…. Tjajkovskis piano concert 1 i B-mol….. en dramatisk og stemningsfuld intro Et smukt stykke musik man får lyst til at lukke øjnene til…. men denne gang rejser hårene i nakken sig….. fordi jeg ved hvad introen varsler – hvis du har gjort dit hjemmearbejde ordentligt og læst bogen (To Kill To Live to Kill) bag albummet…. så ved du også hvad introen varsler. En intro til Himlen….. eller en intro til Helvede……..?
I begyndelsen af august udsendte Manticora deres første album i 8 år. Bandet har arbejdet intensivt på projektet de sidste 4 år og uden at lægge fingre imellem, tror jeg godt jeg vil kalde det en magtdemonstration af dimensioner. Et helstøbt koncept, hvor der ikke overladt noget som helst til tilfældigheder. Et koncept som omfatter en bog og 2 dobbelt-albums, som udsendes med 1 års mellemrum. En ordentlig mundfuld – og når et band har lagt så mange kræfter i at “genopfinde” sig selv, med et nyt line-up, nyt logo og et hidtil uset koncept, så fortjener de også at man gør sit fodarbejde ordentligt! Manticora er ikke kommet sovende til denne udgivelse, så det gør man som anmelder heller ikke…. og har du læst bogen, er du også helt fri for at komme sovende igennem sommernatten.
Jeg har været ekstremt spændt på at opleve hele det her projekt forløst, siden jeg første gang hørte om det for et par år siden – kan Manticora virkelig bringe en horror-roman om en iskold lejemorder, en ultra voldelig psykopat og et forbandet japansk sværd til live igennem deres musik?
Ny mørk og dyster lyd
Efter den stemningsfulde intro, kører det i fuld fart på de næste par numre. “Echoes of a Silent Scream” (som også var det første single udspil fra albummet) og “Through the Eyes of the Killer – Towering Over you” er tætpakket med alt fra power/thrash godteposen – hurtige trommer, tunge breakdowns, uventede temposkift, riffs, harmonier, strygere, lange instrumentalpassager, hvor der foregår tusind ting i flere lag, uden at musikken nogensinde mudrer sammen eller bliver til en mur af lyd. Alt er nøje afstemt!
Jeg har tidligere kaldt Lars F. Larsens vokal for ejendommelig! Han har en super fed power vokal, men viser på det her album, at han spænder meget bredere. Det er uden tvivl gennemgående den bedste vokal Larsen har præsteret. Det lyder som om han krænger hele sin sjæl ud imellem sine læber og man føler det med ham.
Larsens vokal akkompagneres igennem albummet, både af lækker growl fra bassist Sebastian Andersen og kor af forskellige arter. Sebastian har en super fed og ond growl, der sammen med Larsens lysere vokal, formår at skabe en nærmest skizofren stemning af kampen mod ens egne mørke dæmoner albummet igennem – og det må de gerne blive ved med at dyrke. Særligt på “The Farmers Tale Pt. 2 – Annihilation at the Graves” får Sebastians growl en fremtrædende rolle, og han formår alligevel at levere en bas der sparker røv – særligt på nummeret “Growth” .
I virkeligheden kunne jeg skrive en anmeldelse der er ligeså lang som bogen, men jeg prøver at begrænse mig…. Hvis jeg lige skal fremhæve et par numre på albummet som har en helt unik stil, så bliver det lige netop “Growth”. Nummeret kører mid-tempo og har et hypnotiserende, dog ildevarslende kor der marcherer hele menneskeheden mod afgrunden. Sammen med en vokal der næsten lyder som et børnerim fra helvede (læs bogen!).
Dernæst er det “The Farmers Tale Pt. 1 – The Aftermath of Indifference” hvor celloen er et dominerende element – et helt genialt element. Der er skruet helt op for den dystre melankoli, som er helt perfekt til dette nummer, man føler virkelig Jarnes smerte (læs nu bare bogen!).
Manticora bevæger sig på dette album længere væk fra den rene Power metal og over mod Thrash, men beholder de progressive elementer, mens de lejlighedsvis smider lidt Doom og Death i gryden – og det formår de at gøre uden at gå på kompromis, uden at forvirre lydbilledet. De får det hele til at hænge sammen på en ganske ubesværet måde, i deres helt egen stil.
