Black Swamp Water viste retningen for lørdagen på Nordic Noise

Uden at opfinde den dybe tallerken formår Black Swamp Water alligevel at servere en sølvplatte af gedigne cowboytricks til de fremmødte i Remisen.

“Skal man lige have blæst hovedet igennem med omgang fed hård rock, er BSW helt klart blandt de bedre kandidater til at løse den opgave. Jeg har ikke hørt bandet live… endnu, men jeg er ret sikker på at de kan levere et brag af en rockfest.”

Således skrev vores anmelder i forbindelse med hardrock bandet Black Swamp Water’s debut “Chapter One”, og i Gaffa fik de fem ud af seks stjerner; på den måde tegnede aftenen til at blive røvsparket eftertrykkeligt i gang.

Kabooom!

Koncerten blev indledt med lydsamples og en stemme der sagde “Black Swamp” flere gange for til sidst at tælle ned til 0, og “kabooom!” Så blev lørdag edderstejlme banket i gang! “Leave nothing behind” sørgede for at gulvet buldrede og luftrummet blev fyldt med hvinende guitarfræs og Bjørn Bølling Nyholms meget veloplagte vokal. Et tordennummer som ikke efterlod noget bag sig, andet end røg og damp.

Bandet ilede videre og de har sgu nogen svedige riffs viklet rundt om nogle vokal melodilinjer, som er skarpere og mere fængende end hvad mange af bandsene i går kunne diske op med, hvadenten de kom fra DK eller udlandet. Ikke mindst deres pryglende og voldsomme The Cult agtige “World On Fire” og deres Black Sabbath agtige semi doom nummer, “Black Swamp Water”, som både rækker tilbage til det tidligste Sabbath og noget taget fra albummet “Dehumanizer” fra Dio perioden. Jo tak, de er oppe at stjæle fra øverste hylde, men er der ikke noget der hedder “finders keepers?”

Bjørnebrøl

Da bandet er i gang med “Harmless” er vi allerede nået dertil, hvor Bjørn kan få os til at vise horn og rocke med. Og som frontmand er han meget kraftfuld og medrivende selvom og han egentlig ikke farer rundt. Hans vokale vinkel er måske mere energisk end clean og det virker som om han bevidst slipper kontrollen for at lade udtrykket tale sit rå sprog.

Sammenspillet enhed

Bandet er virkelig en tight enhed og man føler sig helt tryg i selskab med guitaristerne Jan Geert & Martin Lykke Hansen, og bunden voldtages til modbydelig perfektion af Kim Langkjær Jensens piskende lilletromme, klassiske gryde rulninger og dobbeltpedal-regime; og trods Jeppe Birch Friis scene energi lægger han alligevel baslinjerne med stoisk ro. Han er den sidste skanse som andre bands ville nyde godt af.

“Into The Fire” har fået AirPlay på myrock og er også klart et radio nummer 1:1. Den klassiske Rainbow-rockballade har vi hørt 1000 gange før men det er som om at Black Swamp Water får klichéerne til at arbejde for dem, i stedet for omvendt. Black Swamp Water er det vi hører, og intet virker kopi-agtigt eller konstrueret. Nummeret har en rigtig god melodiføring i verset og fælles for de numre bandet valgte til i dag, er at det er sange som man har lyst til at høre igen. De klarer sig fænomenalt godt live og sidste helvedesbrøl “Hellride” sætter trumf på.

Endnu engang får åbningsbandet sat barren foruroligende højt.