Von Herzen Brothers imponerende, men uorginale kamp mod det uoriginale

Finner elsker metal.

I Finland har metallen som bekendt sin faste plads ved siden af saunaen, vodkaen og kniven(!), og finnernes metalkærlighed favner alt fra schlagermetal, powermetal, black metal og også progressiv metal, ikke mindst ført an af de tre ambitiøse og hypermusikalske brødre fra Von Herzen Brothers.

Den 17. November udkommer Von Herzen Brothers ny album “War Is Over” via Music Theories Recordings/Mascot Label Group, og de hjemligt hyppigt prisvindende brødre har denne gang forsøgt at genopfinne(!) deres sangskrivningmetode.

Det er en fin lille historie om, hvordan de hver især på forskellige tidspunktet søger inspirationstilflugt i familiesommerhuset og komponerer deres respektive sange. De har efter sigende videreført denne ægthedstilgang under instrumentaliseringen således, at de stort set på egen hånd står for den mere basale band sound denne gang, på nær lige trommerslageren Sami Kuoppamäki (Kingston Wall, Apocalyptica & Stratovarius.):

“We wanted to re-invent the inspiration and energy in our doing. We had a discussion between us about if we still have it in us, and whether we are still up for this?

Prog eller Power?

Første nummer “War Is Over” er titelnummeret, og det har den episke længde af 12:34 minutter og er proppet med melodiske temaer som twistes harmonisk. De gængse og ventede strukturer udfordres, så man genkender brødrenes trang til at søge nye stikveje til alfarveje. Så der er masser af små momenter, hvor man overraskes. Det er en god måde at indlede albummet, for man mærker brødrenes sære nærvær fra start og føler på den måde, at dette er lidt anderledes end metervaremetallen.

Originaliteten daler desværre lidt i “To The End Of The World”, der i 6/8 dele har den effektive vuggende fornemmelse som ruller tungt derudaf. I kombination med brede strygere og storladen harmonisering, er man ikke så langt fra Amorphis og Nightwish. Faktisk er der for lidt af alt det nyskabende ind til benet progmetal, som man med brødrene proklamation kunne forvente. Men pænt og velpoleret er det sgu. “Arsonist” er mere tilbage på progsporet med halsbrækkende opfindsomhed og konstant strøm af motiver og temaer med godt drive, flot kor, sprød guitar og piskende trommer. Megafedt nummer. Et andet fint nummer er det syrede og hidsige “Blind Sight”.

Jerusalem

Igen må det skæve prog vige for det glatte powermetal på pseudoalvorlige “Jerusalem”, der stoler trygt på, at masser af luftig synth-sovs og molakkorder kan matche den seriøse tekst hele vejen. Vi kender alle noget til korstogene og religionskrigen i den hellige stad, og det er sådan set forfriskende nok, at Jerusalem-historien denne gang akkompagneres af dystopisk Blade Runner agtige synth flader og ikke bagudskuende symfonisk filmscore strygere. Således bringes historien up to date, og striden ser jo desværre ud til at fortsætte ind i fremtiden, i hvert fald den nære.

For lidt finsk vanvid

Endnu en lille autenticitetshistorie fra brødrenes pressemateriale går på, at bror Mikkos månedlange rejse til Indien har udbredt hans horisont, og man kan godt høre den indiske inspiration i flere sange med eksotiske skalaer som effektive værktøjer. Fælles for størstedelen af numrene er, at der er en smule ekstra end det man plejer at høre, de er dygtige muskere, og de fleste numre fungerer på et ret fornuftigt niveau – dog uden at de for alvor sætter sig i hukommelsen eller rammer en i sjælen. For lidt finsk vanvid, om du vil. Og jeg savner lidt en rød tråd og en fornemmelse af, at brødrene reelt har haft samme mål, da de gik i gang.

Nuvel, Von Herzen Brother kan godt lide at lege med udtrykket, og man skal passe på med at sætte dem i bås. Men reelt oplever jeg denne gang deres symbiose af powermetal og progmetal som et kun delvis vellykket forsøg på at bringe brødrenes respektive sommerhus-sangskrivnings-projekter sammen til en helhed. Jeg er ikke så sikker på, at det var en god ide at gå i kunsnermode hver for sig; det er vitterligt som om at høre flere klaser enslydende numre, men hvor hver klase har sin egen stilistiske orientering: dette indikerer unægteligt et mangehovedet finsk monster, men effekten af det nærmer sig mere noget… hovedløst.

Alt i alt lidt forvirrende, da der intet dårligt er, mange numre er ok og et par stykker er virkelig gode. Titelnummeret “War Is Over” kan man høre igen og igen og det trækker selvfølgelig op.