Nyt dansk rockband på trapperne: Before Fire

Et nyt dansk band med navnet Before Fire, har søgt inspiration i bands som The Who, The Doors, Guns N’ Roses and Audioslave, og det er lykkes at skabe nyt stof som sparker røv i vintagerock genren. Det beviser de på deres debut-EP ”Temper of Two, hvor vi får vi 4 velskabte rocknumre som helt klar lever op til bluesrock/hardrock-standarden som vi kender den fra gamle dage. EP´en udkommer fredag den 29. september.

Unge drenge med rock i blodet

Trommeslageren Tobias Madsen lægger ud med en uptempo solorytme med et godt drive, og et Led Zeppelin-riff med lidt moderne Audioslave-drys kommer på, og ”Don´t Wanna Fight” er i gang. Rytme og riff er skabt til hinanden i dette startriff, og det er også limen der holder sammen på det hele, ved dets tilbagevenden en gang i mellem. Som Before Fire lover, er der lagt op til vintage rock, og de holder løftet, for her i første nummer bliver der langet Robert Plant vokalfraser henover disken fra forsanger Oscar Lauridsen. Når guitarsoloen bliver serveret, får man en Alex Lifeson-dosis, for der er en del Rush i den måde som guitarist Konrad Liam har sammensat tonerne, og på den måde han spiller dem på, og som i Rush, forsvinder rytmeguitaren til fordel for soloen hvor bas og trommer er rytmesektion. Startriffet kommer igen efter soloen, og afslutter nummeret. Sprælsk og godt nummer.

”Mirage Woman” er på overfladen simpelt og let at høre, men har masser af små detaljer som kan nærlyttes af rocknørder.

I ”Mirage Woman” køres basgang som minder om noget af det helt gamle Black Sabbath, og der fyldes små semiprogressive detaljer på nummeret som er ovre i Jimi Hendrix, Zeppelin og Rush-boldgaden. Vokalmaterialet er fint og narrativt, og det glider godt og gedigent derudaf. Efter vokalmaterialet er slut, kommer der lige et Rushagtigt intrumentaludbrud. Man tror, at et vildt mellemspil bliver sat i gang, men det er en særdeles vellykket slutning på nummeret. ”Mirage Woman” er på overfladen simpelt og let at høre, men har masser af små detaljer som kan nærlyttes af rocknørder.

Tunge sten i posen

Et hihat slag høres kort i starten af  tredje nummer ”Bag of Stones”, men ikke som optakt, men fra en rytme der allerede er i gang, og verset går i gang med det samme…cool. Omkvædet kommer hurtigt, og det er lige noget for Guns N´Roses-tilhængere, det er frækt og lækkert og drengerøvsagtigt på den fede måde.

Sidste nummer ”Victory Cry” starter lidt The Doors-agtigt og går videre i Guns N´ Roses-stil. Det er en fin blanding, og der er både en melankolsk og trykket stemning i nummeret, som så bliver mere party-agtig i omkvædet. Et omkvæd som bare har ordene ohh year…ohh year. Noget af en kontrast, men det holder sgu.

Made for live

Vintagerock har altid den funktion, at vi stadig skal kunne gå til koncert og høre udtryk som de var i gamle dage, spillet af folk som ånder for genren. Before Fire er et band der helt sikkert kan trylle den gamle ånd frem live, og numrene på ”Temper of Two”, kommer til at rykke godt på en scene. Den lavteknologiske optagelse vidner nemlig om nogen der kan spille, og ikke behøver at manipulere specielt meget med lydsporene.

EP´en byder ikke på så mange overraskelser, men musikken hylder den gode gamle rock, og det er et plus. Numrene er måske liidt for korte, og jeg kunne godt havde tænkt mig et lille minuts ekstra i hvert nummer, nu når bandet har så meget at byde på. Det korteste er 3:13 og de længste er 4 minutter. Men det betyder ikke at deres løsninger ikke holder, for alle numrene fungerer fint. Det er i hvert fald et udspil der viser, at Danmark har fået et nyt band, et band som kan lave autentisk rocklyd, og jonglere med udtrykkene fra det gammelt blues/prog/hard-rock