ARKIV:
Interview med Tim Lambesis, forsanger i det kristne metalband, As I Lay Dying, 26.09.2005, da de var headliner for Hell On Earth touren og var nået til Train i Aarhus.
Frandix: Først og fremmest velkommen til Denmark.
Tim Lambesis (TL): Tak.
Frandix: Er det første gang at du er i Danmark?
TL: Ja, men min onkel og tante plejede at bor her i et stykke tid, men jeg fik aldrig besøgt dem. Min onkel var videnskabsmand og var udstationeret herover for at lave noget forskning.
Frandix: Tillykke med succesen af jeres nye album, det er virkelig godt.
TL: Tak.
Frandix: Under jeres turnésektion på jeres hjemmeside står der at Århus er en by i Tyskland. Det synes jeg var ret sjovt. Har du hele tiden vist at der var et land som hed Danmark du skulle til eller hvornår fandt du selv ud af det?
TL: Virkelig? Jeg vidste at vi skulle til Danmark, da jeg havde fået turnébogen, men jeg tror at vores webmaster må have lavet en fejl, hehe.
Frandix: Det er nu også en meget almindelig fejl at folk tror at Danmark er hovedstaden i Sverige osv., hehe.
TL: Der står dog Danmark i vores turnébog, så det må have været vores webmaster.
Frandix: Hvordan var det at spille på Ozzfest i forhold til at spille et sted som her? Hvad foretrækker du mest?
TL: Jeg foretrækker et almindeligt sted, da det ligesom er lidt mere intimt. Ozzfest er godt for eksponering hvis man vil have nye fans, men det er meget svært at føle musikken så personligt, som da vi først skrev den. Ozzfest er meget kommercielt og der er mange sponsorer. Ozzfest er kun til for at man kan tjene penge, hvorimod her er det for at publikum skal have en god aften.
Frandix: Ja til Ozzfest kommer publikum jo for at se 20 bands og primært Black Sabbath og Iron Maiden, men her kommer jeres rigtige fans for at se JER.
TL: Ja netop.
Frandix: Hvordan oplevede du kampen mellem Sharon Osbourne og Iron Maiden?
TL: Jeg så det hele, men blev der ikke for at se ekstranumrene. Jeg så æggene blive kastet og hørte at strømmen blev afbrudt og deres lyd blev slået fra. Jeg følte at det var meget barnligt og usmageligt, men jeg forstår også at Sharon Osbourne følte sig krænket ved at Bruce Dickinson var uforskammet og angreb hendes familie og slet ikke ville tale med Ozzy. Jeg ved dog ikke om det er sandt, for jeg så aldrig de ting.
Frandix: Han sagde i hvert fald ikke noget ved koncerten i Camden.
TL: Nej han havde nogle kommentarer, men de var aldrig særlig direkte, men de var generelt om at Iron Maiden aldrig var blevet støttet af radio og TV. Så set med offentlighedens øjne synes jeg at det var Sharon Osbourne som gik over stregen. Men når man tænker over så har de begge, ved at være store stjerner, udvist en form for arrogance ved at starte sådan en strid.
Frandix: Hvad er jeres succeskriterium for “Shadows are Security” og for bandet i al almindelighed? Udover at sælge så mange albums som muligt selvfølgelig.
TL: For os er succes noget andet end for mange andre bands, da vi bare personligt vil nyde hvad vi gør. Da vi skrev de her sange ville vi have sange, som vi ville nyde at spille hver aften på turneen. Sange som vi har skrevet til os selv og ikke for andre. Så der var egentlig ikke grundlag for at det skulle blive et dårligt resultat da vi udgav ”Shadows are Security”, for vi var meget passionerede da vi indspillede pladen.
Frandix: Det virker som om at de fleste sange er dediceret til din kone, med det for øje at du vil fortælle hende at du elsker hende overalt på denne jord og at du altid vil være der for hende, samt at du savner hende meget når du er på turné?
TL: Ja, det er nok rigtigt nok. Der er meget allegori i måden hvorpå jeg har skrevet denne plade. Den første sang omhandler tanken om at sætte spørgsmålstegn ved hvad man har lært da man voksede op eller hvad vores skoler eller kirker har lært os. Det er om at stille spørgsmålstegn til det og ikke bare tro på alt hvad der er blevet givet os. Og derfra handler det om at lære at elske og finde ud af hvad der betyder noget. Rent allegorisk betyder det at et ægteskab er meget lig med min åndelighed og mit forhold til Gud og fordi jeg selv er kristen og har set så mange andre kristne, som tror på hvad de gør og elsker Gud fordi de er blevet fortalt at de skal eller er bange for at komme i helvede eller af andre grunde. Det handler ikke bare om at elske Gud rent følelsesmæssigt og fordi vi føler at det er det rigtige at gøre. Det handler om at vide hvem han er, og ligesom med mit ægteskab har jeg lært at elske min kone endnu dybere da jeg ved hvem hun er. Jeg elsker hende ikke altid fordi jeg har lyst til det, men fordi jeg har valgt at gøre det og fordi det har været en logisk beslutning velvidende, at jeg ved, at hun er den bedste person for mig og jeg kan ikke forestille mig en bedre person og det får mig til at forstå Gud bedre, at vide, at vores kærlighed ikke bare er rent følelsesmæssigt, men en dybere form for sammenhold og det er det ofre. Sammenhold og det, at ofre er hvad jeg har lært ved at være gift.
