Når folkemetalbandet Huldre på fredag, den 18.12.2015, går på scenen i Amager Bio i forbindelse med Solhvervsfest arrangementet Vikings On Tour, er det med en yderst tændt guitarist Lasse Olufson.
Vi fik lokket ham til at sende en håndfuld verbale powerakkorder og et par flashioletter i vores retning.
RZ:
Hej Lasse, tak fordi du har tid til et par hurtige spørgsmål!
Året går jo på hæld i højt tempo, og de fleste kan have svært ved at følge med. Men Huldre har jo også haft travlt i år: hvis du kigger tilbage på året, hvad står så for dig som den største oplevelse? Som udenstående tænker man selvfølgelig på Copenhell, hvad med jer/dig?
LO:
Hej Röbert! [det kalder han mig altså, red.] Selv tak! Jo Copenhell var nok den største oplevelse i år. Jeg var meget spændt på om der var nok publikum på den store scene så tidligt på dagen, men mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme. :-)
En anden meget stor oplevelse var da vi spillede på Trolls and Legends-festivallen i Belgien. Vi spillede for 3000 mennesker som aldrig havde set os før og alligevel gav den fuld gas og var helt oppe og køre over koncerten. Vi skrev autografer i over en time i træk og vandt også festivallens musikpris – en guldtrold. Det var ret overvældende at spille for et helt ukendt publikum og blive så godt modtaget.
RZ:
Og den største skuffelse?
LO:
Jeg synes egentlig ikke vi som band har oplevet nogle store skuffelser i år. Heldigvis.
Inspiration
RZ:
Hvem lytter du til for tiden?
LO:
Lige i øjeblikket er det Rossini, AC/DC, Desmond Dekker og den nyeste cd med Krauka, men det er meget forskelligt, hvad jeg hører.
Jeg tænker at Black Sabbaths betydning for metal i det hele taget kan sammenlignes lidt med den betydning Bob Marley har haft for Reggae.
RZ:
Hvem er dine største inspirationskilder som metal guitarist?
Som leadguitarist er det helt klart Andy la Rocque fra King Diamond. Han står for mig som en af de mest interessante metalguitarister. Udover at han teknisk er vildt dygtig, har han en evne til at balancere sine soli på en virkelig musikalsk måde. Han spiller meget melodisk og har samtidig en kant der gør at det ikke bliver banalt.
Som rytmeguitarist er det uden tvivl Tony Iommi fra Black Sabbath. Der er få som ham, der med sine fantastiske riffs har lagt grund til en hel genre. Jeg vil næsten tro at de fleste metalriffs på en eller anden måde kan føres tilbage til noget han har lavet. Jeg tænker at Black Sabbaths betydning for metal i det hele taget kan sammenlignes lidt med den betydning Bob Marley har haft for Reggae.
RZ:
Hvem er dine største inspirationskilder som musiker generelt?
LO:
Hvis jeg går helt tilbage er det nok min far, som er grunden til jeg begyndte at spille musik, men ellers må det være The Who, Black Sabbath, Metallica, Schubert, Mozart, Leonard Cohen, Bob Marley, Villa-Lobos som på forskellig vis har inspireret mig.
Huldre
RZ:
“Intet menneskebarn” har jo høstet meget ros hos diverse nationale og internationale anmeldere, og I har jo en ret stor og trofast international fanskare.
Er det ved at være på tide at give os nogle nye stemningsfulde folkemetal numre vi kan drikke mjød til? Og i så fald, kan du fortælle lidt om disse planer og hvor langt I er nået?
LO:
:-) Ja, det er bestemt ved at være på tide. Vi planlægger at udgive et nyt album i 2016 og går i studiet til foråret. Vi er godt i gang med at komponere nu og har allerede en del materiale færdigt.
Vi kender heldigvis hinanden ret godt og kan både skændes og blive gode venner igen på samme måde som søskende.
RZ:
Kan det være et “problem” at skulle matche det første album med en evt næste udgivelse? Har i tænkt over at SKULLE udvikle jeres sound eller retning?
LO:
Ja, det kan godt være en udfordring. Da vi udgav vores første album var der ikke de store forventninger at skulle leve op til. Det er der i højere grad nu – ikke mindst vores egne. :-) Uden at sige for meget om den nye plade tænker jeg at sounden nok vil have et præg af nogle mere grundige arrangementer.
