Onsdag aften den 5. august, kunne man dreje ind på Zeppelin Bar, og få spicet sin aften op med et par gode øl fra baren, og så ellers få en ordentlig omgang metal i øregangene.
Det var bandet The Vision Ablaze som var mødt op for at afspille deres kommende album ”Youtopia” over anlægget, så man lige kunne tjekke det ud. Lidt kedeligt musik af Pantera blev afspillet fra anlægget tidligere på aftenen, men kl. 20 blev eventen så sat i gang, og så var det tid til at høre drengene fra Amager.
Bandet består af Peteler Kelkund – vokal, Christian “Norris” – trommer, Marcus Grønbech – guitar, Brian Porsche – guitar og Lars Lerager på bas. Drengenes musik bragede ud af højtalerne med gennemslagskraft, så man kom i godt hard metal humør.
Ny video
Senere stillede bandet sig op og præsenterede musikvideoen til Fear fra det kommende album. Dette nummer er blevet lavet som ”lyric video”, og har haft få timers preproduktion og minimale omkostninger. Nummeret handler om at miste sin uskyld, og dernæst kunne se hvad der sker i nuet. Med skrevne ord på en masse skilte, blev den filmet med lys fra en lommelygte i ”one take” i suspekte baggårde i den Københavnske nat. Videoen er blevet grynet og har et grumt udtryk der fungerer fint i lav-budget-musik-video-genren.
Nummeret kan man med god vilje kalde en Nu metal sjæler, og den havde da også nogle ok nuancer og udtryk som fungerede fint i denne genre. Bandet har nummeret ”Subversion” på Youtube som et officielt udspil som man kan høre som en god lille teaser fra albummet.
Produktion
Guitarist Marcus Grønbech udtaler, at The Vision Ablaze på et års tid har lavet 15 numre, hvor 10 af disse, nøje blev udvalgt til albummet. Der blev så øvet op til studieforløbet, som kun strakte sig over 14 dage. Her blev der så arbejdet intenst for at få de 10 udvalgte numre i kassen. Bandet har skudt penge i dette projekt af egen lomme, og sådan en omgang har kostet 67.000 kr., men til gengæld har de fået en god og overbevisende lyd som Nu-metallen kræver; en gennemsigtighed og samtid rå og intens lyd.
Genre
The Vision Ablaze er et godt eksempel på Nu metal, og bandet bliver endda omtalt som Nu-metal-core. Det er tydeligt at de har fået inspiration fra et band som Slipknot, og med gode effektive skift i musikken, leverer The Vision Ablaze et ret effektivt musikalsk udtryk i denne genre.
”Youtopia” udkommer den 18. september, men hvis man vil tjekke bandet ud inden, kan man gå på deres MySpace-side og høre debut-EP´en ”Nova” (udkom d. 3. november 2011) som sgu er ret fed. Det gælder f.eks. et nummer som Autumn in the Mirror, som man godt kunne ønske sig en dag at høre live med fuld kraft. Også et nummer som Machete kan helt sikkert også i koncertsammenhæng få gulvet til at ryste.
The Vision Ablaze har på ”Nova” ikke nogle epokegørende melodier at jonglere med, men det lyder som om at de har lagt alle deres kræfter i simple riffs, så de kan koncentrere sig om samspillet og udnytte det intense lydbillede til at fyre den maks af. Nummeret Smell of Guilt starter lige på og hårdt, og alle, såvel vokal som akkompagnement brager fra første sekund. Og med en god opbygning og fede riffs, kører nummeret mod en solo der åbner døren til et megafedt riff i bedste Leprous-stil (ved 3:43).
Så klart en anbefalingsværdig EP mens man venter på det professionelt indspillet debutalbum. Albummet udkommer som nævnt d. 18. september 2015 på Mighty Music (Target Group).
Subversion:
EP: ”Nova”
https://myspace.com/thevisionablaze/music/songs
Skriv et svar