – Guitar (1993 – nu)
Fredrik Larsson – Bas (1994 – 1997, 2007 – nu)
Joacim Cans – Vokal (1996 – nu)
Pontus Norgren – Guitar (2008 – nu)
Johan Koleberg – trommer (2016 – nu)
Sætliste:
1. Hector’s Hymn
2. Riders of the Storm
3. Bring It!
4. Blood Bound
5. Any Means Necessary
6. Renegade
7. Dethrone and Defy
8. Crimson Thunder
9. Last Man Standing
10. Let the Hammer Fall
11. Built to Last
12. Medley to the Brave
13. Glory to the Brave
14. Origins
15. Punish and Enslave
Ekstranumre:
16. Hammer High
17. Bushido
18. Hearts on Fire