Black Oak County – Nordic Noise 2016

Black Oak County var et af de bands, vi var ret nysgerrige på, da vi før i dag ikke havde haft mulighed for at høre deres tonstunge, filthy sydstatsagtige riffs live.

Kvartetten hed tidligere Great White Buffalo, og trods det radikale farveskift i navnet, bærer deres nye navn og deres sound stadig præg af hang til samme tørre og kvasende americana-tråd. Det kan vi umiddelbart godt lide, især når der er store lighedstegn med Clutch, ikke mindst forsangeren Niels Beiers bjørnerøst.

Her lugter lidt af… Humør

Man kan ikke sige, at de hiver målbare musikalske landvindinger op af hatten, hvad angår genrerfornyelse, men det gør de færreste bands jo reelt, ikke mindst her på Nordic Noise. Men i veloplagthed og spilleglæde matchede de den høje barre som svenske Devil’s Gun havde sat kort forinden; og man kunne se, at de nød at stå på scenen. Der er altså noget befriende over bands der giver sig tid til at grine indspist og drille hinanden undervejs.

Aggressiv musikalitet

Black Oak Countey kan skrive numre, som sidder i ørerne bagefter, numre man gerne lige vil høre igen (orv, var det lige smart eller hvad?), de spillede med skræmmende aggressivitet; der blev gået til makronerne, det var lidt som at være spærret inde i en telefonboks med en tirret Grizzlybjørn. Eller fire. Der blev spillet både stoner, post-grunge,  retrorock og gedigen mætøøøl. Esbjergenserne fik taget nogen dybe spadestik med riffs der buldrede under remisens håndboldgulv og en vokal lige i fjæset som en lussing der stadig synger… Eller er det begyndende tinnitus, så tidligt på dagen?

I erkendelsen at, at “der er ikke en kæft af jer, der kender vores sange”, fik Mr. Beier igangsat noget call-response med publikum og det plejer at være en god indikator på, om bandet har fat i den lange ende, eller om de har hovedet for langt oppe deres eget æsel. Men no worries, vi var alle med, så

“ååhh-åh-åh-åh, ååhh-åh-åh-åh!”