Soulfly er atter albumaktuelle og deres ellevte udspil, “Ritual”, lyder overraskende virilt og ærligt, som et ung band med ryggen mod muren og med en masse aggressioner.
Det er slet ikke til at høre, at Max Cavaleras Soulfly har over tyve år på bagen, faktisk kan man slet ikke forstå, at det kun er hans egen søn bag gryderne, Zyon, der i bandet har en så ungdommelig dåbsattest som musikken signalerer. Det er tydeligt, at man er gået helhjertet ind til projektet og at der er lagt kræfter i at opnå en fylde og helhed der matcher alt hvad der rører sig i moderne thrash. Bevares, det er overordnet set en oldschool tilgang og man kan selvfølgelig ikke klandre en gammel mand for at holde ved den formel, der nu engang har virket siden stenalderen. Men man bliver alligevel konstant overvældet af det hæsblæsende tempo og den utæmmelighed, der gennemsyrer numrene.
Brutal start
Titelnummeret “Ritual” sparker døren ind fra start. Det tager ikke mange sekunder, før man er indhyldet i et uhyggeligt slør af mystik og diabolske sydamerikanske native ritualråb – plus en slags sirenelyd – og så er vi i gang. Sirenelyde er en glimrende gennemgående signatur effekt på albummet. Soulfly har fyldt alle mulige obligatoriske thrash elementer på nummeret, og bandet gør eminent og velafbalanceret brug af rytmeskift på en stram afmålt og effektiv måde. Det bliver dog en anelse bizart i omkvædet, der rytmisk fraseres som “Barbara Ann” med Beach Boys”. Men frygt ikke, stramme smadrende blastbeats og klassiske thrash riffs, garneret med Max Cavaleras Uruk Hai-klang understreger dog, at disse herrer heldigvis er forrygende vanvittige og ganske arrige.
Metallisk afveksling
Auditiv terror
Soulfly - Ritual
Marc Rizzo: Lead Guitar
Mike Leon: Bas
Zyon Cavalera: trommer
1. Ritual
2. Dead Behind The Eyes
3. The Summoning
4. Evil Empowered
5. Under Rapture
6. Demonized
7. Blood On The Street
8. Bite The Bullet
9. Feedback!
10. Soulfly XI