Anthrax på Hades

Fredag kl. 23:15 (dog 10 minutters  forsinket i forhold til denne annoncering), gik amerikanske Anthrax på Hades scenen på Copenhell. Før de kom der Iron Maidens “The Number of the Beast”, inden amerikanske mosh metal-stjerner kom på scenen.

Trommeslager Charlie Benante er kommet til skade med en af hænderne, og skal holde den i ro i 14 dage. Det kan man ikke når man spiller i Anthrax. Det ved Darby Todd, som var stand in trommeslager. Han kørte det hele som om han altid havde spillet disse numre, uden at misse et eneste beat. Dertil groovede han på en helt unik måde.

Om det var på grund af Todd, eller anden grund, men jeg lagde mærke til de klassiske numre fra kataloget, var sat 10-15% ned i tempo. Først var jeg lidt irriteret da mit krop og sind var lidt foran, men vænnede mig til tempo tricket i musikken. Det var måske meget klogt gjort af dem. Det hele var simpelthen så træfsikkert spillet, at jeg her ved min femte Anthrax koncert, ikke har hørt dem bedre. 

Forsanger Joe Belladonna var tæt på at opnå den perfekte fremførsel af de vanskelige vokalpartier som de har i de fleste af sangene, og han var endnu bedre som performer med sin opildnende opfordring til thrashfest på Hades-pladsen.

Mindre mosh, mere kvalitet

Lyden fra scenen var helt i top. Man fik den rigtige thrash lyd, der løftede sangene til meget mere end ungdoms-slapstick-street-thrash som de godt kunne lyde som i gamle dage. Der var ikke mange som gik amok på gulvet, og jeg tror faktisk at folk var gået i lytte mode, i stedet for mosh mode. Musikken var simpelthen for god til at stå på hovedet og drikke fadøl. Belladonna og Scott Ian, havde faktisk svært ved at geare folk op…(ned) til mosh pit stadiet, men det lykkedes selvfølgelig efter flere trusler fra scenen.

What the hell?

Flere gange kommenterede både Belladonna og Ian, at det var fucked up at man kunne høre et andet band tordne ud i nattemørket, formodentligt nede fra Pandæmonium. Det var fanme også irriterende, Måske havde det noget at gøre med lydbølgers fest gennem varm  fugtig luft…det må ingeniører afgøre, men forstyrrende var det i hvert fald. 

Glimrende sætliste

Fra start var der allerede superfede numre som “Among the Living”, titelnummeret fra albummet (1987), og så kørte det bare på skinner derfra med blandt andet Got the Time, Medusa, Caught in a Mosh, Keep it in the Family….og endda et nyt fedt nummer fra deres kommende album, som er på gaden i september måned. 

Vi fik selvfølgelig også “Indians” hvor Belladonna gik i selvsving med prangende fjerprydelse…. endda også noget der lignede en regndans, som naturligvis ikke virkede i den helt skyfrie sommernat. De er stadig lidt drengerøve, og de sluttede af med en hyldest til tegneseriefiguren Judge Dredd; “I Am the Law” fra albummet Among the Living. Shit en thrash fest af en koncert. 

Det bliver til 4,5 skarpe stjerner til de altid livlige Anthrax.