Kicking Valentina er et amerikansk rock’n’roll hardrock band, som skylder den legendariske Sunset Strip epoke en hel del på lydsiden og en hvilken som helst tomatpuré fabrik en god del på idesiden.
Frontmand Joe Edwards vokal er blevet beskrevet som “a Diamond in the dirt”, hvilket måske skyldes hans enerverende skærebrænderstemme, og med sin fysiske Dio-size, lægger man således, både i lyd og fysik med det samme mærke til ham. Sammen med resten af bandet, klædt i læder og nitter, skilte han sig absolut ud fra mængden af fremmødte 24/7 danskere. De amerikanere forstår virkelig at klæde sig på.
Efter tidligere at have hørt deres nye album, “Superatomic” fra 2015, tænkte jeg i dag, hvorfor skal Kickin Valentina lukke fredagen? Og hvad kan de, som danske Mala Costumbre og St. Prostitute ikke kan, andet end at være fra det der store, store land?
Ægte plastik
Det der trækker op er at det vitterligt er ægte plastik. Plastik måske, men ægte. De mener det sgu, og så spiller de piskende hårdt og lige i fjæset, med syg intensitet. Og når Edwards lød bedst nærmede det sig Blackie Lawless fra Wasp, og det kunne jeg godt lide. Publikum var nu gået ind i deres midnatsfase, hvor øl holdt systemet kørende. Der blev rokket, headbanget og der blev vist et par fesne horn – og der var da også veleksekverede hooklines her og der fra Kickin Valentinas side, men man fornemmede at bifaldene fra publikum også handlede om at holde sig selv vågen, samt måske også lidt i benovelse og fascination over bandets stålsatte selviscenesættelse? Så skal man vel klappe, ellers er det lidt… Pinligt?
God bund og gennemført stil
Jeg giver dem den kredit, at de kører stilen helt ud, og de slider godt for deres crowd, Edwards er en spradebasse af en anden uvirkelig verden med alle de vintage fakter, den kan trække. De har god bund i deres sound, og er besat af at gå den direkte vej til omkvædet. Og de får spillet sig va… lune.
Men de ligner og lyder altså mest som en stiliseret bleg udgave af alle de bands de aldrig vil kunne nå i originalitet, fordi de er 30 år for sent på den.
Kickin Valentina har turneret som opvarmere for bands som Buckcherry, Queensryche, Pop Evil, Fozzy, Skid Row, Red Dragon Cartel, Sebastian Bach, Eve to Adam, Faster Pussycat, LA Guns, og har således haft rig lejlighed til at lade sig inspirere til at kopiere andre end Skid Row og Motley Crue. Den fangede de så bare ikke helt.
Intet nyt kan tit være godt nyt, men andre gange er det bare lidt træls. Ikke mindst deres sidste nummer, “Burning Love”, som jo altså er et Elvis Presley nummer. Den fik de lige kvast under deres smadretons.
Fakta
Joe Edwards – Vokal
Heber Pampillon – Guitar
Chris Taylor – Bas
Jimmy Berdine – Trommer
Skriv et svar