Kerry King på Copenhell

Torsdag kl. 14 var der på Copenhell Con “talk” med Kerry King, som mest handlede om amerikanske horror film, som selvfølgelig blev rated af King ud fra hvor effektivt folk bliver slået ihjel. Der gik så et par timer før han kl. 17:15 selv prøvede at aflive folk med ond metal fra Hades scenen, hvor RockZeit trofast stod og ventede.

Det dugfriske debutalbum fra Kerry King’s band From Hell I Rise, passer i høj grad til Copenhell. King har udover garvede instrumentalister, fået Mark Osegueda fra Death Angel med på vokal, en herre som kan skrige igennem med stort overskud og stor metal æstetik. 

Omvendte kors og en masser af ild…

Introet,“Diablo” fra debuten kørte i højtalerne inden bandet kom på scenen. Det var kun Mark Osegueda som virkede interesseret i at kommunikere med publikum. King selv, kiggede næsten ikke engang ud på folk eller lavede nogen former for gestus. Han havde kontakt med X-Slayer trommeslageren Paul Bostaph, som fik slået an til første nummer “Where I Reign”. Her blev mange nok glade for at høre at lyden i dén grad var true metal, og musikken kørte godt med masser af ild og blinkende omvendte kors fra scenen.

I længden kneb det så lidt med at give folk gåsehud, i hvert fald fik jeg det sjældent i løbet af koncerten. De fik heller ikke sat voldsomt gang i folk foran scenen, og der var overordnet ikke meget entusiasme blandt publikum. Musikken rykkede godt, men når man husker hvordan Slayer kunne flytte luft og give een en ny frisure af trykket, var dette ikke noget at råbe hurra for. Sangene på Kings album er heller ikke de mest mesterlige… 

…hjalp det så med nogle Slayer numre?..

…hmm, tjo, måske lidt, men også her savnede jeg den ægte Slayer intensitet, for den kom aldrig helt, synes jeg. Men der var da ganske god respekt for de ikoniske metal hymner, og vi fik 3 Slayer-numre; “Disciple”, “Reign in Blood”…hvor der blev lavet en god uventet overgang til “Black Magic”. Paul Bostaph viste sin respekt for “Black Magic”, da han næsten ikke brugte to stortrommer. Det blev nemlig ikke brugt på albummet Show No Mercy fra 1983, hvor nummeret er fra.

Kraftfuld vokal

Mark Osegueda havde stor kraft i stemmen, men faktisk var han lidt utight i sine indsatser, hvilket jeg ikke havde forventet. Han var ofte lidt efter beatet, når han startede en sætning. Det var ikke de andres skyld, for de var ret tighte. Jeg ved ikke om han gjorde det med vilje, men det fungerede ikke helt, da denne genre kræver stram rytmik i vokalen. Det burde Mr. Death Angel have styr på. Men i det store hele leverede han en god vokal, og han gjorde hvad han kunne for at trække folk op i det helt store metal mode. Dog uden den helt store succes.

Strenge-drengene på guitarer og bas havde et godt øre til hinanden, og der var ingen slinger i valsen. Det var fedt at høre på, men desværre fik de det ikke heeelt op at ringe. Det der rykkede mest i sættet, var sidste nummer “From Hell I Rise”, et nummer som heller ikke må galt. Her kunne man høre at de var meget fokuseret på at koncerten skulle slutte med et brag. Det var sgu fedt nok. 

Det var ganske gedigent og underholdende, men ikke mere end det. Jeg ender på 3,5 stjerner til Kerry King & Co.