Asinhell For Evigt

Hr. & Fru Jensen er måske ikke klar over, at manden bag “For Evigt”, faktisk startede med dødsmetallen før det kendte band Volbeat, og at han stadig har denne stilart tæt på hjertet. Det beviste han i høj grad sammen med 4 andre gutter i sit band Asinhell på Hades scenen lørdag kl. 20.

Asinhell udgav deres debut Impii Hora, den 29. september 2023, et album som stilmæssigt er lysår væk fra Volbeat. Det virkede også som om, at folk foran scenen var glade for at se Michael Poulsen i en ordentlig konstellation. Bandet består af sangeren Marc Grewe (som man nok bedst kender for at have været forsanger i tyske Morgoth), Morten Toft Hansen på trommer og Michael Poulsen på guitar. Med på tour har de Flemming C. Lund på lead guitar og Jacob Hansen på bas.

Den er godkendt!

Det er nok ikke alle som har fået hørt Asinhells nye skive, og vidste hvad der var i vente, men allerede første toner i “Desert of Doom” fik folk til at kigge på hinanden og nikke godkendende til metalstilen som effektivt blev skudt i gang.

Det var langt fra primitiv metal der blev kastet ud over scenen fra Hades. Der var ikke ét uinteressant nummer i sættet. Alle numre var forskellige fra hinanden med gode variationer og god balance. Tonesproget er også ganske raffineret i forhold til at de befinder sig i dødsmetallen, med uventede ørekradsende dissonanser hist og her. Jeg var dertil glad for at høre inspiration fra Candlemass når der blev kørt tunge doom riffs, men samtidigt vinklet til Asinhells egen stil. Shit hvor var det fedt.

“The Ultimate Sin”…

…dette var ikke dog ikke et covernummer der blev spillet, men derimod det 5. nummer på Impii Hora, et massivt dødsnummer der ligger langt fra gode gamle Ozzy’s heavy hymne. Grewe’s growl på sætningen “The Ultimate Sin” ville nok også give aldrende Ozzy noget af et metal traume.

Ond growl

Lead vokalen var alt andet end sekundær. Marc Grewe er også en erfaren metal sanger, og er lige nu med som lead sanger i blandt andre Despair og Discreation. Hver eneste frase, der kom ud af hans hals, var ren ondskab, en ondskab der så ud til at gå rent ind på det hungrende metal publikum.

Samspillet i bandet var eminent, for lige meget hvilke typer riffs og rytmer der blev spillet, var det så massivt og tight som det kunne blive. Bandet var dertil virkelig gode performere og de blev aldrig kedelige at se på.

Endelig noget ordentlig metal!

Når vi nu var nået til lørdag kl. 20 på Copenhell, var man jo inden det, stødt på lidt af hvert, også lidt vattet og non-metal musik, så det var ganske befriende at høre true metal på Hades. Det bliver også fire og en halv stjern….

…HOV, jeg glemte at nævne at de spillede den fedeste version af Death-klassiskeren “Leprosy”….

…sååå, motherfucking 5 stjerner til Asinhell!