Anthrax – For All Kings

HAR ALDRIG VÆRET BEDRE

Anthrax er et af verdens absolut største heavy metal bands, og de blev i 80’erne sat i samme kategori som Metallica, Megadeth og Slayer, under betegnelsen The Big Four. Med et albumsalg på over 10 millioner album, har de rent kommercielt for længst toppet med deres syvende album ”Sound Of White Noise” fra 1993.

Efterfølgende fulgte et par magre udgivelser med ”Stomp 442” fra 1995 og ”Volume 8: The Threat Is Real” i 1998, og det var først I 2003, da de med et særdeles vellykket album udgav deres niende studiealbum ”We’ve Come For You All”, at man igen fik øjnene op for Anthrax.

Men deres comeback lod vente på sig, da bandet efterfølgende mere eller mindre gik i opløsning, og det var først da deres oprindelige forsanger Joey Belladonna efter 20 års eksil vendte tilbage, at de fik deres rigtige store comeback med deres 10. studiealbum ”Worship Music” fra 2011.

Dette har de fulgt op på med deres måske bedste album til dato, deres 11 studiealbum ”For All Kings”, som ikke desto mindre kan betegnes som et mesterværk af et helt igennem sublimt heavy metal album.

Ikke uden problemer

Albummet er dog ikke blevet lavet uden de store problemer, da det i løbet af sommeren 2012 gik op for trommeslager Charlie Benante, at hans vedvarende karpaltunnelsyndrom gjorde, at han fremadrettet ikke ville have mulighed for at være med på alle bandets turnédatoer.

Han udtaler blandt andet, at titlen på albummet ”For All Kings” for ham betyder, at “A king to me doesn’t mean King Henry the Eighth. My dad passed away when I was five years old, I never really had that dad relationship so I looked elsewhere for role model and inspirations. KISS was a big thing for me, they were like kings to me. And that’s who this record is dedicated to – those people, maybe they’re sports figures, family members – the people that are big in your life.”

Fokus på det helt rigtige

En af mine største anker mod Anthrax har altid været, at de aldrig har fokuseret 100 % på hvad de er bedst til, nemlig at skrive sublime heavy metal sange med en uovertruffen evne til at lave fede guitarriffs- og soloer med de dertilhørende fængende vokalmelodier, tilført både episke sange, og sange der kører lige ud af landevejen.

De har gennem årene mange gange forsøgt at variere deres udtryk på forskellige måder, hvor det stod værst til, da de i 1991 samarbejdede med Public Enemy.

Det har naturligvis heller ikke gjort det nemmere med forskellige forsangere og andre udskiftninger, der uomtvisteligt har stor betydning for et bands samlede udtryk.

Det nye album har overvejende kun et fokus, og det er en gennemgående heavy tilgang, jf. ovenstående, hvilket betyder, at dette er deres mest heavy album til dato bestående af 11 nye sange og en intro og en outro.

Svært ved at få armene ned

Jeg må blankt indrømme, at jeg har svært ved at få armene ned efter at have gennemlyttet albummet, for udover ovennævnte cocktail, er albummet tilført en sublim produktion, og der findes rent faktisk ikke en eneste svag sang på albummet.

Det er usandsynligt sjældent for et band at lykkes med at lave et album, hvor alle sange sidder lige i skabet. Det lykkedes for Anthrax, og der er gennemgående kun tale om det ene højdepunkt efter det andet.

Dette gør det også svært at udvælge nogle sange frem for andre, da det samtidig også er et album som løbende gror på en og bliver bedre og bedre, men umiddelbart er min top tre i skrivende stund i uvilkårlig rækkefølge sangene “ You Gotta Believe”, ”Evil Twin” og ”Defend Avenge”.

Det fremstår tydeligt, at det er et sammentømret band (dog med en relativ ny guitarist i Jonathan Donais der kom med i bandet i 2013), hvor det ifølge dem selv er alle bandmedlemmerne som har bidraget til sangskrivningen og opbygningen af det nye album. Det fremgår også tydeligt, at alle bandmedlemmer har ramt deres absolutte topform, og med Joey Belladonnas brølende vokal løftes det hele op til et magisk niveau.

Hvis de fremadrettet kan udgive flere album på tilnærmelsesvis samme høje niveau som dette, kan forventningens glæde næsten ikke blive større.