Kæmpe fest i Vega

Et kært barn har mange navne, og Babymetal er blevet omtalt som værende både alternativ metal, dødsmetal, power metal og speed metal.

Bandet selv omtaler sig som værende et “kawaii metal” band, hvor Kawaii står for “sød”, og at de spiller en blanding mellem J-pop og heavy metal.

Babymetal har udgivet tre albums; “Babymetal” i 2014, “Metal Resistance” i 2016 og “Metal Galaxy” i 2019.

Glade fans

Aftenens koncert i Store Vega var udsolgt for længe siden. Salen var fyldt med 1500 mennesker i alle aldersgrupper primært fra ca. 10-40 år.

Babymetal har gennem årene fået skabt sig en enorm stor fanskare af “ægte” fans, og dem var der mange af denne aften. De kunne alle deres sange og “dance moves” til UG, og så var der også gruppen, som undertegnede tilhørte, der var kommet for at se hvad helvede det egentlig var for noget.

Det er trods alt ikke for ingen ting, at da de i 2016 spillede i Wembley Arena, England, var de det band som havde solgt mest merchandise nogensinde på én dag dér.

En stor fest

I Store Vega kunne Babymetal naturligvis ikke udøve det mest spektakulære show med f.eks. deres berømte flydende pyramide og det bestod mest af alt af en kæmpe baggrundsskærm og et flot lysshow, udover pigerne Su-metal og Moametal, samt det tredje hjul, som jo i virkeligheden var DEM som publikum var kommet for at se.

Det startede som en kæmpefest for publikum med åbningsnummeret “DA DA DANCE” og sluttede med et brag, efter sølle 60 minutter, med megahittet “Road of Resistance”.

Originalt fremfor fænomenalt

Publikum var sindssygt begejstret for aftenens show, og man kunne ikke undgå at blive revet med af stemningen på trods af, at hele begejstringen i virkeligheden bygger på det originale ved Babymetal og ikke selve musikken, da det alt andet lige er sjældent, at man ser et “Kami” band bestående af en trommeslager, en bassist og to guitarister, hvis udseende er en direkte copy paste af Slipknot, hvor der i front står tre kønne og meget glade dansende piger (heraf én syngende) der danser alt lige fra stilen i Gangnam Style til riverdance.

Overordnet set er deres musik primært et resultat af et stramt produceret produkt og med et tydeligt image der i første omgang skulle ramme de asiatiske børn og teenagere, med tekster omhandlende skoletiden og 15-åriges fødselsdagsfester osv., tilført lidt farlig og ond dødsvokal midt i det hele, samt en stor forkærlighed til et band som Dragonforce.

Deres liveshows er også med tiden blevet vildere og vildere, og når musikken ikke ligefrem er noget som man forstår (og er glemt hurtigere end en nyfødt baby begynder at græde), ja så kan kombinationen af dette med et spektakulært sceneshow få øjnene op for andre verdensdele end Asien, herunder England og USA. Og nu var turen, eller rettere sagt “fænomenet”, kommet til resten af Europa, hvor de for første gang nogensinde optrådte i Danmark.

Til trods for deres helt igennem maskinproducerede musik, har Babymetal endnu ikke lidt vuggedøden, og på baggrund af deres særlige lyd og usædvanlige sceneshow, lever de fortsat i bedste velgående, men når fænomenet begynder at stilne af skal de passe på RS-virussen.