Candlemass var uovervindelige på Copenhell

Metalfænomenet Candlemass trak fuldt hus foran Pandæmonium-scenen på Copenhell, og leverede det største inden for doommetal som man overhovedet kunne ønske.

De svenske doommænd startede med deres klassiske fortolkning af Chopin´s klaversats ”Marche Funébre” fra albummet ”Nightfall”. Derved var stemningen lagt, og publikum var klar. Introet blev abrupt afbrudt af et metalskrig, og så gik Candlemass i gang med ”Mirror, mirror” fra ”Ancient Dreams”. Her var man glad, for lyden passede perfekt til Candlemass´ univers.

Mørk St. Hans

Som koncerten skred frem, måtte man sande at det var den mørkeste Sankthansaften man nogensinde havde oplevet, for vi fik den ene tungjävla efter den anden, og jorden rystede foran Pandæmoniun-scenen, som synes for lille for dette storslået metalshow. Dog tænkte jeg, at det var et godt trick, at have lille scene til så stor lyd og så mange publikum, for intensiteten på scenen og blandt publikum var exceptionel.

Forhekset

Candlemass har et stort katalog af albums, men de holdt sig til numre fra de 4 første albums, hvilket gav pote, for det virkede som om der var rigtig mange der kendte alle numrene, og mange sang med på de gamle numre. ”Bewitched” fra andet album ”Nightfall”, var noget af det fedeste i sættet, og de to guitarer fra Mats Björkman og Lars Johansson gav en tør brummende lyd i samklang, og det er sjældent at man oplever så tyk og krydderet guitarlyd til en metalkoncert. Skaberen af Candlemass, Leif Edling og trommeslageren Jan Lindh, sørgede for at lægge en tung og massiv rytme under de rungende guitarriffs.

Fortællerstemmen

Candlemass er et band hvor vokalen er ekstrem vigtig. Der har været 6 sangere i bandet gennem tiden, og lige nu er det svenskeren Mats Levén som står for at levere fortællinger om lys, mørke, magi og dommedag. Han har en anderledes stemme end både Johan Längqvist og Messiah Marcolin, som hørte til den periode hvorfra vi fik aftenens numre. Han havde fraserne på rygraden, og det de lød til at være en del af ham selv, og det gav de klassiske numre et nyt og friskt udtryk, og man stolede på at han kunne få aet hvert Candlemass-nummer til at rykke.

Doom classics

Candlemass kunne naturligvis ikke forlade Copenhell uden at give det hungrende publikum nogle numre fra deres 31 år gamle debutalbum ”Epicus Doomicus Metallicus”. Fra første dag albummet blev udgivet, har det været en vigtig del af pladesamlingen for de fleste metalfolk, og man kan vist roligt kalde det en milepæl i doom-metallen. Ligemeget hvilke numre de valgte fra mesterværket, ville det være en succes. Vi fik ”Crystal Ball”, og aftenens sidste nummer blev ”Solitude”.

Det gjorde næsten ondt da Candlemass afsluttede og sagde farvel for denne gang, for livemusik på dette niveau kan man ikke få nok af. Candlemass er et talentfuldt liveband, og man fik endnu mere end man kunne forvente, og det udløser topkarakter til The Kings Of Doom!