Guitarlegenden Jeff Beck
En sand guitarlegende indenfor rock, gæstede den 28. juni Amager Bio.
Den engelske guitarist Jeff Beck afholdt en fantastisk koncert, og som publikum kan jeg kun se det som en stor ære, at han trods en alder af 77 år, fortsat har lyst til at underholde og betage et publikum.
Egentlig var koncerten ikke udsolgt. Der skete så det, at skuespiller og musiker, Johnny Depp meldte sin ankomst til en Jeff Beck koncert i UK.
Min tanke var da….så kommer han også med til Danmark, og det gjorde han.
Koncerten blev på rekordtid udsolgt, og det samme skete for den annoncerede koncert i Randers.
De havde så tilmed muligheden for, at arrangere en ekstra koncert. Jeff Beck koncerten indgår som et af de mange navne i Copenhagen Jazz Festival 2022 der løber af stablen fra 24. juni til 10. juli.
Jeff Beck er født i England i 1944. Fra starten af hans karriere er han nok bedst kendt fra bandet “The Yardbirds” (1963 – 1968), der har haft så prominente guitarister som Jimmy Page, Eric Clapton, og altså også Jeff Beck.
Jeff Beck erstattede Eric Clapton i 1965. Først som bassist, senere som lead guitarist. I 1966 kom Jimmy Page til.
“The Yardbirds” gik i 1968 i opløsning, men Jimmy Page reorganiserede bandet og kaldte det nu “The New Yardbirds”, et navn der senere hen blev lavet om til “Led Zeppelin”.
Jeff Beck dannede i 1967 “The Jeff Beck Group”, med bl.a. Rod Stewart på vokal og Ronnie Wood på bas. Gruppen blev opløst i 1969 efter megen udskiftning, samt interne stridigheder. I 1970 gendannede Beck bandet med en noget anden besætning. Gruppen blev dog allerede opløst i 1972.
Hans musikalske virke har været noget turbulent. Han har aldrig opnået den samme succes som solist som eksempelvis Clapton og Page har opnået. Til gengæld har han medvirket på særdeles mange studieoptagelser og optrådt som live gæstemusiker, for mangen en prominent musiker, så som David Bowie, Stevie Wonder, Bon Jovi og Eric Clapton blot for at nævne nogle. Hans musikalske CV lader bestemt ikke noget tilbage at ønske.
Beck har haft skiftende konstellationer af bands til brug på tour og indspilninger.
Han har modtaget 8 grammy’er og lige så mange nomineringer. Han er af “Rolling Stone” beskrevet som én af de 100 mest indflydelsesrige lead guitarister i rockens historie. Beck er blevet optaget i “Rock and Roll Hall of Fame to gange. Første gang med “Yardbirds” (1992), og siden som solist i (2009).
Alle ville se giraffen
For omkring fem år siden mødte Jeff Beck og Johnny Depp hinanden, og de blev særdeles gode venner. Beck har tidligere været på gæsteoptræden i det band Depp er med i, “The Hollywood Vampires”. Talen faldt på et musikalsk samarbejde, og i 2020 indspillede de sammen en coverudgave af John Lennon’s nummer “Isolation”, inspireret af den nedlukning af samfundet Covid-19 havde forårsaget. Et album er lige på trapperne. Det bliver udgivet den 15. juli i år.
I mellemtiden er Depp jo altså gæstemusiker på denne tour.
Jeg har tidligere oplevet Johnny Depp på scenen, samt har fotograferet ham.
Jeg har set hvilket tumult hans blotte tilstedeværelse ganske uforskyldt kan frembringe, og der var da også allerede omkring frokost, folk der havde taget opstilling med stole og tæpper…..just in case.
Alle ville se giraffen og helst også i nærkontakt.
Amager Bio var proppet til bristepunktet, og det kogte og sydede fra det øjeblik dørene blev slået op, og alle stormede ind for, at få en plads foran scenen. Heldigvis var sætlisten formet på en sådan måde, at Depp først gjorde sin entre’ midt inde i sættet. Vi havde derfor muligheden for at nyde guitarlegenden og hans musik først.
Showtime
Jeff Beck gik kl. 20 på scenen til stort applaus. Der var exceptionel høj stemning, og tro mig, den varede HELE aftenen!
“Star Cycle” et uptempo nummer fra albummet “There and Back”, fra 1980.
Nummeret starter med en intro på keys, hvorefter Beck falder ind, og hans eminente guitar bliver mere og mere dominerende. Ikke ét af mine yndlingsnumre, men Beck er en sublim guitarist!
Beck og hans band må have mærket suset i håret med al den begejstring deres optræden fik!
“Brush With the Blues”, and what’s not to like! Nummeret er fra 1999 og ligger på albummet “Who Else!”
Beck, viste os de lækreste blues tricks og fik guitaren til både at synge, græde og skrige.
Dette var for mig Jeff Beck!!!
Et suverænt udført nummer!
…Og vi fik mere fra samme skuffe. “Rumble” Det fede blues nummer skrevet af bl.a. Link Wray og udgivet i 1958. Nummeret gjorde sig super lækkert i Jeff Beck’s cover udgave. Det er så dejligt, at høre den side af Beck. Tung blues når den er bedst!
Allerede tidligt inde i koncerten, begik hver musiker en solo, og Beck virkede åbenlyst, og med rette, meget stolt af hans unge og meget dygtige band. De kunne virkelig deres kram.