RZ:
Hvordan sørger i indbyrdes for at sikre at numrene har den særlige balance mellem folkevise stilen og det hårde metal element? Er der nogle gange drabelige kampe i øvelokalet?
LO:
Alle i bandet er med til at komponere vores musik og det er nok det der er med til at sikre balancen mellem folkemusikken og metallen tænker jeg. Det er også en eller anden form for minimumskvalitetssikring at vi alle sammen skal være tilfredse med det vi laver og kunne se os selv i det. De numre der overlever vores konsensussmeltedigel bliver stærkere af det, men det tager tid. Selvfølgelig giver det kampe i øvelokalet. Det kan ikke undgås. Der er mange følelser på spil i musikken. Vi kender heldigvis hinanden ret godt og kan både skændes og blive gode venner igen på samme måde som søskende.
Metal
RZ:
Her på rockzeit diskuterer vi tit værdien/forskellen af den glatte produktion i nutidens metal og det mere upolerede og rå udtryk 30 år siden med bands som Kreator, Slayer, Celtic Frost osv.
hvor synes du at metal som samlet genre i dag har sin aktualitet og plads i populærmusikbranchen? Er den lige så hård og skræmmende, og skal den overhovedet være det?
Synes du der går noget tabt ved den rene moderne lyd?
LO:
Jeg tror at det er rigtig svært for metalmusikken at være hård og skræmmende i dag på samme måde som den var i 80´erne. Dengang var det nyt land og der skulle mindre til for at chokere. Det bliver nok svært at opnå den samme effekt og er en kamp der ikke så let lader sig vinde. Jeg tror at metals plads i dag blandt andet er at forny sig ved at blande sig med andre genrer. Det er her folkemetallen virkelig har et potentiale. Første gang jeg hørte Finntroll blev jeg nærmest lettet over at høre noget réelt nyt inden for metalgenren.
I forhold til lyd er jeg stor tilhænger at det mere rå udtryk. Noget af det mest energifyldte metal der er lavet er i mine ører den tidlige 80´er trash som Metallicas “Kill em all”, Whiplash og Slayer. Der er en utæmmet energi og fremdrift der virkelig rykker for mig. Jo mere poleret lyden er jo mindre interessant synes jeg ofte det bliver.
RZ:
Vikings On Tour
På fredag den 18.12. går det jo løs endnu en gang med et brag af et Solhvervarrangement, “Vikings On Tour” – i Amager bio, kan du fortælle lidt om det, har I nogle spændende ting til publikum?
LO:
Vi har altid nogle spændende ting til publikum. :-D
For det første er arrangementet i sig selv ret spændende. Krauka, Virelai og Asynje er nogle ret fede bands inden for hver deres undergenre af folkemusik og middelalderinspireret musik. Vi spiller jo ofte sammen med metalbands og skiller os blandt andet ud ved at være de mest folkede. Til “Vikings On Tour” skiller vi os ud ved at være det eneste metalband. Jeg tænker at Huldre fra publikums side må opleves lidt anderledes i den kontekst. I øvrigt er publikum i sig selv en oplevelse når vi er ude med “Vikings On Tour”. Sammensætningen af bands giver af forskellige årsager et virkeligt godt publikum og en helt særlig stemning, som jeg ikke så ofte støder på. Folk skifter nærmest karakter fra at være koncertpublikum til en sammentømret fest af folk der virker som de har kendt hinanden altid.
Af spændende ting til publikum har vi et par numre fra den kommende plade og måske også en lille julesang. Så er der fælles jam med musikerne fra alle bands efter koncerten. Det plejer at være festligt!
RZ:
Og så lidt rockstjerne triv på falderebet:
Hvis du skulle tage en plade med på en øde ø, undtagen ‘Intet Menneskebarn’, hvad skulle det så være?
LO: The Whos “Tommy”!
RZ:
Hvad er din yndlings julesang?
LO:
Måske King Diamonds smukke juleklassiker “No presents for Christmas”.
RZ:
Et nytårsfortsæt?
LO:
Nej
Hehe, tusind tak for at du tog dig tid til at svare på disse spørgsmål:-)
Sidste år havde vi Huldres stemningsfyldte nummer “Ulvevinter” på som kalenderlåge 4, og den skal I da lige have igen, mens vi venter spændt på nyt materiale – og bagefter må vi hellere kvittere Lasse Olufson med hans foretrukne julenummer:
Skriv et svar