4 danske rockbands giver Hamborg en lektion i højoktan Rock N’ Roll med attitude

På en lille scene i en tætpakket natklub, midt på forlystelsesgaden Reeperbahn i St. Pauli, Hamborg, gav Tainted Lady, Grusom, Viva La Wolfe og Kellermensch i torsdags en 4-dobbelt lektion i, hvordan gedigen, energisk og kompromisløs Rock N’ Roll skal lyde.

Tainted Lady med ny nerve

Med åbningsnummeret “Song of Reckoning” får Tainted Lady lige fra start cementeret, at de er kommet for at give Hamborg en lektion i hårdtslående Rock N’ Roll med attitude – og de fremmødte er bestemt klar til den danske invasion. Den lille natklub Häkken er godt pakket, stemningen er høj og bandet høster stor opbakning fra publikum fra første strofe.

Kvintetten fra Kolding vandt Tak Rocks Band Battle tidligere på året, hvilket sikrede dem en plads på Pandæmonium på årets Copenhell. Rammerne er lidt mindre her på Häkken – men det er energien bestemt ikke. Bandet har i løbet af året spillet en god portion koncerter rundt om i landet og kunne have kørt et sikkert set af publikumsfavoritter på rutinen,  men det er der jo ikke meget rebel yell over – så Tainted Lady kaster sig fluks ud i indtil flere helt nye numre som “Building a Machine”, “Klowa Warrior” og min absolutte favorit “Down to the River” som med sit catchy omkvæd bliver hængende i ørerne, længe efter bandet har overdraget scenen.

Med de nye numre virker det som om bandet har spillet sig mere ind på hinanden og deres identitet som band – det er ihvertfald et langt mere samspillet Tainted Lady der står foran publikum idag, end for 6 måneder siden på Halmtorvet 9 til Nordic Noise. Det er ligesom om der er en tand mere bid og sjæl i de nye numre – som om bandet har fundet ind til nerven i det de vil!

Med aftenens koncert understreger de danske rock-rebeller med lige dele flabethed og overlegen ro, at de bestemt ikke hviler på laurbærene og ikke er på vej ned i gear men snarere op!

Dansk invasion sendt med Posten til Reeperbahn Festival

Mens de ambitiøse danske musikere hamrer skind, river riffs af og krænger deres sjæl ud i mikrofonen så spyttet flyver, myldrer tusindvis af festglade mennesker rundt på gaden Reeperbahn udenfor – badet i blinkende neonlys fra de farverige facader hvor ordet sex går igen en del gange. Tidligere var det her sømændene sloges og festede når de kom i land i Hamburg, nu er det de færreste der slås, men alle fester her. Forlystelses- og bordelgaden er nu udover stripklubber og bordeller smækfyldt med cafeer, barer, natklubber og spillesteder for enhver smag – her kan man virkelig få alle sine lyster stillet……

 

Gaden udgør rammerne for Reeperbahn Festival – en musik og kultur festival der har over 600 koncerter og 90 events på programmet. De fleste klubber i og omkring gaden har livemusik på programmet hele ugen i alle genrer, lige fra klassisk til jazz, indie, electronica og naturligvis rock. Det er selvfølgelig rock navnene der trækker mest for RockZeits udsendte medarbejdere og ikke mindst de danske. Aftenens heftige program her på Häkken er arrangeret af Musikhuset Posten i samarbejde med Tobakken i Esbjerg – og det er bare sindsygt godt tænkt og planlagt – for der er virkelig lagt op til at rive publikum rundt hele aftenen.

Grusom

Direkte fra den fynske muld træder en barfodet Nicolaj Jul og company ind på den lille scene foran et særdeles veloplagt publikum. Med Tysk punktlichkeit går bandet igang på sekundet og lader deres syrede fusion af stoner rock og psykedelisk blues drive ud over scenekanten med en intensitet der trænger ud i alle de små mørke kroge i lokalet.

Forsanger Nicolaj ligner ikke just Jim Morrison, men han leverer en vokal der trækker på helt samme måde…. og har bestemt en karisma og energi der matcher! Det er ikke kun i vokalen man hører inspirationen fra The Doors, Grusom leverer både breakdowns og ikke mindst formidable orgelpassager der leder tankerne mod det ikoniske band fra Californien. Jeg har sagt det før og nu gør jeg det igen: mere orgel til folket! Især når det spilles live på scenen og ikke fra et backing track.

På nummeret “Dead End Valley” trækker de den fra syre til blues og tilbage igen, undervejs duellerer orgel med både guitar og bas i en langsom vuggende leg. Reeperbahn var engang fyldt med sømænd der lige var kommet i land, men denne aften giver publikums vuggen i takt til musikken følelsen af fortsat at være på havet ….at flyde væk … vuggende på et stort træskib hvor bølgerne lejlighedsvis slår mod boven – stemningen på “Evil” er længselsfuld som kun en sømand kan være det og ildevarslende som når kursen er sat direkte mod stormen.

Selvom referencerne er tydelige, så lykkedes det bandet at styre langt uden om “blot” at lyde som en nyfortolkning af noget der engang var. Grusom har deres helt egen lyd – soloer, riffs, temposkift og breakdowns er skruet super fedt sammen.

…..og hvad spillede de så? Det kan Nicolaj Jul lige selv fortælle jer:

Missede du Grusom på Reeperbahn Festival – så er der ingen grund til panik, du kan nå at fange dem fredag d. 19. oktober på Forbrændingen når de giver dobbelt album koncert sammen med Bersærk! Her vil Grusom spille hele albummet “Grusom II” og Bersærk hele albummet “Jernbyrd” – det bliver en aften i særklasse!

Polka to the Death!