Desværre havde en af musikerne fået Corona, så de havde måtte aflyse i Norge, musikeren var dårlig, og de måtte holde et kvarters pause. Hårde betingelser, når man måske burde have ligget på langs.
Johnny Depp
Under kokette hvin og kærligheds tilråb fra håbefulde unge kvinder, gik Depp på scenen. Hvad nogle måske ikke alle ved er, at Beck har haft Depp med igennem en del år, så helt nyt er det absolut ikke. Og som musiker er Depp absolut heller ikke ny.
Før der overhovedet var tale om skuespil, var Depp udøvende musiker. I 1980 spillede han i et band kaldet “The Kids”.
Dog synes jeg, at vi igennem de sidste mange år, oftere og oftere ser ham gæsteoptræde ved forskellige lejligheder, bl.a. hos Aerosmith, Marilyn Manson, Stone Temple Pilots, Jeff Beck og Alice Cooper, og når man siger Alice Cooper, så er Depp fast musiker i bandet Hollywood Vampires.
En af Depp, veludført coverudgave af “Isolation”, der er skrevet af john Lennon og udgivet i 1970.
Beck og Depp udgav det, som tidligere beskrevet i 2020.
I min verden er Depp virkelig god i denne udgave. Han mestrer sangen på en yderst autentisk måde.
Lidt som, hvis man har hørt ham udføre “Hero”. Dog bruger han her i dette nummer langt mere luft og power, og det er når han når lige præcis DET punkt, man mærker, at han faktisk er en virkelig fed sanger.
Jeg ville dog gerne se ham noget mere som lead guitarist end som anden guitarist, for han er så vildt dygtig.
Men det er jo nok sådan, at til en Beck koncert, er Beck ikke på noget tidspunkt anden guitarist.
Alligevel synes jeg at Depp generelt fik megen plads koncerten igennem,
og han tog virkelig kegler!
Dette er ikke blot en fiks ide’, og han bør absolut tages alvorligt, også i det fag.
Selv virkede han afslappet og glad. Måske han med musikken, inderest inde befinder sig i det element hans hjerte virkelig banker for.
Han har da også fået sit musikalske talent ind over film karrieren. Har man set filmen “Cry Baby”, oplever man en musikalsk performende Depp. I “Chocolate”, spiller han i tre af filmens scener, samt yderligere to sange i soundtrack’et, og så er der selvfølgelig også “Sweeney Todd”.
“Little Wing” et cover nummer skrevet af Jimi Hendrix i 1967. Jeff spillede den “ondeste” blues guitar, og igen var det Depp på en fed vokal og som anden guitarist.
Så lækkert et nummer!
Cover nummeret “The Death and Resurrection Show”, oprindeligt et nummer af Killing Joke’s. bliver det sidste med Depp på scenen. Depp får endelig lov at være lidt mere dominerende på sit instrument. Vokalt viser han helt nye sider, der klæder nummeret godt. En smagssag, men faktisk synes jeg denne udgave er bedre end den oprindelige. Et applaus der ingen ende ville tage, fik beck og band retur på scenen. Heldigvis.
“A Day In the Life”, et Beatles covernummer blev aftenens afsluttende nummer.
Beck spillede alle facetter af sangen, de instrumentale som de vokale. Beck’s leg med strengene fik de vildeste tonerne frem og fik denne instrumentale udgave til at fremstå som guld. Bravo!
Uigenkaldeligt slut, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke var en smule misundelig på dem i Randers, med to koncerter i vente! Manden er en levende legende, en tryllekunstner, et musikalsk geni, og denne koncert var en sublim oplevelse af de helt store, så tak for den! Vil man gerne høre mere Jeff Beck, da kan jeg anbefale, at man lytter til den netop udgivne single fra Ozzy Osbourne’s “Patient Number 9”!
En reflektion i forbindelse af kunstnere der de sidste uger har besøgt Danmark, for i den korte periode har vi nu haft besøg af Eric Clapton, Jeff Beck og Robert Plant, og lige præcis imellem de tre kunstnere, må man sige der løber en stor rød tråd.
Blandt andre er de beviset på, at “de gamle” kan endnu, deres musik holder stadig samt, at man skal huske at beskæftige sig med det hjertet banker for! Gør vi det, så kan pensionsalderen snildt sættes op til 80!
Et lille NB. Da Jeff Beck ikke tillod fotografering, er billederne desværre taget med mobil.
Summary
Artist: Jeff Beck
Jeff Beck Tour.
Dato: 28. juni 2022.
Sted: Amager Bio.
Lineup:
Jeff Beck – Lead guitar.
Rhonda Smith – Bas.
Anika Nilles – Trommer.
Robert Adan Stevenson – keys.
Gæstemusiker:
Johnny Depp – Guitar, vokal.
Sætliste:
Star Cycle.
You Know, You Know.
Stratus.
Midnight Walker.
Big Block.
Caroline, No.
Brush With the Blues.
Cause’ We’ve Ended as Lovers.
Rumble.
Heddy Lamar (med Johnny Depp).
Isolation (med Johnny Depp).
Time (med Johnny Depp).
Let It Be Me (med Johnny Depp).
What’s Going On (med Johnny Depp).
Little Wing (med Johnny Depp).
The Death and Resurrection Show (med Johnny Depp).
Encore:
Corpus Christi.
A Day in the Life (med Johnny Depp).