Nyt Line-up siden sidst
Siden “Safe” albummet udkom i 2010 har bandet været igennem en række ændringer i line-up. I 2013/14 forlod guitarist Martin Arendal og Bassist Kasper Gram Manticora (begge fortsatte i Killing Ghandi). Faklerne blev givet videre til henholdsvis Stefan Johansson på guitar og Sebastian Andersen på bas – der begge fik en ilddåb da bandet i 2014 drog på Europa turne med Seven Kingdoms. Senest (i 2016) valgte trommeslager Mads Volf, som ellers har tæsket skind til UG siden bandets begyndelse i 1996, at stoppe i bandet og lægge sine kræfter i Red Warszawa. Indtil videre er der ikke meldt en endelig erstatning for Mads ud …. det er også store sko at fylde, men på albummet har Manticora lånt Svensk/Chilenske Lawrence Dinamarca (Loch Vostok). Lawrence Dinamarca leverer en formidabel præstation på albummet – og jeg kan da sådan set godt forstå hvis det bliver svært at finde en trommeslager til at føre faklen videre.
Intet overladt til tilfældigheder – Et helstøbt koncept
Efter at have gennemlyttet albummet et utal af gange – både før og efter at have læst bogen – står det helt klart, at selvom Manticora aldrig har været et band der er helt “lettilgængeligt” (på den gode måde), så excellerer bandet virkelig i at give lytteren som går “all in” en oplevelse af de større. Konceptet er fuldendt og hamrende fedt! Sangteksterne passer til de historier i bogen de repræsenterer, musikken skaber stemningen, formidler de følelser man sidder med når man læser. Er man som mig bare en lille smule visuelt orienteret, så formår de små historier faktisk at løbe over nethinden som en lille film når man hører musikken – og det er jeg kæmpe fan af! For eksempel på instrumental nummeret “The Devil in Lisbon” hvor trommer og guitar virkelig skaber følelsen af at løbe forvildet gennem ukendte gader i panik – man standser kun op momentært får at orientere sig og mens man prøver at få vejret hamrer hjertet afsted.
Guitaristerne Stefan og Kristian komplementerer hinanden på en super lækker måde. De spiller stramt og hurtigt, men samtidig melodiøst – spækket med fede riffs, crazy skalaer, harmonier og soloer i halve toner som man umiddelbart tænker er vanvittigt, men som fungerer 110%! Blandt andet på nummeret “Through the Eyes of the Killer – Revival of the Muse That is Violence” er der halvvejs et guitarstykke som er så vanvittig, at man med åben mund når at tænke at det er umuligt … og liiiiiige må høre det igen… og igen…
Selv om Manticoras musik generelt har flere lag, så får den lige en ekstra dimension med den her udgivelse.
Men….. fungerer albummet så kun som helstøbt koncept, hvor man skal have læst bogen for at få noget ud af musikken?? Overhovedet ikke!
Manticora har begået deres fedeste og bedste album nogensinde. De har ramt noget – en stemning, en lyd – som er helt deres egen – en eminent Power – Thrash hybrid med en eftersmag af Prog.
Og netop fordi albummet både kan stå alene (og alligevel være genialt – idet det flyder ubesværet og stemningsfuldt fra start til slut) og samtidig gå op i en fuldendt helhed som koncept, så lander “To Kill to Live to Kill” helt i toppen af skalaen – der er den dybeste respekt herfra!
“Echoes of a Silent Scream” var første singleudspil fra albummet og blev henover sommeren fulgt op af en musikvideo, hvor flere genkendelige elementer fra historien optræder; de blå kedeldragter, kælderen…. Katana…! (igen…. læs bogen)
Manticora - To Kill to Live to Kill
Resume
Genre: Power/Thrash/Prog Metal
Label: ViciSolum Productions
Producer: Jacob Hansen
Track-list:
Piano Concerto 1 – B flat minor
Echoes of a Silent Scream
Through the Eyes of the Killer – Towering Over You
Katana – Awakening the Lunacy
The Farmers Tale Pt. 1 – The Aftermath of Indifference
The Devil in Lisbon
Growth
Humiliation Supreme
Nothing Lasts Forever
Katana – Opium
Through the Eyes of the Killer – Revival of the Muse That is Violence
The Farmers Tale Pt. 2 – Annihilation at the Graves
Line-up:
Lars F. Larsen: Vokal
Kristian Larsen: Guitar
Stefan Johansson: Guitar
Sebastian Andersen: Bas og growl
Lawrence Dinamarca (Loch Vostok): Trommer (kun album)