Slash i K.B. Hallen

Med Myles Kennedy and the Conspirators i ryggen, sidder guitaristen Slash fra Guns N’ Roses sikkert i sadlen. Myles & Co. er et godt og sikkert hold, med en sanger der uden overdrevne kunstige stage performances, brænder igennem på en meget sympatisk måde. Og han kan synge. Stort register og sympatisk væsen. 

For mig havde han sound’en af en tidlig Rod Stewart, dengang han var rock. Og så havde han en pragtfuld naturlig kontakt til publikum, ved med sine rolige bevægelser, men han vandrede rundt på scenen, og hele tiden havde sit blik rettet mod publikum. Den forbindelse ville bassisten Todd Kerns sikkert også gerne have, for han sprang rundt på scenen som en gummibold med ADHD. Men det virkede mest som de sædvanlige rock attituder, som vi har set til døde. Men han fik da alligevel publikum til at råbe hver gang han mellem numrene løftede sine arme begejstret i vejret, så noget forbindelse mellem Todd and the crowd, må der jo have været. 

Og hvad så med Slash?

Jeg tror det er meningen, at man skal lade sig imponere over hvor stress-hurtigt han kan bevæge fingrende over sine forskellige guitarer, der mere eller mindre lød ens, både Les Poul modellerne og Gibson Explore modellen, lød ret ens, uanset hvilken guitar han havde i hånden.

Men manden kan jo sagtens spille, et lød godt, og den næsten udsolgte K.B. hal ́s publikum, i alle aldre, spiste af hånden (eller skulle man sige: fingene…) Til min store glæde hørtes en god fyldig sound fra de to amp stacks der stod bag Slash, i modsætning til sidste års Guns N’ Roses koncert på Copenhell, hvor der ret sandsynligt blev benyttet digitale amp simulatorer, som i mine ører lyder alt for tyndt og syntetiske, men ikke her. 

Hos både Slash selv og second guitar player Frank Sidoris, som i øvrigt også figurerede med support bandet Mammoth med Wolfgang Van Halen som boss, hørtes end regulær varm analog amp sound. Hvad Slash så vil med sine ræser fingre, op og ned af gribebrættet på de forskellige guitarer, ja kære læser det ved jeg virkelig ikke. For det bedste guitar arbejde lavede Slash i fin samhørighed med sangeren Myles Kennedy på Slash kompositionen “Starlight”. Her introducerede Slash melodisk og roligt selve melodien. Fint, blødt og unisont med Myles Kennedy, nærmest uden rytme baggrund. Her fornemmede man hvad Slash egentlig kan. Hvorfor skulle vi vente så lang tid på at høre det?

Slash medvirker på indspilningen af Lenny Kravitz ́s hittet “Always on the Run”, så det var selvfølgelig naturligt nok, at det nummer var med på sætlisten. At riffet fra nummeret så transformerede sig til Jeff Beck udgaven af Stevie Wonder’s “Superstitious”, sikkert som en tribute til den nu desværre afdøde guitarhelt, som den Jeff Beck fan jeg jo er, generede det ikke mig det mindste.

Og igen i “Fill my World”, som handler om at elske den eneste ene, var der ro nok på showet, til at vi fik lov at mærke noget følelse. Især da Myles Kennedy bad os om at åbne et billede på vores phones, af det menneske som vi virkelig elsker, og vise det til ham. Hvordan os der sad helt oppe ved følgespotten skulle kunne vise Myles dette, vides ikke, og jeg undlod da også at finde mit billede af min kat Mickey frem. Men en stor tredjedel af det blandede publikum gjorde det altså. (Tænk hvis ægtefællen så pludselig så et billede af elskeren…hm..) Hvad Myles ikke kunne synge, sang bassisten Todd så i stedet for. Det ville ikke have klædt Myles, at gå i fistelstemme, i det høje register og lave cover på Axl Rose, så det gjorde Todd, på de to cover numre de spillede, samt et par numre mere som krævede det lyse register. Det kunne Todd godt være bekendt.

Til Slash store ros skal skrives, at han formåede at glide ind i The Conspirators, blot som en del af bandet selvom det er ham der er superstar. Men han opfører sig ikke som regulær guitar superstar over for de andre i bandet. Han gav fint plads til de andre. Slash, Myles, og resten af The Conspirators virkede som godt almindelig helstøbt sammenspillet band. Men de har vist også hængt ud sammen siden 2011. 

Hvorfor vi skulle vente helt til ekstra nummeret med at høre Slash på pedal steel guitar, vides ikke. Men det ville have klædt koncerten virkelig godt hvis de havde taget Elton Johns “Rocketman” ind i midten af det hele i stedet for encore nummer, for at præsentere en Slash der kan andet end at bevæge fingrende i lyn tempo op og ned af en guitar hals. “Rocketman” stod virkelig godt med både stemmer og pedal steel guitar. 

Jeg husker godt i gamle dage, efter vi alle sammen havde opdaget Jimi Hendrix, Eric Clapton og Jeff Beck, at jo hurtigere man kunne spille, jo bedre guitarist var man. Men jeg mener…. hvor gammel er det lige Slash er nu? Er han ikke kommet over det? Publikum er åbenbart ikke. For jo hurtigere og længere tid Slash spillede, jo voldsommere blev klapsalverne. Men så sidder jeg blot dér og mangler den musikalske historie og overraskelserne. Vi svømmer altså ret beset rundt i det samme Øresund hele tiden, med den samme strøm og sø. Hvor sjovt er det lige? 

Lydmæssigt havde jeg det næsten godt, men når folk nu så gerne vil høre alle Slash ́s fingerbevægelser på strenge, både på hals og med plekter over mikrofonerne på guitaren, hvorfor løfter man ham så ikke ud af total mixet, så det virkelig står fremme og tydeligt. Slash druknede flere gange i resten af bandet, og det var synd, når nu publikum gerne ville høre hvor hurtigt han kunne spille. Høj hat, hår og solbriller, gør det altså ikke alene. Og heller ikke selvom Slash et par gange lavede AC/DC Angus Young steps hen over scenen. 

Men så var det heller ikke værre…. 3,5 stjerner til Slash

Artist: Slash ft. Myles Kennedy and The Conspirators

Tour: The River Is Rising Tour

Sted: K.B. Hallen

Dato: fredag d. 12. april 2024

Support:  Mammoth med Wolfgang Van Halen 

Slash line-up:

Myles Kennedy: Vocal

Slash: Guitar

Frank Sidoris: Guitar

Todd Kerns: Bas, vocal

Brent Fitz: Drums