Steve Hackett skabte magi i Amager Bio

Tour’en hedder “Genesis Greats, Lamb Highlights & Solo”, altså et blandet udvalg af hans tid hos Genesis, samt hans solokarriere. Det er sådan set også sådan det plejer at være.

Steve Hackett er nu 74 år, men det er ikke pensionen der synes at vente lige om hjørnet. Han er stadig en særdeles både aktiv album udgiver, og ligeledes også en særdeles aktiv tour musiker. Heldigvis for alle os der ynder at opleve denne mester ud i prog rock igen og igen.

Ind på scenen kommer de, Hackett som altid, uden at gøre noget væsen ud af sig selv. Blandt publikum er glæden over gensynet stor. Vi ved hvad der venter os. Hackett skuffer aldrig.

“People Of The Smoke” fra albummet Circus And The Nightwhale fra 2024. Er nogen I tvivl om Hackett’s formåen, så lyt til dette nummer.

Manden er en levende legende. Hans strengeleg bærer ikke præg af gigt i fingrene, de iler rundt på gribebrættet og skaber fantastiske, gribende, mystiske og vidunderlige toner. Masser af temposkift, hvor Craig Bundell lægger en solid, og fast bund på trommerne.

Man fornemmer de billeder Hackett med nummeret har ønsket at skabe. Et London der efter krigen skal genopbygges. Et røgfyldt London, med damptog, industri og lyden af Big Ben. Vi er på en fantastisk historisk rejse.

“Circo Inferne” er endnu mere energisk. Et etnisk lydende nummer, hvor ikke mindst Craig Bundell har travlt på trommerne. Vi får en lækker sax fra alt-mulig-manden Rob Townsend, der iøvrigt nu bor i Danmark, og faktisk, hvilket han på et tidspunkt lod os høre, taler et rimelig godt dansk.

Det 7ende nummer er en yderst energisk bas solo præsteret af super bassisten Jonas Reingold, som samtidig blev flankeret stærkt af Craig Bundell.

Første sæt slutter med det både smukke og dramatiske nummer “Shadow of the Hierophant” – 2 del.

Et sæt der for en stor del, har bestået af numre fra Steve Hackett’s solo karriere. Fantastiske numre vi fik serveret på smukkeste vis.

2. sæt

Andet sæt består af numre fra Hackett’s tid hos Genesis.

Hackett lægger ud med nummeret “The Lamb Lies Down On Broadway” fra dobbelt albummet af samme navn. Det blev udgivet i 1974.

Nummeret indledes af Roger King på keys. Og jo, vi har lyden af Broadway. Nad Sylvan’s sørger for den rette stemning. Han er en fuldstændig fantastisk sanger, der passer så eminent godt sammen med Hackett’s magiske og teatralske univers.

Vi får “Carpet Crawlers”, der heldigvis næsten er obligatorisk på sætlisten. Roger King indleder med dejlige toner på keys, og igen er Nad uovertruffen.

“Carpet Crawlers” stammer ligeledes fra “The Lamb Lies Down On Broadway”, hvor Phil Collins stod for vokalen.

Omkvædet, “We’ve got to get in to get out” har altid publikum med på kor. Og det gælder også denne aften. I det hele taget blev der under aftens koncert, suppleret en del fra publikums side. Det viser blot hvor trofast et publikum Hackett har, hvor meget de holder af hans musik, og derfor igen og igen møder op til hans koncerter i Amager Bio.

Et super lækkert og meget gribende nummer.

“The Chamber of 32 Doors”, og ja endnu engang fra The Lamb Lies Down On Broadway,

Hackett indleder smukt på guitar. Craig Bundell sørger for at tilføje en markant, og lidt dramatisk rytme, der giver den rette karakter. Stemningen skifter til et friskt tog rytmisk tempo da Nad Sylvan træder til. Et nummer hvor Sylvan med sin fantastiske stemme, på forunderlig vis, førte os igennem alskens scenerier. Smukt.

Efter hele 12 numre i 2. sæt, er det ved at være slut for denne gang.

Selvfølgelig slipper holdet ikke for ekstra numre, men faktisk virkede Hackett en smule træt lige her. Ikke noget der på nogen måde blev bemærket i aftenens løb, som i slet ikke. Men nu er det som om han er ved at være godt brugt.

Vi får heldigvis det lækre nummer “Fifth of Fifth” fra albummet Selling England by the Pound.

Roger King indleder, og endnu engang viser han, hvilken fantastisk pianist han er. Taler vi som tidligere og teatralske numre, så er her et af dem. Forfinet til det storslåede da Sylvan træder til. Trommerne der buldrer og skaber rytmik og drama. Townsend’s klarinet, Hackett’s rolige og meget lækre solo guitar. Jonas Reingold der lækkert supplerer Craig Bundell. Et fantastisk bud på, at musik kan være så næsten “out of this world” smukt og elegant.

Musikerne, bortset fra Craig Bundell forlader scenen, og der er hermed linet op til en obligatorisk trommesolo. Og jeg må indrømme, for hver gang jeg hører Bundell mestre sine trommer, bliver jeg mere og mere imponeret over hans håndværk. Det var ikke den bedste solo jeg har hørt fra hans side, men for pokker da, hvor er er han dygtig. Præcis, skarp. Mestrer temposkift med div. lækre detaljer til perfektion. Han kan virkelig noget!

Aftenen bliver afsluttet med “Los Endos”, og håbet om, at der kun skal gå et år, før fantastiske Steve Hackett og hans mindst lige så fantastiske musikere, endnu engang, og traditionen tro, indtager Amager Bio til endnu en omgang storslået musikalsk forkælelse.