Tool på Copenhell

Mange bands, især dem som spiller på Copenhell, giver den fuld gas med alskens catchy scene-spas til at sætte gang i en fest foran scenerne. Men hovednavnet gjorde bestemt ikke disse ting …ja, det var selvfølgelig amerikanske Tool, som sædvanligvis havde deres helt egen dagsorden på scenen. 

Det var ganske fedt at få Tool tilbage på Helvíti, efter at de spillede på scenen i 2019 (hvor der her i anmeldelsen ses arkivfotos fra 2019-koncerten). Denne gang, her i 2024, lod det til, at publikum havde vænnet sig til, at de 4 amerikanere gør det diametral modsatte af alle andre rock og metal bands, ned til mindste detalje.

Art rock

Tool lagde en fantastisk stemning med “Jambi” fra albummet 10,000 Days. Der var ikke meget lys på scenen, hvorfor storskærmerne i starten var sorte med gradvist opbyggende videografik. Jeg var mere end glad, da den mesterlige  titelsang “Fear Inoculum” satte i gang. Det var utroligt, at de kunne få det vanskelige nummer til at svinge endnu bedre end studieindspilningen.

Fantastisk videokunst

Der var ikke ligefrem billeder af den i gangværende sceneoptræden på storskærmene, som i overhovedet ikke! Det var hvad man kunne forvente; langsomt udviklendes psykedeliske videoer med geometriske mønstre og aliens. Billederne i videoerne var langsomme og dvælende, og med den detalje rigdom der er Tool’s musik, synes jeg helt klart, at der er en idé i at have disse langsomt skiftende billeder, som ikke forvirrer det musikalske udtryk, men derimod forstærker det. 

…ÅH, Å-Å-ÅH…HEY!

Noget der er befriende ved at stille sig foran scenen til en Tool koncert er, især på Copenhell, at ens ører er blevet krænket af stupidt kliche heavy sing along. At være sikret mod dette, er i sig selv allerede en kvalitet inden bandet starter. Sing along klichéen er heldigvis noget der er ikke-eksisterende til en Tool koncert. Maynard James Keenan er en super fed live sanger, endda en sanger som ikke behøver at performe på scenen for at røre folk. Jeg tror, at det er først gang i mit liv hvor jeg har været til koncert med et verdens navn, hvor jeg måtte koncentrere mig om at få øje på lead sangeren, som mest stod som en skygge ved siden af trommesættet. Man kan heller ikke kalde ham for frontfigur eller hovedperson i bandet, for alle 4 medlemmer er meget lige i musikkens helhed.

Mange vil her kritisere bandet for, at lave for intellektuel musik, og performe for lidt på scenen, men jeg lagde faktisk mærke til, hvor mange der rockede med, og endda dansede til de skæve rytmer. Det er der en grund til, for selvom det er utraditionelle taktarter, svinger musikken så godt, at den tvinger folk til at finde en måde at rocke med på. Det så heller ikke ud til, at folk kom og gik under koncerten, for der var ingen menneske strøm fra pladsen. Det så ud som om folk var kommet for at blive.

Elite drummer

Der er mange paralleller til canadiske Rush i Tool’s musik. Rush kunne lave progressivt rock som samtidigt er iørefaldende, og det synes jeg også jeg ser i Tool. Ligesom Rush’s Neil Peart var en trommegud og en rock-rytme-pioner, er Danny Carey i samme liga, måske helt oppe på den gode, desværre afdøde Peart. At spille så komplekse numre, og få det til at svinge så godt som dette, er der muligvis kun ét menneske i verden der kan lige nu. Der har jo også været diskussion om hvem, der mon kunne overtage Pearts plads i Rush…der ville jeg sige Carey…men han er jo ikke tilgængelig, heldigvis, for han SKAL bare sidde ved gryderne og fikse rytmebunden i Tool.

Næsten perfekt lyd

Musikken var både psykedelisk, progressiv, iørefaldende, afvekslende etc. og lyden var skarp som ind i helvede. De soloer som kom fra Danny Carey og bassist Justin Chancellor, afslørede en genistreg i lyd setup, for bare lyden af ét instrument, var et helt klangunivers i sig selv.

Den næsten perfekte lyd gjorde, at alle numrene i aftenens Tool gig gik rent ind hos en lytter som mig, og nok også hos de fleste publikummer.. …tja, jeg kan i hvert fald ikke sige andet end, at det bliver 5 stjerner til de 4 genier som stod på Helvíti sidste aften Copenhell.