80’erlyd fra Another Juggle … Sådan lidt laid back

Another Juggle er klar med deres debutalbum “Dance Sunshine, Dance”, hvor bandet, efter eget udsagn, har forsøgt at genopfinde sig selv og spiller en “nordisk dreampop” genre.

Hvad der ligger bag den lidt ophøjede genretitel må stå for Another Juggles egen regning, men hvis vi tager fat i dreampop-delen, så er et godt gæt, at Another Juggle har lyttet til 80ernes keyboardlyd, tilsat elguitar (Ikke at forveksle med distortionguitar!) Ved første gennemlytning drager tankerne mod en blanding af Yazoo og Human League og tilsat vokal, som ofte er oktaveret i samme stil som danske Laid Back.

Tro på lyden og tro mod lyden

Synthtrommer og keyboardflader danner det grundlæggende lydbillede og numrene er lyttervenlige og logisk opbyggede. Det bliver spændende af, at akkorderne ofte spiller det forventelige, så lige med et lille twist til det overraskende (For nørder: fx spiller parallelakkorden). Guitaren supplerer gennem albummet med små melodier eller temaer, enkle og velplacerede. Guitaristen lader til at have en forkærlighed for at lave små melodiske krøller med hammer on/pull off. Det bliver af og til lidt meget af det samme, men det er den stil de kører med og det fungerer fint. Numrene er fyldt med vellyd og har generelt en rolig og behagelig stemning.

Og de poppede beats, som selv Vince Clark næsten ikke tør lave mere …

Albummet starter mere melodiorienteret og slutter mere drømmende (Groft sagt). Af samme grund står første del af albummet lidt klarere i hukommelsen, men det er nok smag og behag. Another Juggle vinder generelt på, at de tør kører 80er stilen og ikke bukker under for at skulle være “mere moderne”. Denne anmelder sidder begejstret tilbage og nyder keyboardklangen og de poppede beats, som selv Vince Clark næsten ikke tør lave mere. Det er fedt og det er godt lavet! Specielt åbningsnummret “Not Now” og “Dance Sunshine, Dance” overbeviste om, at her er et album som er værd at lytte til.

Følelsesmæssige kontraster

Med kritiske briller kunne vokalen og melodierne måske stå endnu stærkere godt på nogle numre og af og til kan man godt få indtrykket af, at Another Juggle gemmer sig lidt bag dubbede og okaverede vokaler, i stedet for at søge lidt videre efter en stærkere melodi. Men omvendt er numrene ikke entydigt bygget op om vokalen, vokalen virker ofte som et instrument, der næsten er en del af lydbilledet på linje med de andre instrumenter. Another Juggle skriver i deres pressemeddelelser, at albummet handler om følelsesmæssige kontraster og et par af numrene som fx “Slide” eller #Everything” er måske snarere ment som en lowkey stemning, end som et nummer man synger med på. Måske er dosseringen af lowkey numre lidt for stærk på albummet som helhed, specielt når de første tre numre på albummet er stærke og melodiøse og viser, at den på den front leverer Another Juggle. Men helhedsoplevelsen herfra er, at “Dance Sunshine, Dance” er et fedt album fra et band der holder fast i den lyd de kan lide. Den lyd kan jeg også lide!

Another Juggle har releaseparty fredag d 29/1, læs mere her:                                                   https://www.facebook.com/events/967720126626780/