Gamle sange i nye klæder
D. 16 december blev der i Amager Bio og i samarbejde med Karosserifabrikken i Helsingør, budt ud med et “special treat”; Mike Tramp & Songs of White Lion, kun spillet en gang tidligere i Danmark, og dette var til Jailbreak i Horsens.
Mike og hans hold, har hele foråret, sommeren og efteråret, og med stor succes tour’et rundt i Europa og USA med dette show.
Da Mike Tramp i slutningen af 70’erne flyttede til USA, startede han sammen med guitaristen Vito Bratta, rock glam bandet White Lion, der specielt i det store udland, opnåede gedigen stjernestatus.
Sangene fra dengang, var selvfølgelig skrevet til en ung Mike Tramp, hvis stemme dengang lå noget højere end nu. Energien var også vildere, og Mike ønskede at genskabe disse fede sange, i et toneleje, og en lidt anden genre end dengang.
Her kom hans trofaste højrehånd, Vito Bratta’s kompetente afløser, Marcus Nand ham til hjælp. Marcus omskrev sangene så de passede til den person Mike Tramp er i dag og med det stemmeleje han mestrer idag. Og dermed var den omtalte tour en realitet.
Svensk support
Der var pænt fyldt op i Amager Bio på denne specielle aften. Publikum i alle aldre, men med en overvægt af den mere modne aldersgruppe.
Der var support, og hvilken een!
Det svenske rockband, Electric Boys, gav den max gas, og var et perfekt band som opvarmning til denne aften.
Electric Boys blev dannet i 1987 og opløst i 1994, men gendannede bandet i 2009 og kører nu for fuld hammer!
Det var sGu’ fedt!
En kort pause, hvor rockfolket kunne forsyne sig i baren og scenen blev gjort klar til Tramp og Co.
Fed energi
Mike Tramp og band gik på scenen til stor applaus. Mike var som altid i strålende humør…. og meget kommunikerende.
Vi måtte lige have at vide, at nu ville det ternede sæt scenetøj blive kasseret. Det havde udtjent sin værnepligt, men passede såmænd stadig!
Ja Mike, de tern der……..!
Ja Mike, de tern der……..!
Der blev fyret op under nummeret “Hungry” der blev udgivet i 1987 (Pride), og det stod soleklart, at Marcus Nand har været den rette til, at omskrive disse numre!
Det er stadig et super fedt rocknummer, men med en anden og ikke mindre fed energi.
Marcus Nand mestrer den elektriske guitar i bedste Vito Bratta ånd, bas og trommer lægger en fed bund og rytme. Alle instrumenterne kan høres på samme niveau, og når der er guitar solo, står Marcus Nand’s røde guitar frem, præcis som den skal, så kunne kun konstaterer, at lyden var god!
Voksent og følsomt
Nummeret “Gry For Freedom” fra 1989 (Big Game), er ikke blevet ændret voldsomt. Det er jo en rockballade, og ikke et hæsblæsende nummer. Til gengæld synes jeg det har fået mere karakter, mere dybde, ene og alene pga Mike’s stemmeleje, og selvfølgelig det faktum, at han er en moden herre, der siden dengang nummeret blev til, har vandret igennem og erfaret livet på en anden måde end dengang. Det kan høres, og det er fedt!
Trommerne fyldte ikke så meget i lydbilledet som i den yngre udgave, men det var fint. De var der og lød godt. Bassen var der og lagde en lækker bund. Og så var der guitaren; Vito Bratta’s solo udførtes her af Marcus Nand, og han gjorde den i den grad ære. Personligt var jeg vild med det etniske islæt han på et tidspunkt lige smed ind.
Det er absolut et lækkert nummer der yderligere har vundet ved at blive skrevet om og er blevet voksent og følsomt!
Snakker fanden et øre af
Imellem mange numre, har Mike mangt og meget han lige må berette. Ja, Mike snakker fanden et øre af!
