August Burns Red satte ild til Pumpehuset

August Burns Red havde sammen med Whitechapel og In Hearts Wake til opgave at sørge for, at publikum var brandvarme til hovednavnet Heaven Shall Burn. I ildterminologiens hellige navn, havde arrangørerne åbenbart tænkt på det hele, og August Burns Red demonstrerede til fulde at de havde læst opgaveformuleringen.

777

Siden 2003 har de kristne gutter fra metalcore bandet ABR skabt deres egen plads i en metalverden, hvor de ti bud sjældent får meget taletid. Der er tale om et ret intakt band, da hele tre medlemmer John Benjamin “JB” Brubaker på lead guitar, Brent Rambler på rytmeguitar og Matt Greiner på trommer og perkussion har været med fra start. Ret hurtigt – 2006 – fandt man efter et par udskiftninger frem til Jake Luhrs på vokal og Dustin Davidson som betjener både bas, vokal og tangenter.

Siden deres ret hæderlige debut (2005) og især deres succesfulde opfølger “Messenger”(2007) har August Burns Red holdt deres metalcore intensitet kørende helt frem til deres kæmpeplade “Phantom Anthem” (2017), hvorfra “Invisible Enemy” blev nomineret til “Best Metal Performance”.

Bidske bæster

Trods deres åbne kristne tilhørsforhold har de aldrig ønsket af være et missionerende metal band, og de spildte da absolut heller ikke tid på andet end at gå til makronerne. Med åbneren “King Of Sorrow” fra “Phantom Anthem” blæste de publikum omkuld med bidsk og arrig og ekstremt støjende metal, og Luhrs lignede Kerry King fra Slayer som pludselig var blevet forsanger. Luhrs kunne i dette nummer også sagtens blive forvekslet med en jordstamper som var indstillet til mest voldsomme niveau, for han headbangede med hele kroppen, og man var bange for at scenen ikke kunne holde til presset. De melodiske guitarmotiver skar dejligt i ørerne, og de var velkomne, for der er jo flest melodiløse rytmeriffs i ABS´musik.

Også i nummeret ”Empire” viste bandet hvad de kan i forhold til lydbillede; her smyger melodiske lækkerier sig rundt om alle modbydeligheder uden at det bliver kliché og selve guitarsoloen var i top. Allerede nu var publikum brandvarme og kendte deres respons rolle midtvejs i nummeret og med horn i vejret, og skrålede med på voldsvokalomkvædet.

Raffineret brutalitet

ABR benytter stort set samme setliste til hver koncert og det giver jo en soliditet som publikum forstår at prissætte – for os er det jo nyt – og alt vi kan gøre er at give os hen til deres brutale blanding af thinking- og drinking- mans metal. En ret stor del var selvfølgelig fra “Phantom Anthem “ og derudover et godt tværsnit af deres karriere med udvalgte tracks fra “Rescue And Restore”, “Messenger”, “Constellations” og “Found in Far Away Places”.

Aftenens næstsidste nummer ”Float”, var topintenst, og byggede godt op til et monster dødsskrig fra Luhrs, som nok har varet 15 sekunder. Shit det var vildt. Da August Burns Red forlod scenen, var folk totalt oppe at køre, og der blev skålet og givet high five blandt publikum.

…burde være hovednavn…

Numrene til koncerten i Pumpehuset var simpelthen klassisk metalcore uden nåde; piskende arrigt, hårdt men med de vigtige melodiske elementer, som giver dem et par ekstra plusser i bogen hvad kreativitet og musikalitet angår. “White Washed” afsluttede på værdig vis en glimrende opvarmningskoncert, som i og for sig sagtens kunne have stået alene.

Lyden var rigtig god, og heller ikke urealistisk god, for det virkede ikke som at lyden kørte igennem særlig meget software før det ramte højtalerne. Trommerne lød skarpe, og havde en naturlig lyd. De var ikke 100 procent tighte, men det var musikalsk og charmerende, og det svingede på en ganske speciel måde.

Stilen som ABR har taget på sig, er lidt Meshuggah light, og der er ikke sååå mange genkendelige motiver i sangene. Det er mest rytme-riff-numre, og vi savnede lidt en setliste der kunne byde på lidt mere forskelligartede riffs, for udtrykket var lidt det samme i alle numrene. Men hold kæft det er et band der kan levere livemusik!

August Burns Red viste at den hellige ild sagtens kan brænde igennem, uden at det bliver et prædikantshow og uden, at man korser sig. 4 solide stjerner for mandag aftens koncert. Amen!

RockZeit takker mange gange for lån af koncertfotos fra Peter Troest fra magasinet Rockfreaks.net.