Bellhound Choir: Worried Kid

BELLHOUND CHOIR udgiver deres andet album “Worried Kid”, det har release på fredag d. 28. april. Bandnavnet lyder af et stort forum af musikere som laver en masse spas, men det er blot en solobedrift af sangeren Christian Hede Madsen, som er en musiker der kan udtrykke sig med få virkemidler. Det kan du opleve på dette velsmurte folk/blues-album, hvor vi får en god fortællende vokal, svævende over et velklingende guitar-akkompagnement.

Helt nede på jorden

For en rock- og metal-anmelder er denne musik en helt anden verden. Det er faktisk temmeligt befriende at sætte sig med et album, der stort set kun består af rå optaget akustiske guitartoner uden overdubs og andre dikkedarer, og en relativ stille vokal.

Det første nummer “Getting’ Bigger” starter med et stille guitarforspil. Både konsonerende og dissonerende akkorder rammer ens øre med blidhed, og dernæst sætter vokalen ind. Med en Pink Floyd-halvfjerdser-feeling, får vi dette stemningsfulde og nede på jorden folk-nummer, som er ærligt og nærværende.

Christian Hede Madsen startede ud i bandet Pet The Preacher, som spiller en stil der af bandet er defineret som ikke mindre end HeavyStonerBlues, tag den! Han debuterede som soloartist i 2016 med albummet “Imagine The Crackle” under dette specielle solobandnavn; Bellhound Choir. Det nye album er produceret af Sebastian Wolff, som man kender som forsanger i Kellermensch, og Wollf bidrager også med vokaltoner i det andet nummer ”Full Moon Tide”.

I dette nummer er guitarakkompagnementet mere luftet og loose, og der synges duet henover med god feeling og god narrativ indsats…og her er der endnu mere Roger Waters-inspiration, hvilket falder i god jord hos mig. Rytmen i guitaren er drilsk med måden betoningerne skyder frem, og det kan lyde meget skævt, men det er bare 4/4-dels rytmer. Frækt.

Fjerde nummer ”Bad Weather” har en meget simpel rytme, ja næsten en puls fra guitaren, med små melismer og fede dissonanser som svømmer rundt om en enkelt, hyppigt gentaget tone.

Lidt mere tempofyldt

Der er gode rytmiske overraskelser i det femte nummer ”The Jacket”, og det tempofyldte i guitaren og den mere nasale og lyse sangmåde i dette nummer, bevirker at vi næsten er i Soundgarden og Pearl Jam-verdenen. Fedt fedt, og sjovt nok har nummeret hit-skabelonens magiske længde; 3 minutter og 15 sekunder

Mere folk end blues

Den klassiske tolvtakter-blues bruges ikke på albummet, det er mere rytmer og feeling der er taget fra bluesen. Albummet er promoveret som moderne blues blandet med folk. Jeg oplever en overvægt af folk, og man kan også fornemme at de sungne ord smitter af på den musikalske fortælling, som jo er det essentielle i folkmusikken. Albummet har også et budskab, som afspejler de raffinerede betonede rytmer og de melankolske melodier;

”Worried Kid” fungerer som et katalog over de udfordringer, som et menneske må konfrontere, overvinde eller bukke under for.

DISCIPLINARIAN PR, 2017.

Mere musikalsk ærlighed, end teknisk kunnen

Christian Hede Madsen spiller fint på guitar, og er bevidst om at give plads til sin egen vokal i lydbilledet. Guitarspillet er ikke BB King-like, og vokalmæssigt er det ikke Joe Cocker-niveau, men Madsen klarer det generelt ret fint. Han formår at få folk og lidt blues frem på en fin måde, i en grad, så man ikke tænker der mangler noget, og det får musikken til at flyde upåklaget gennem øregangene.

Der er lidt flirt med american folk music, hvor der i Bellhound Choir også er et touch af den indianske musikkultur. Alle numrene synges på engelsk, men accenten på de sungne toner er ikke sååå amerikansk klingende, men lidt en blanding mellem dette …og så rigsdansk. Det høres mest på affraseringerne, hvor der er lidt københavnsk accent.

Med den temmelig clean guitarlyd som bruges på dette album, kan Christian Hede Madsen tillade sig at lave masser af dissonerende tonesammenstød (som med guitarforvrængning ville gøre dissonanserne for mudret), og det giver musikken en spændende tonalitetskrydderi.

Det er selvfølgeligt modigt at lave et album med få virkemidler rent lydmæssigt, og det er også begrænset hvad albummet kan levere som lydoplevelse. Men ”Worried Kid” vinder på gode rytmer, stemninger og melodier, og så på numrenes forskellighed, som er ret gennemtænkt i forhold til albummets helhed. Ja, generelt er der meget ærlighed i værket, og det er jo det som musik skal handle om.