Nogle vil bare gerne høre musikken, eller musikerne vil måske bare gerne spille. Personligt synes jeg det er ret markant og hyggeligt, at Mike kommunikerer så meget med sit publikum.
Når man tænker på, hvad han i sit liv har opnået, hvor i verden det har bragt ham hen, så virker det som om han, hvilket han også på et tidspunkt nævner, er glad for at være i Danmark. Og det virker ærligt. Han virker oprigtigt glad….i harmoni og som en mand der hviler i sig selv.
Som jeg tidligere i andre af mine skriv har skrevet, hvordan et band’s manglende kommunikation og tilstedeværelse kan få mig til at forlade en koncert, så køber jeg dette, og med fornemmelsen af, at det er ærligt og oprigtigt, denne omfavnelse af publikum!
….Og fatter faktisk ikke, at han ikke for længst har skrevet ikke kun en selvbiografi, men mindst to eller tre! Der må være masser af stof til det!
Dybde og substans
“Little Fighter” fra 1989 (Big Game), med reference til Greenpeace skibet “Rainbow Warrior”, der I 1985 blev sunket af den franske regering.
Den omskrevne udgave, synes jeg ikke afvigede voldsomt fra den originale.
Guitarindledningen fungerer perfekt, Vito kan ikke andet end billige.
Mike’s dybere mere modne stemme, synes jeg rent faktisk har givet denne klassiker mere dybde og substans.
Rockballade
Hen mod slutningen fik vi nummeret “When the Children Gry” serveret. Selvfølgelig efter en denne gang kortere fortælling fra Mike’s mund.
Denne elskede rockballade fra 1987 (Pride)…. ja, følelsen var lidt som med “Little Fighter”; mere substans og dybde er kommet til. Den blev smukt indledt af sublime guitartoner fra Nand, med en lyd der holdt sig indenfor det lækre, og ikke ramte der hvor det blev skingert.
Han kan sit kram den mand, og med en lækker lyd!
Mike’s stemme der endnu engang føltes ærlig og dybfølt på en virkelig klædelig måde.
Genistreg
Det er og bliver en genistreg, at disse glam-rock sange fra dengang i firserne, nu er omskrevet og tilpasset samme mand, men med en anden dybde, og i en noget anden tilværelse. En tilværelse hvor man både igennem sangene og historierne, fornemmer en mand der hviler i sig selv. Det er jo som regel og forhåbentlig, det der sker med alderen, at man “finder hjem og ind” til den man er. Take it or leave it!
Farewell to you
Aftenen blev afsluttet med “Farewell To You” fra 1991 (Main Attraction). Nummeret ligger og har altid ligget i den lidt tunge ende, på en måde så den fremstår lidt sentimental, og det var så sandelig også ærgerligt, at aftenen allerede var slut. Kunne sagtens have brugt en halv time mere…mindste.
Helt forsvandt bandet dog ikke. Der gik ikke længe før de alle var ude i foyeren for at tage sig en snak med de der stadig var tilstede.
Fantastisk aften! Tak for den!
Gik man glip at de to danske koncerter, var der i april release på udgivelsen af nogle af de nye udgaver af White Lion’s sange. 12 stk. for at være helt præcis og udgivet på Frontiers Records.
Summary
Mike Tramp – Songs of White Lion
Sted; Amager Bio
Dato; 16. december 2023
Lineup
Mike Tramp; Vokal og guitar.
Marcus Nand; Leadguitar og vokal
Kenni Andy; Trommer
Claus Langeskov; Bas og vokal
Sætliste
1. Hungry
2. Lonely Nights
3. Tell Me
4. Living On the Edge
5. Cry For Freedom
6. Love Don’t Come Easy
7. Till Death Do Us Part
8. Little Fighter
9. Wait
10. Broken Heart
11. When The Children Cry
12. Lady Of The Valley
13. Farewell To You
