Dobbelt live-album fra Solbrud

Solbrud afholdt i november 2019 to koncerter i Brønshøj Vandtårn. Musikken blev indspillet og er blevet til dobbelt livealbummet “Levende I Brønshøj Vandtårn” som udkommer fredag den 26. marts. Vandtårnet har i sig selv givet et stort bidrag til lydsiden med dets omtrent 15 sekunders efterklangen. 

Solbrud-kataloget får en ekstra dimension

Albummet indeholder et par nye numre, og ellers hiver Solbrud deres op til 14 minutter lange numre frem fra de tre albums som bandet har udgivet de sidste 9 år.

Det første vi hører er en ultratung trommerockrytme som ensomt kører i et  halvt minut med en efterklang af en anden dimension. En simpel guitarfigur fader up oven i dommedagstøndernes bastante og retningsbestemte fremdrift. “Øde Lagt“ er i gang med dets stoner-rytmer som klinger ekstra voldsomt her i vandtårnet, for ikke at snakke om maskingeværskuglerne som senere rammer trommeskindene med ondskab og aggression, og hvor Ole Luk’s forpinte indre mareridt krænger sig ud mod den stakkels mikrofon.

Den langsomme slutning kaldes her for “Skygge” og er uhyre effektiv med langsomme guitarakkordbrydninger med de mest simple akkordsammensætninger man kan opdrive. Det er i stil med introet i Mercyful Fate’s “Melissa” og i Sodom’s “My Atonement”, bare med ekstra beskidte anslag. 

Ondskabens efterklang

Et kort instrumentalnummer “Menneske”, er andet nummer. Her demonstreres med full force hvad tårn – eventet drejer sig om. Et akkordanslag og et lilletrommeslag kører i ring med en lang pause som udnytter efterklangen maksimalt. 

Det er svært at forestille sig at Ole Luk kan blive mere forpint at høre på i løbet af en koncert, men det lykkes ham rent faktisk i fjerde nummer “Sortedøden”, som lyder som et vulkansk udbrud af flydende smerte med efterfølgende sort askesky der kvæler alt jordisk glæde og optimisme.

“Bortgang” starter med en laaangsomt instrumental passage som slæber sig afsted, limet sammen af dets tamslag i slutningen af hver takt. Der går lidt over 3 minutter før en udpint vokal sætter ind henover en lidt hurtig rytme som næsten bliver til støj i disse omgivelser. 

Det eneste rigtigt nye nummer udover de korte stemningsnumre “Menneske” og “Skygge” i starten af pladen, er det syvende nummer “Sjæleskrig” som starter stille og roligt i melorock-stil og falder ned i næsten stilhed med en minimalistisk guitarfigur. Her kommer rumklangen også til sin ret, da den næsten binder lilletrommeslagene i den langsomme rytme sammen, selvom der er flere sekunder mellem dem. Der er en god dramatisk opbygning i nummeret, men man må ikke håbe at “sjæleskrig” er Solbruds svar på en sjæler. Livepladen afsluttes med uptempo-nummeret “Besat af Mørke”, som voldsomt buldrer igennem luften og afslutter vandtårn-helvedet for denne gang.

Metallisk ur-smerte

I en verden hvor alt lyd, også live-lyd, kan køres igennem alverdens software og ende flawless i den anden ende, er det modigt at opsøge alternative muligheder for at få en anderledes lyd ved hjælp god gammeldags akustik. Det lykkes i høj grad her. 

Udtrykket på denne skive er ekstremt langt fra musik med præcision, perfekt harmonik, teknik og lir, for der bliver spillet på en næsten dyrisk måde og det bliver til ægte støjmetal med en støjefterklang oven i hatten. Også vokalen er en slags urkraft som ikke skal forstås, men skal mærkes, for der bliver sørget godt og grundigt for at man ikke kan høre teksten fra Oles mund.

Der er ikke meget variation i Solbruds musik, som vi kender i så meget andet metal i dag, for det er mere en slags trance man bliver suget ind i, en trance som ikke forstyrres af fills og guitarsoloer. Man vender sig hurtigt til at speedhelvedes-riffs kører i relativt lang tid, og man føler det næsten mere afslappende end andre typer dødsmetal, da der  ikke er så meget dramatisk udsving. 

Dog savner jeg lidt mere variation i registre i deres musik generelt, for der bruges mest et mellemregister som ikke flytter sig så meget, og det kan godt være lidt for monotont, især på et dobbelt live-album. Passager hvor bassen spiller en større rolle kunne sagtens passe ind uden at bryde med Solbruds stil. Men det er småting. Det er et stort plus med et livealbum som tager nye midler i brug, og det er rigtig godt set at dette lydtæppemetal skal spilles i sådanne omgivelser.

Alt i alt må jeg sige at musikken lyder ganske rædselsfuld og helt ad helvedes til…i den mest positive forstand!

Dette brutale rumklangsværk får 4,5 stjerner herfra RockZeit.