Den lille natklub Häkken er et fedt spillested. Lyden er god og godt afstemt i det lille lokale. Klubben ligger på første sal i en bygning med flere andre natklubber – midt på Reeperbahn. Efter Grusoms kraftpræstation der har fået temperaturen i lokalet til at stige adskillige grader, har jeg fundet ud på klubbens lille altan, hvor man kan kigge på strømmen af festglade mennesker nedenfor.

Gaden og festivalen står i kontrasternes tegn – på den bedste måde. Mens tonerne af Grusoms rå og upolerede univers stadig vibrerer i hjernebarken, har hundredvis af mennesker sparket en fest igang under altanen – et polkaorkester blæser musik udover et energisk publikum der både crowdsurfer og gennemfører indtil flere Wall of Death foran det tubaspillende orkester – man kan ikke andet end at blive hamrende glad i låget! Hvis man elsker musik og henter sin energi der som jeg gør, så er Reeperbahn Festival absolut det helt rigtige sted at befinde sig.

Viva la Wolfe

Den energiske rock-kvintet fra Esbjerg introducerer en lidt mere up-tempo blueset lyd i aftenens program på Häkken. Men åbner også med en intro som bliver lige en anelse for lang.

Der er et større fremmøde foran scenen end da Grusom spillede, men desværre står kvaliteten ikke helt mål med den kvalitet der har været aftenen igennem. Vokalen drukner lidt i lyden og temposkiftene glider ikke helt så glat og naturligt som jeg kunne ønske.

Man tager lidt The Strokes, Eagles Of Death Metal, Led Zeppelin, Arctic Monkeys og Stone Temple Pilots. Og voila: Så har man Viva La Wolfe. De har været ude og hapse lidt rundt omkring da de skulle skabe deres lyd, og måske er det derfor at flere af deres numre lyder som noget man synes man næsten kender og så alligevel ikke. På numrene “Truth” og “Carried Away”  kan man dog alligevel mærke at de har fat i noget. Vi er ovre i det det lidt mere rå blues rock af den klassiske skole og det er tydeligvis de numre der giver bandet mere plads til at slå sig lidt løs og som løsner op for rammerne.

Winner takes it all………. og dem er der mange af på Häkken denne aften. Viva la Wolfe vandt Esbjerg Rock Festivals Musikpris i 2017 og har siden da udgivet EP’en “Viva la Wolfe” og singlen “Too Late”, så blandt aftenens line-up er de også bandet med det mindste bagkatalog så de kan stadig nå at spille sig mere ind på deres helt egen stil som band.

Med på setlisten havde de umiddelbart 4 nye numre, så mon ikke de er ved at arbejde sig ind på et nyt udspil…?

Kellermensch

Det Esbjerggensiske rock-noir band fylder scenen på den tætpakkede natklub og noget mere til. Scenen på Häkken er så lille at flere af musikerne må finde plads foran. Klubben har placeret et stort brød af en vagt med korslagte arme foran scenen for at give musikerne plads. Eller måske for at passe på publikum …… Rummet emmer af spænding….

Forsanger Sebastian Wolff kaster sig rundt på den lille scene med en indlevelse som kan gøre selv de mest karismatiske musikere grønne af misundelse. Spyttet flyver mens han krænger sin sjæl ud over mikrofonen. Vekslen mellem Sebastians melankolske, hjerteskærende vokal og Christian Sindermanns growl er intet mindre end genial!

Lone Wolf and Cub på hævntogt

El-bassisten Claudio Wolff Suez vader hvileløst frem og tilbage foran scenen – med man-bun og uden at fortrække en mine ligner han med sin bas (der hænger helt oppe under halsen) mest Lone Wolf and Cub på hævntogt!

Men Kellermensch er ikke bare aggressiv attitude – de er også sindssygt velspillende hver og en! Alle instrumenter er med live – ingen backtracking – (min begejstring flyder næsten over..) violin, orgel, kontrabas, som alle spiller de sin egen unikke rolle i Kellermenschs store lydunivers.

Den lille scene er ikke stor nok til Sebastian, som finder vej op på stedets bar og under diskokuglen fuldender magtdemonstrationen denne aften.

Nogle koncerter er så vanvittige på den positive måde, at de bare sætter sig som en højspændingsladning omkring alle partikler i ens krop, frontallappen braser sammen, ord kan ikke formes, men er erstattet af lysshow i hjernen hvor alle elektroder udsender fyrværkeri… sådan havde jeg det efter Kellermensch gik af scenen på Häkken! WTF! Jeg stod helt paf og tænkte “Hvad fanden skete der lige der”. Det var intenst, smukt, fandenivoldsk, kompromisløst og samtidigt så ydmygt. Alt det som musik og rock handler om.

 

Jeg er så heldig at RockZeits fotograf tog et billede af set-listen til mig – ellers havde sektionen under overskriften for Kellermensch kun bestået af WTF! En af de sange der stadig kører rundt i hovedet på mig efter 4 intense dage i Hamborg er “Mediocre Man” – men der er absolut intet middelmådigt ved Kellermensch! Til gengæld er de uden tvivl Danmarks bedste live band! … måske nogensinde.

There is no such thing as too many live concerts!

Faktisk er der intet middelmådigt ved denne aften! Hatten af og 5 kæmpe stjerner til bandsene og til Musikhuset Posten og Tobakken, som på årets Reeperbahn Festival har begået intet mindre end en genistreg med deres bookinger på det lille charmerende spillested Häkken med den overraskende gode lyd!

Derfor vil jeg slutte reportagen fra torsdagen på Reeperbahn Festival med Postens slogan:

 

There is no such thing as too many live concerts! 

 

 

 

 

 

 

Se flere billeder på Facebook