Sort Sol i Den Grå Hal

Med røg, damp og laserlys, lagde Sort Sol en fantastisk stemning til deres art-punk-rock lørdag aften i Den Grå Hal på Christiania. Der fløj mærkelig lyrik og syrede lyde over hovederne på os fra start til slut, og det var som om, at man kunne fange det i luften og røre ved det.

Under et Sort Hul

Der var stor forventning til aftenens koncert blandt publikum, i den næsten fyldte hal. Da lyset blev slukket, kom der en dunkel dundrende bastone, og Sort Sol, med gæstemusikere, kom stille vandrende ind på scenen og tog fat på deres metier. Musikken startede, og man kunne godt regne ud at vi skulle høre titelnummeret fra deres nye langt ventede album ”Stor Langsom Stjerne”.

Laserlys og røg skabte en helt speciel effekt, og det var som om at lyden og musikerne på scenen, kom ud af et sort hul, og jeg håber ikke at der var nogen i salen der havde røget for meget hash, for så havde det nok været en ganske chokerende oplevelse.

Efter det langsomme titelnummer fik vi det catchy og intense ”Next Century”, og der kom lidt mere tempo over musikken. Laserlys og toner smeltede sammen i luften, og det var rock-metal-punk-magi så det battede.

Ondeste guitarsolo ever

Èn af livemusikerne, Timm Mason, fik et stort rum til sin baritonguitarsolo, og det var ikke en helt normal publikum-leflende solo, og selv Tom G. Warrior fra black metalbandet Tryptokon ville tabe kæben her. Det var et 5 minutter langt klangkrads som hverken havde melodi eller rytme, og i min bog kunne det ikke være bedre end dette. Det var det skønneste reneste lydhærg.

Ubåden forliser

Endnu bedre blev det, da man opdagede at det var solo, plus en langstrakt og modificeret udgave af lydene til nummeret om den russiske ubåd, der forliste i august 2000 i Barentshavet; ”K-141 Kursk” fra det nye album. Steen Jørgensen bidrog med narrativ fortællerstemme, i det næsten instrumentale nummer, for det er mest instrumenternes lyde der fortæller om den tragiske hændelse. Folk stod i den halvkolde hal med deres fadøl sænket, og det var så langt fra feststemning, som det overhovedet kunne være, men det var utrolig kunstnerisk musik, og dette nummer fik også et stort bifald efter sidste tone.

Det andetsidste nummer før sættet sluttede, det Rolling Stones-agtige nummer ”Shaheeba Bay”, endte i et sand kunstnerisk lydkaos og dertil med-vilje-sjuskede nervøse rytmer fra Tomas Ortved, og guitarlydkrads fra de mange guitarister, på fuld styrke. Dette blev på et splitsekund ændret til starten af old school punknummeret ”Abyss Revisited”. Det var helt vanvittigt godt lavet, og der er ikke mange bands der tør at lave sådan en overgang, for den tåler ikke den mindste usikkerhed i udførelse.

Fænomenal afslutning

Mellem numrene havde Steen Jørgensen i alt måske afgivet 3-4 sætninger til publikum, og man havde måske forventet at han sagde noget mere til at slutte af med, men man må sige at han er en mand af få ord og at  man nok aldrig får en strøm af anekdoter mellem numrene. Det er jo også musikken det handler om, men han kunne have connected liiidt mere med publikum.

Der var tre ekstranumre, hvor ét af dem var blandt bandets lange numre….ja, og vi blev jo heller ikke snydt for deres evergreen ”Let Your Fingers Do The Walking”, som da også var et rigtig fint live nummer. Dog kunne jeg godt have tænkt mig en mere entusiastisk vokal der gjorde lidt mere, end studieindspilningen. Det ville løfte hårene på armene lidt mere.

Det lange minimalistiske og psykedeliske nummer ”Tatlin Tower” var afslutningen på aftenens lange rejse ind i Sort Sols mørke sind. Det er et ca. 12 minutter langt nummer der bare kører derud af, med simple og forståelige rytmer og akkorder til Steen Jørgensens dystre vokal.

Både musik og stemning var fantastisk i Den Grå Hal, og det var en superfed koncertoplevelse som fortjener 4,5 stjerner.