En kærkommen hyldest til undergrundens “sorte får”, black metal, løb af stablen i Pumpehuset den 16.11.2019 for fjerde gang via Night of the Black Attack 4.0 – dog uden for alvor at blive rigtig ondt, satanisk eller medrivende.
Vores gode venner fra HEAVYMETAL.DK havde fået etableret et tæt program med noget nær fire timers musik i selskab med de fire danske black metal bands ved navn SINNRS, Morild, Redwood Hill og Slægt. Et program som var sat rigtigt sammen i forhold til kvaliteten af de respektive bands.
Kejserens nye klæder
Første band SINNRS bestod af de to mystikere Nero og Maestus som angiveligt siden 2017 har dyrket den sorte magi og messet, ofret og hidkaldt alverdens sorte væsner. Deres sceneshow denne aften var dog blottet for magi, og især for sort magi, da der hverken var antydningen af nogle ofringer eller sorte væsner. De havde til gengæld begge to sorte hætter på og vist lidt make-up, hvilket ikke ligefrem fremstod som værende særlig farligt og/eller uhyggeligt.
Men det er altså heller ikke nemt, når man kun er to musikere på scenen, og at den ene sidder bag tønderne og ser ud som om, at vedkommende keder sig, ja undskyld, uhyggelig meget. Publikum syntes heller ikke helt at forstå hvad der foregik på scenen, og der var bestemt ikke meget tant og fjas at spore. Det var ærgerligt, for når man hører deres udmærket, i black metal regi, debutalbum “Profound”, så var forventningen alligevel en smule større.
1 stjerne
Old school black
Morild var næste band på scenen, og de er som skabt ud af old school black metal, bedst illustreret ved deres debutalbum “Så Kom mørket…” fra februar i år.
Morild er black metal når det er allerværst/bedst med et stort præg af undergrundsstemning, mangelfuld produktion, rå og simpel musik og ufuldendte sange med ekstrem primitive riffs.
Morilds musik er glædesløs og kold, og man skal virkelig kunne omfavne dette, for at kunne nyde det. Musikken vil være svær at kapere for de fleste, og det er en bedrift i sig selv, at man med én trommeslager, tre guitarister og én bassist kan formå at få så lidt varieret lyd ud over scenekanten.
MEN – Morild spiller efter hensigten og det gør de ganske fortrinligt, da det er kaotisk med forvrængede guitarer som overdøver vokalen, enkle takter, og uden variation, som til gengæld skaber en dyster stemning og efterlader bassisten i ingenmandsland. Og for de publikummer der elsker the good old black metal var det uden tvivl en fest, men der syntes ikke at være mange af dem.
2 stjerner
Aftenens fedeste navn
Aftenens absolut fedeste “navn” Redwood Hill var aftenens tredje akt, som var med til at løfte stemningen. Det var tydeligt at bandet var et kendt navn blandt publikum, og de har da også spillet på både Roskilde Festival, Copenhell, og senest på Copenhell Metal Cruise weekenden forinden.
Heavymetal.dk havde interviewet dem i forbindelse med Copenhell Metal Cruise, og i den forbindelse kom det frem, at de ikke havde spille nogen koncerter i knap 2 år, da de havde brugt al tiden på at færdiggøre deres nye album, som formentlig vil se dagens lys næste år. Om det skyldes at de stadig var rustne i forhold til ikke at have spillet meget live de sidste par år skal ikke siges, men de fremstod alligevel relativ anonyme på scenen.
Taget i betragtning af, at vi taler om en undergrundsgenre som black metal var der ej heller showmæssigt det store at fremhæve. Bandet var tilstede og spillede det som de skulle, men der var ikke meget skræmmende sceneshow, corpsepaint samt læder eller pigtråd over det.
Bevares, det skal de just heller ikke klandres for, da det jo om end andet heller ikke er nødvendigt. Jeg kunne dog godt savne lidt kant over deres fremtoning og sceneshow som i tråd med deres bandnavn ville have været noget man kunne huske tilbage på.
2 stjerner
Slægt ikke så dårligt
En mindre aha oplevelse fik man derimod med aftenens fjerde og sidste band Slægt. Slægt er interessante ved at de blander lidt old school black metal sammen med den klassiske 70’er rock/metal ala Thin Lizzy , Led Zeppelin og Black Sabbath. Det er en farlig kombination, da det hurtigt kan skabe afstand fra dem som kun elsker “True black metal” og samtidig kræver, at man kan sit kram med sine instrumenter.
Godt nok fattede man ikke et ord af Oskar J. Frederiksens skrigende og growlende vokal, men han og leadguitaristen Anders M. Jørgensens guitarkompositioner og riffs løftede nu alligevel stemningen op til aftenens absolutte højeste bifald, hvilket var ganske fortjent.
3 stjerner
Det var en aften som kom ud i forskellige kroge af black metal-genren, hvilket på papiret var godt sammensat og relevant for at kunne repræsentere denne niche-genre inden for heavy metal.
Aftenens største problem var derimod de respektive bands showmanship, eller mangel på samme, som var til at tage og føle på, da det ikke fremstod synderligt aggressivt, og der var ikke meget had til kristendommen og hyldest til satanismen i luften denne aften.
I stedet kan man glæde sig til at se de rigtige små black metal satanister ved Onkel Rejes Heavy Show i Amager Bio den 8.12.2019, hvor diskussionen og forargelsen blandt de forældre, som mener at Onkel Reje er en decideret dårlig indflydelse på børn, og 99 % af resten af Danmarks forældre, formentlig ingen ende vil tage, og DET vil alt andet lige kunne give anledning til en formidabel mørk og dyster stemning.