Der var søndag aften, alverdens gode grunde til, ikke at lade en søndag aften være en søndag aften i sofa’en foran fjernsynet, i hvert tilfælde hvis man har blues i blodet.
Den verdenskendte, nu 71 årige amerikanske rock-blues guitarist, sanger og sangskriver gæstede nemlig Amager Bio. Med sig som support havde han danske “Jake Green Band”. Walter Trout er for mange noget nær indbegrebet af blues, ikke blot som guitarist, men også vokalt.
Walter Trout og Danmark
Han har gæstet Danmark et utal af gange. Faktisk var det her, at han ved et rent og skært tilfælde, fik startskuddet til sin solo karriere, dette nemlig i Aalborg, hvor han var på tour med John Mayall. Desværre blev John Mayall syg og kunne ikke gå på scenen, så der var kun eet at gøre for Trout….indtage den “alene”. Under denne koncert, der iøvrigt forløb virkelig godt, blev Trout spottet af folk fra et pladeselskab samt en manager, hvilket dannede grundlag for en pladekontrakt.
Trout dannede efterfølgende sit eget band, med hvilket han gæstede Midtfyns Festival i 1989. Tre af de spillede numre fra denne koncert, blev optaget af Radio Fyn, og ligger på Trout’s aller første soloalbum – “Life in the Jungle”. Måske lå det i kortene, at Walter Trout fik lagt disse “skæbnehjul” i Danmark, for i 1990 spottede han under en koncert i Holstebro, danske Marie iblandt publikum, og allerede 1991 blev Walter gift med sin danske Marie. Sammen har de fået tre sønner. Efterfølgende har Marie været en tro støtte og allieret for Walter.
Marie har tilmed i samarbejde med Walter og Teeny Tucker, skabt sangen “All Out Of Tears” der i 2021 af “The Blues Foundation” blev nomineret og fik prisen som “Song of the year”.
Denne dansk/amerikanske kærligheds historie, har måske bevirket, at vi i Danmark er blevet lidt forkælede med koncerter på dansk jord, og det skal man jo absolut ikke klage over.
Om det fremover vil kunne mærkes endnu mere, er ikke godt at vide. Walter og Marie Trout er i færd med, at flytte teltpælene fra Californien til den jyske muld.
I 2014 måtte Walter Trout gennemgå en levertransplantation. Op mod operationen udgav han i 2014 “The Blues Came Calling”, en meget intens indspilning, hvor man tydeligt hører en alvorligt syg Trout spille og synge som var det for aller sidste gang.
Det var det til alt held ikke, og “Survivor Blues” blev udgivet i 2019. Denne udgivelse vidner om en Walter Trout med genvundne kræfter. Albummet indeholder bl.a. håndplukkede bluesnumre, der nu har fået en velfortjent plads i blues folkets hjerter.
Dampende blues i verdensklasse
En god del af numrene på aftenens sætliste, stammer fra Walter Trout’s dugfriske udgivelse Ride. Al mulig grund til, at glæde sig og være klar til ægte, svedig og dampende blues. Knap var Trout og band medlemmerne kommet på scenen, før de væltede ud over scenekanten og der udspillede sig den fedeste fest deroppe på scenen, og det var umuligt, ikke at blive revet med af denne rock-blues fest. Trout lagde ud med et Bo Diddley cover nummer “I Can Tell”, der lå fantastisk i Trout’s kyndige guitar fingre og ikke mindst hans vokal. Et skønt svingende blues nummer.
Der blev hurtigt varmt i dejlige Amager Bio. Den blues blev spillet med en sådan energi fra scenen, at det føltes som om det dampede, og fugten drev ned ad væggene. Energien på scenen var i højeste gear. Der blev flyttet stage monitors med fødderne så de af og til stod truende tæt på scenekanten. Der blev hoppet på to ben og på et ben. Det var virkelig en fest, og musik i verdensklasse.
