Nyt album fra Artillery: The Face Of Fear

De danske thrashgiganter er klar med deres niende studiealbum ”The Face of Fear”, og den hard core fan kan godt være rolig, for den Københavnske kvintet har i hvert fald ikke skiftet stil, og man kan forvente mere garagelyd og mere fandenivoldskhed end på det forrige album.

Titelnummeret er det første…

..og jeg vidste det! Metallicas mesterlige men udskældte toneskræl ”Saint Anger” giver genklang i musikhistorien, for lilletrommeslagene i startriffet, er true ´Tallica og Artillery hylder næsten det kompromisløse udtryk med den karakteristiske overtonefyldte lilletrommelyd, og Josua Madsen har også lidt Ulrich i sig i sit udtryk.

Det instrumentale forvarsel er kort, før vokalist Michael Dahl, storhalset og storladent, hopper på det metalliske akkompagnement. En masse godt melodimateriale spyttes ud af Dahls mund, og så er det tid til et mellemspil med saftige riffs og diskant guitarsmerte. “The Face of Fear” er ikke verdens bedste nummer, men over middel og ganske effektiv til at sætte thrash-legendernes niende album i gang.

For Whom the Bell Tolls…?

Det andet nummer “Crossroads to Conspiracy” starter lidt mere dommedagsagtigt og tungt, med en langsom rytme og blødlydet varslende klokker i baggrunden…men det er ikke en metalsjæler, for det eksploderer og bliver endnu hurtigere og vildere end første nummer. Bissen er skruet på, og Artillery har allerede fået lytterens puls op. Nummeret virker meget kort, men dog 4:24 langt, og det tegner jo godt når metaltiden flyver afsted. Det langsomme doomriff fra starten, bliver punktum for nummeret, og det er bare god gedigent thrashsangskrivning det her!

Through the Ages

Artillery har gennem tiderne vist, at de sagtens kan mingelere en snert af andre genrer ind i deres musik, og i det femte nummer ”Through the Ages” bliver vi beriget med både rock riffs og rock soloer, som holdes sammen af en thrash-ramme, som også tillader et ret iørefaldende omkvæd, hvor metal-intensiteten samtidigt bliver beholdt. Det må virkelig have været svært at lave dette nummer, for det kan let tilte og blive patetisk, men holy shit hvor det fungerer her. Mega fedt nummer!

Klaus Meine

På Artillerys forrige album var der flirt med ballader, med en næsten Scorpions-lignende approach i eksempelvis det mesterlige ”When the Magic is Gone”. Det er også sket her i det syvende nummer ”Pain”, men her med lidt mere nordisk og eventyrligt tonesprog ind i mellem, men de slager-agtige backingvokals på ordet ”Pain” peger mod preusserland…modigt, men det er sgu fedt nok.

Vi vil ha en voldsom slutning

Det fik vi! På digipack ltd. er der nyindspillet gammelt-materiale, men som selve ”The Face of Fear”-album, er det niende nummer ”Preaching to the Converted” det sidste på pladen, og man kan godt fornemme at der bliver trykket ekstra på de mentale metalknapper i kvintettens hoveder. Det er råt, brutalt og ustoppeligt, og man funderer over hvordan de mon kan bremse toget og lave en fyldestgørende slutning på metalvreden. Der tjekkes selvfølgeligt glimrende ud med et sejlivet powerakkord-motiv, fulgt op af tam-rulninger, og efter sidste beat glæder man sig allerede til næste album fra den danske krigsmaskine.

Klart over middel

Som metal freak glæder man sig altid, når man hører at Artillery igen er i studiet, for at fylde krudt i granaterne. Personligt kunne jeg bedst lide det forrige, mere raffinerede album, ”Penalty by Perception”, men det er da også fedt at galskaben er tilbage i den Københavnske kvintet. Som altid fyrer Stützer-brødrene de fedeste riffs af, og hele bandet svinger godt som helhed. Og det vigtigt.

Dahl er kommet på arbejde igen, for der er faktisk mange forskellige typer fraser i musikken, og han er også god til at gøre de almindelige melodier spændende at høre på. Der er dog et par numre der sættes i gang med et typisk 80’er-hvin, og ja, han kan lægge en god klang, men tricket er laveste fællesnævner i gamet, og man kunne da finde på noget nyt, måske et lignende udbrud i flerstemmighed, for det ville lyde godt med Dahls klangfulde stemme.

Albummet har som nævnt nogle klichéer der er lidt tvivlsomme, men alle numrene er faktisk ret forskellige, og det er bare svært at lave et pulserende thrashalbum i 2018 med klassiske ingredienser – plus detaljer som skal fange et garvet publikum, som har hørt hundredevis af thrashplader i deres liv, og det må man sige at bandet kan.

Vi siger tak til Artillery for endnu et vellykket thrashalbum til dansk metalhistorie. ”The Face of Fear” får solide 4 stjerner her fra RockZeit.