Frandix. Er hun også kristen?
TL: Ja det er hun.
Frandix: Hvor længe var i sammen før i blev gift?
TL: Vi var sammen 3,5 år før vi blev gift.
Frandix: Var det dig som friede til hende?
TL: Ja det var det (stort smil).
Frandix: Med hensyn til at I er et kristent band, er I alle sammen kristne?
TL: Ja.
Frandix: Er det, udover at skulle være en kompetent musiker, et adgangskrav at alle bandmedlemmer skal være kristne?
TL: Fordi vi alle startede som værende et kristent band og fordi vores tekster og hele grundlaget for bandet har været baseret på kristendommen, føler vi at det ville være uhæderligt og at føre vores fans bag lyset, hvis vi lige pludselig ændrede på det. Jeg ville også føle at det ville være meget uhæderligt hvis nogen sagde at de var meget passioneret omkring musikken, men som ikke rigtig var enige med de ting jeg synger om, da mange af teksterne er skrevet i et kristent perspektiv dog uden at være en prædiken og det ville ikke være passende at spille i et band hvor man har modsatrettede tro.
Frandix: Er i alle sammen opvokset som værende kristne?
TL: Det er lidt forskelligt. Nogle af os er opvokset med det, hvor det hos andre opstod i løbet af gymnasietiden.
Frandix: Hvad med dig selv?
TL: Jeg valgte at blive det i løbet af gymnasietiden.
Frandix: Hvordan kan det være, jeg mener det er jo ikke ligefrem noget man beslutter sig for fra den ene dag til den anden?
TL: Jeg har altid været enig med en række kristne principper siden jeg var ung og tanken om, at vi alle har lavet fejl mener jeg, at synd og egoisme er det samme og at folk af natur er egoistiske og at vi alle har gjort noget for at skade andre folk og har skadet os selv. På grund af det, har jeg altid følt at der var en adskillelse mellem mig som værende en ufoldkommen person og Gud som værende en fuldkommen person. Jeg har altid troet på at der var en gud, men var aldrig tilfreds med fortællingen om at hele denne være blev skabt via ”the big bang” og makroevolution, men tror dog på mikroevolution. Desto mere jeg forstod om opstandelsen af Jesus Kristus og om det liv han levede og ting han lærte og hvordan verden ændrede sig så drastisk efter hans død og genopstandelse, troede jeg ikke på at de ting ville være sket, hvis han bare havde været en normal person. Desto mere jeg forskede i det og efter at have læst ”The Case for Crist” af Lee Strobel besluttede jeg mig for at blive kristen.
Frandix: Er du for eller imod Bush?
TL: Jeg mener at han er meget arrogant.
Frandix: Hvad synes du om den måde han hele tiden bruger Gud på i næsten alle hans foretagender?
TL: Jeg mener at hans arrogance er meget modsat af hvordan Jesus ville have været hvis han var præsident. Jesu indstilling til medfølelse og kærlighed og det at vende den anden kind til er slet ikke noget som Bush kan leve op til. Jeg mener at han kun blev valgt fordi der var to dårlige kandidater.
Frandix: Som ateist har jeg altid følt at det slet ikke ville være noget mig at skulle leve efter en bog. Lever du så meget præcist efter hvad der står i Biblen?
TL: Jeg tror på Biblen og prøver i så vidt omfang at leve efter dens indhold og det skyldes hovedsageligt, at det som jeg selv har fundet ud af om kristendommen understøtter det som står i biblen.
Frandix: Hvad synes du om Dave Mustaine fra Megadeth, som efter selv at have konverteret sig til kristendommen nægter at spille på festivaler med bands, som har satanistiske budskaber?
TL: Det er jeg uenig i, for hvis han forventer at folk skal høre på hvad han har at sige, så skal han også selv høre på hvad de har at sige. Jeg mener ikke at han er den bedste repræsentant for Jesus. Jeg mener at de fleste kristne misrepræsenterer hjertet af Jesus da han var meget ydmyg. Jeg mener at alle folk skal stå inde for hvad de tror på og jeg mener at Dave Mustaine er en dårlig repræsentant, da han ikke kan være åbensindet. Jeg ville aldrig selv være i et band, som ikke tillod mig at tro på hvad jeg så end ville.
Frandix: Er det ikke sjovt, at i som et kristent band er hovednavn på HELL on Earth Festival?
TL: Vi valgte ikke selv festivalnavnet, men da vi fik at vide at det var navnet på festivalen syntes vi at det var en smule ironisk, men jeg mener ikke at man skal tage det alt for seriøst.
