Black Stone Cherry goes cover

Det amerikanske hardrockband Black Stone Cherry er klar med en EP fyldt med dugfriske covernumre fra blues-kataloget. Der er gnistrende musikalitet fra start til slut, og det virker virkelig som folk der kan spille hardrockblues i søvne. Det er ikke back to blues, men ”Black to Blues”, og EP´en udkommer i dag.

Black Stone Cherry blev dannet i 2001, og udgav deres debut i 2006. Siden har de lavet 5 albums, og deres nye er så en EP med covernumre. Som altid er der intensitet i alt hvad de finder på at spille, og de udvalgte numre som de har kastet sig over, har de lavet svinefede versioner ud af.

Howling blues

i ”Built For Comfort” starter et skønt hardrockriff nummeret op, inden verset kommer på. Det er Howling Wolf´s gamle klassiker, men med lidt ændringer i startriffet, og som har fået lidt moderne heavyrocklyd oven i hatten. Chris Robertsons stemme er lige i skabet fra starten, livlig og med god rockånd. Lige fra vokalindsatsen, starter den typiske tolvtakters blues, og frækt nok, er de 2 sidste takter af disse, en bid af startriffet.

Guitarsoloen kommer ind henover bluesakkorderne, og det er svedigt og intens …et radikalt skift i rytme og klang sætter ind efter soloen, men stadig med bluestonerne. Så trækker det igen op til hardrock, og vi får en vild slutning med masser af støj og lir der trækkes i et dejligt langdrag. Så tror jeg lige, at vi er i gang med coverskiven.

Try a little heavy punch

Tredje nummer er Freddie King´s “Palace Of The King”, og det er ikke et typisk bluesnummer, for andre akkorder bliver brugt, og Black Stone Cherry har tilsat nummeret lidt heavy metal i trommerytmer/fills og også i guitarriffsene. Det er et mere gospelagtigt omkvæd og minder lidt om den ældgamle klassiker ”Try a Little Tenderness”, hvilket Freddie King nok også har nærlyttet. Guitarsolo og akkompagnement er ovre i heavyrock, så man må sige at nummeret kommer vidt omkring i genrer, og det er instrumenteret på en original måde.

Happy shuffle

Sidste nummer er en glad omgang shuffle-bluesrock i Muddy Waters’ ”I Want to be Loved”…som bare kører derudaf, med de klassiske breaks, hvor titlen på nummeret vrides ud af Robertsons hals; ”Baby, I Want to be Loved”…og så kører det videre med masser af mundharmonika, blæs, bas og guitarstemmer der lever deres eget liv, samtidig med at de smelter sammen til en højere enhed. En helt oplagt slutning på en, i forvejen, livlig omgang overdådig coverskive.

Vurdering

De 6 covernumre har fået sig en tur gennem Black Stone Cherry-maskineriet, og riffs, instrumentation, tempo, og tonearter er blevet ændret. Det lykkes godt for bandet, for de har valgt numrene med omhu, numre som meget er dem, så de kan ramme den præcise nerve i musikken, som de gamle klassikere har fortjent. Og man må sige, at de er gode til det, og som Robertson selv udtaler, har de blues tæt inde på kroppen on the road;

“Blues is the music we listen to when we sit around on the bus with a bottle of bourbon.”

(Mascot Label Group, press info)

Lyden på EP´en er kanon fed, og alle instrumenterne træder utroligt tydeligt frem, og blæse og strengeinstrumenter smelter sammen på den fedeste måde. Det er meget livestemning, og man ser næsten et orkester komme ud af højttalerne lige foran én, når man hører pladen.

Der er måske blues-ekstremister som vil gøre korsets tegn når de hører versionerne af de gamle klassikere, men i min verden er det sindssygt fedt. Det er vigtigt, at nogen tør  peppe gammelt stof op i nutiden, og puste nyt liv i det, for det er jo numre som er godt komponeret, og som kan tåle nye instrumentationer og ny energi, uden at de taber kraft og saft.