Det var fantastisk at møde op på tredjedagen og få noget gedigent rock kastet lige i smasken. Danske Franklin Zoo havde gravet dybt under rockgenren og fundet de bedste udtryk frem, i stil med Soundgarden, Audioslave og Pearl Jam. Til det vil nogen måske sige; jamen lyder det ikke som noget vi kender?. Og svaret; ja! Noget af det fede, vi kender!
Gnistrende levende rock
Personligt var det lige hvad jeg havde brug for til at reparerer skaderne fra dagen før, og den gnistrende levende rock gav mig lyst til at drikke den berømte reparationsøl med det samme, og så var der grobund for at rocke med på musikken igen.
Bandet havde en god vinkel på industrial og grunge, som de gnidningsfrit leverede på Pandæmonium-scenen. Der var glimrende lyd, og det gav pondus til Rasmus Revsbech som eksploderede på scenen som en “dansk Chris Cornell”, og det var jo præcis hvad man kunne drømme om på dette tidspunkt af dagen.
Stor iderigdom og æstetik
Akkompagnementet var af højt niveau, og de lød som et godstog der ikke stoppede for nogen. Musikerne var meget enige om hvordan det skulle svinge, og med den sprøde og hæse vokal, gik det samlet op i en højere enhed. Der var mange riffs der skar rent igennem og havde stor iderigdom og æstetik. Det var snildt af Tak Rock og Copenhell at vælge et hard rock band som på klimakser ligger tæt på metalgenren i deres intensitet og hårdhed. Efter Franklin Zoo havde man fået pulsen op, og man var parat til at gå på udflugt i resten af programmets metalbands.
Sætliste:
- Fail Better
- Overflown
- My Dying Day
- Silent Scream
- Walk Alone
- Left For Dead
Skriv et svar