Vi fik et hektisk train ride med aftenens femte nummer “Ride”, titelnummeret fra Touts seneste udgivelse, som omhandlende Trout’s opvækst i et hjem der lå tæt på togskinnerne, hvor han, når toget kørte forbi, kunne mærke det hele ryste, og han drømte om den dag, hvor han kunne springe på et tog og køre væk. Et nummer med en virkelig god energi og godt tempo. Der var masser af strengeleg og lækre hårdtslående trommer.
I nummeret “We’re All In This Together”, fik vi Trout’s ene søn på scenen. John Trout på lead guitar og sang viste i dette fede tunge blues nummer, hvilken virkelig god guitarist og sanger han er. Der var guitar battle imellem far og søn. Der blev vredet strenge og lavet lyde med guitarerne jeg ikke tidligere har hørt. Publikum hujede og råbte. Der var absolut ingen tvivl om, at dette nummer gik rent ind.
Vi fik mere af Trout familien at føle, på den fede måde. Michael Leasure forlod for en stund trommerne, for at gøre plads til Trout’s søn Dylan der lod os vide, at også han er en rigtig god musiker.
“Red Sun”, et sandt råt blues nummer af Floyd Lee med masser af guitar lir, et nummer som bevægede sig over i en præsentation af musikerne. Solo’erne udviklede sig hurtigt til det funkede og Andrew Elt, en gudsbenået sanger og guitarist spillede lidt af Wonder’s “Superstition”. Michael Leasure, gav trommerne tæsk, og det lød fantastisk, så vi klappede i takt og råbte “hey” så godt vi kunne, omend Leasure er svær lydmæssigt at hamle op med.
Bob Fridzema leverede en forrygende solo på keys. Johnny Griparic, den yderst karismatiske og meget langbenede bassist, der iøvrigt igennem mange år har spillet sammen med Slash, hoppede rundt på et ben og slappede strengene i bedste funk stil. Han præstenterede Walter Trout, samtidig med at han understregede, at Trout’s karrierer startede her i landet……Og så var der ellers solo fra Trout. Ren, ægte og stærk guitar solo. Smukt og lækkert.
“Red Sun” blev aftenens sidste nummer…..lige bortset fra encore nummeret “Bullfrogg Blues”, et hæsblæsende William Harris cover nummer. Der blev rock’et for fuld udblæsning fra alle sider. Energi’en på scenen var tårnhøj, højere end på gulvet, og det var ikke fordi vi var sløve, langt fra. Vi var bare fulde af beundring over denne vanvittige energi og musikalitet, og ønskede bare at “tage det hele ind”.
En helt igennem fantastisk aften i selskab med blændende dygtige musikere, der spillede forrygende intens musik. Kunne man på en eller anden måde anvende al den energi der udspillede sig på scenen, så tror jeg vi alle ville komme igennem vinteren uden at skulle skrue ned for varmen.
Lyden var perfekt, lyset mindre perfekt, så det var ikke på grund af diverse hovedbeklædninger, at ansigterne var svære at se, og musikerne fik lysende røde øren, og billederne derfor er lidt mere grynede end grøden til jul.
Noget på hjertet
Trout er en kommunikerende mand, og fortæller gerne om de numre der bliver spillet. Hvad han også gerne fortæller om er, det arbejde han gør for at samle penge ind til børn med leversygdomme. Noget der selvsagt ligger ham meget på hjertet.
Jeg vil meget gerne slutte af med, at bringe hans budskab videre, for jeg mener det er vigtigt, at vi hjælper de syge børn der har behov for det, og selvfølgelig ikke blot børn med leversygdomme. Ofte er det ikke så meget der skal til for at hjælpe og for at glæde.
Derfor, tillad mig at opfordre til, at kigge forbi leverforeningens hjemmeside: https://leverforeningen.dk hvor man kan yde sit bidrag til leversyge børn.