Frandix: Nej, så det er ikke noget der går jer på eller noget, men ville i ikke gerne have haft et andet navn til festivalen?
TL: Ideelt set ville det have været rarere med et mere passende navn, men det er ikke noget som betyder det store.
Frandix: Det er jo også typisk heavy metal at det skal hedde noget med helvede osv.
TL: Ja.
Frandix: Hvad er det sjoveste eller værste du har hørt eller læst om jer som band eller musikere?
TL: Det sjoveste er nok de fans, som slet ikke aner at vi er kristne og kommer op for at få taget billeder sammen med os, hvor de så står og laver djævletegn osv. Men det giver os jo så bare en mulighed for at forklare dem hvad vi står for.
Frandix: Hehe, jeg må sgu indrømme at jeg selv har været en af de fans. Til Ozzfest hvor jeg fik taget et billede sammen med dig – som du kan se her bagefter – står jeg også og laver djævletegn, det er sgu meget sjovt, hehe.
TL: Hehe ok. For mange folk i dag betyder det egentlig også bare ”metal” og i den dur.
Frandix: Ja det er blevet ret kommercielt, selv popfolket går rundt og bruger det.
TL: Ja, det har tabt dets betydning.
Frandix: Hvad synes du om anmeldere og anmeldelser og hvor meget ligger du i at læse en god eller dårlig anmeldelse?
TL: De steder hvor vi har fået mindst dækning er ofte der hvor vi har spillet de bedste koncerter. F.eks. i vores hjemby San Diego er vi stort set ikke blevet omtalt i pressen, men det er der vi har vores allerbedste fans og vi spiller bare den musik vi elsker og vi er i det hele taget stort set ligeglade hvis der er nogen som ikke kan lide det. Hvad angår interviews synes at jeg at de bedste er dem, hvor intervieweren prøver at hjælpe fansene til få et dybere billede af bandet og personerne heri. Det er den slags interviews jeg synes bedst om at lave. De fleste interviews er jo i sidste ende for fansene og om hvorvidt vi får en dårlig eller god anmeldelse af vores albums påvirker ikke vores egne holdninger overfor albumene. Da vi skrev musikken til dette album besluttede vi os for at lave musik som VI kunne lide og at det ikke kunne være for enhver person. Vi ville ikke lave god musik, hvis vi skulle lave musik til enhvers smag.
Frandix: Jeg mener også at det er vigtigt at spille lige den musik som man selv har lyst til og ikke lave det kommercielt for at få folk til at kunne lide det.
TL: Ja rigtigt.
Frandix: Hvad er det værste album du nogensinde har hørt?
TL: Jeg mener selv at St. Anger var et virkelig dårligt album, måske ikke det værste jeg har hørt, men jeg har siden ”Master of Puppets” altid været en stor Metallica fan.
Frandix: Hvilket band ville du gerne være i, hvis du ikke havde As I Lay Dying – Metallica? Hvis vi nu også antog at du kunne lave det om til et kristent band, hehe?
TL: Hehe, hvis Metallica stadig skrev musik som på ”Master of Puppets” ville jeg gerne være bassist i Metallica. Jeg plejede før i tiden at spille både guitar og bas.
Frandix: Hvorfor gør du ikke det i AILD? Du kunne da vel uden problemer gøre det hvis du ville?
TL: Jo, men jeg mener at man som forsanger ikke kan udstråle den samme energi, hvis man samtidig også skal rende rundt med en guitar eller bas. Derudover er vores bassist og guitarister også meget bedre end jeg selv er. Jeg skriver dog en del af guitardelene.
Frandix: Hvad ville du lave i dag hvis du ikke lavede musik?
TL: Jeg kan godt lide at gå på universitetet og havde stadig et år tilbage som filosofistuderende da jeg stoppede for at lave musik. Jeg ville nok være endt op med at være lærer, da der ikke er så mange jobmuligheder inden for filosofi.
Frandix: Hvad kan vi forvente i fremtiden?
TL: Vi har stort set altid brugt den samme formular albummene imellem, hvor vi forsøger at lave det bedst mulige album, hvorefter vi går på turné et års tid for så at komme hjem og lave et nyt album. Vi vil fortsætte med at turnere indtil næste sommer, hvor vi så vil gå i studiet igen. Vi vil med vores næste album forsøge at gøre sangene lidt mere ekstreme og gøre de mørke sange lidt mere mørke og mere aggressive og de meget melodiske og episke sange vil vi forsøge at gøre mere triumferende og i det hele taget gøre det hele mere ekstremt.
Frandix: Har du noget, som du gerne vil sige til jeres danske fans?
TL: For det første vil jeg gerne sige undskyld for at vores webmaster har listet vores koncert her i Århus forkert. Vi har altid set frem til at være på turné og se verden og vil gerne sige til fansene at vi er meget taknemmelige for deres støtte.
Frandix: Ok, tusind tak for din tid.
TL: Selv tak.
(tidligere bragt i det nu inaktive fanzine, metalzone.dk, bragt her med tilladelse fra skribent Roy Frandix)
Skriv et svar