I dag starter opvarmningen til årets største danske metalbrag, som i år bliver afholdt for 9. gang. Onsdags opvarmerne på den lille Pandæmonium scene er Turnstile, L7, Mustasch, Neurosis og de gamle kendinge Red Warszawa.
I morgen går det for alvor løs når hele festivalpladsen åbnes op, og så er der så mange band at vælge i mellem, at man bliver nødt til at prioritere. Derfor har jeg har spurgt nogle stykker her på redaktionen hvilke 3 bands de ikke vil gå glip af
Mette
Mustasch – svensk røvballe metal på den der fede måde man bare ved stamper en fest op – så det passer perfekt til en warm-up dag hvor humøret er særdeles godt, stemningen skal sættes og forventningens sprudlende glæde er ved at boble over fordi man har ventet 1 år på at komme tilbage ind af helvedes porte.
Enslaved – stemningsfuldt lækkert norsk black metal når det er allerfedest! Forsangerens vokal der skifter mellem næsten at lyde som om han ørler i mikrofonen og hans lækre klare vokal er så fed – den går lige i mellemgulvet og giver gåsehud bag på armene – det bliver godt!!! Håber naturligvis på at høre “Building With Fire” særligt nu der er afbrændingsforbud.
W.A.S.P – mit indre teenage-pigehjerte banker lidt for W.A.S.P – de var nogle af dem der fik mig igang med at høre noget andet end det der kørte på farmands grammofon da jeg var omkring 12 – og den dag idag kan “Wild Child” stadig få mig til at give den ekstra gas i løbeskoene. Så ja – jeg bliver hende der står med julelys i øjnene og hopper helt oppe foran. Der er nemlig plads til det hele på Copenhell – og derfor er det for mig årets begivenhed!
Robert
Graveyard er for mig et must. Uforfalsket syrerock med sjælden sans for melodiskrivning. Netop aktuelle med sublime “Peace”, så klokken 18.15 fredag står jeg klar foran Hades scenen.
Helloween, skal ENDELIG opleves live. Har været fan af deres dybt musikalske og selvironiske tegneseriemetal siden firserne, så det er pensum.
Møl. Der er mange danske spændende bands i år, men jeg var blown away over MØLs seneste “Jord”, så jeg står klar torsdag nat for at høre dem når de spiller ovre på Pandæmonium.
Morten
Igorrr – Det seneste album “Savage Sinusoid ” er virkeligt fedt, så jeg glæder mig virkelig til at se Gautier Serre og hans vanvittige projekt live. Han blander alle mulige og umulige genrer, som klasisk, elektronisk, metal, opera, balkan og meget mere. Det hele er krydret med harmonika, kyllinger der klukker, lyde fra gamle computerspil og meget mere, der tilsammen danner et fuldstændigt genrenedbrydende og bindegalt musikunivers.
Møl – Egentlig skulle Zeal & Ardor ha’ stået på min liste, men jeg oplevede dem på Primavera i Barcelona for nogle uger siden, og det var ret skuffende. I stedet bliver det danske Møl der får en plads på min top 3. Jeg har endnu ikke set dem live, men alle mine kollegaer der har oplevet dem, taler godt om oplevelsen, så nu skal det være.
Parkway Drive – Den australske kvintet er en af de helt store i Metalcore genren så dem vil jeg ikke gå glip af. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at de seneste ugers tørke herhjemme forhindrer deres pyrotekniske sceneshow, men det skal ikke sætte en stopper for festen.
Daniel
Mustasch – De fyrede den vildeste fest af på Copenhell Metal Cruise, hvor Ralf Gyllenhammar blandt andet spillede guitarsolo i baren, mens der blev hældt Jägermeister på ham! Musikken er ovenikøbet ret fed!
Bersærk – Her er jeg også farvet af min oplevelse på Metal Cruise. De har, i min optik, en fed og unik stil, blandt andet ved at her synges på dansk.
3. Av, den var svær… Der er mange navne som jeg har hørt godt om, men jeg kan godt lide at min første oplevelse af musikken er fra en livekoncert, med fuld smadder på lyden og glade mennesker omkring mig.
Martin
Igorrr – Det er lidt af en kuriositet at opleve eksperimentalmusik på Copenhell, og det er ekstra fedt når det så sker. Den franske original Gauthier Serres, a.k.a. IGORRR går på scenen med sine disciple lørdag kl. 20, og eventen er helt sikkert noget der stikker ud i mængden af alm. rock og metal festivallen.
Ozzy – Det var noget af en oplevelse at være en del af Black Sabbaths afskedstour da de gæstede Copenhell i 2016. nu er Sabbath no more, men som et plaster på såret, er det superfedt at den udødelige Ozzy stadig kan stå på sine ben, og kommer til helvede igen, og underholder vore heavyhjerter fredag kl. 22 på Helvíti-scenen. I clean tilstand er han jo faktisk en god sanger med en usædvanlig karakteristisk stemme, og mange numre fra hans soloalbums er uundværlige i metalverdenen.
Sodom er ikke et band som lavet specielt genialt musik. Dog står de får en stil der har et fedt tegneserieagtigt mørke over sig, både i musik og visuel brand, og det er et oplagt koncept i metallens verden.
Jeg har aldrig hørt Sodom live, og jeg tror at det bliver en mørk og sjov metalfest når Tom Angelripper og hans ådselædere indtager Hades-scenen lørdag nat kl. 01:45… og mon ikke paddehat-klassikeren ”Nuclear Winter” kommer til sin ret, når tysker-trion lægger ekstra nattemørke på Hades-scenen.