CHILDRENN – Nordic Noise 2016

Med så blandet baggrund i bands som Sort Sol, Psyched Up Janis, The Raveonettes og Hymns From Nineveh, bør det være tilladt at skrue forventninger til CHILDRENN pænt højt op. Så det gjorde vi lige.

Childrenns liveshow og deres aktuelle debut “Animale” er – med rette – karakteriseret som en “massiv, støjende og kompromisløs helhedsoplevelse, der vil fryde enhver med trang til mørk, repetativ og desperat rockmusik.” Bum.

Let it begin

Ligesom et symfoniorkester stemmer og slår an før åbning, kommer Childrenn ind på scenen og spiller næsten før de har fået instrumenterne i hånden. Efter 2 minutters tid, undslipper et helt tight spillet guitarriffs fra lydmassen, og Childrenn er gang!

Minimalistiske riffs spyttes ud af højtalerne, og vokalfraserne vokser godt ud af de simple rytmer og akkompagnement-toner. Et skarpt og simpelt nummer lægges der ud med, og den specielle lydæstetik fanger med det samme publikum.

Aftenens anden sang, er ét af deres officielle videotracks med den lidt spændende titel, ”Handcuffed” som har en masse fede rockriffs at byde på. Men i løbet af koncerten spæder Children op mede flere og flere numre der træder ind i avantgardens verden.

Man støder på numre der eksploderer i 4 sekunder og derefter pludselig er i et helt andet univers. Dette er udtryk man mest hører i avantgarde-musik, og skulle Childrenn sættes i et genreperspektiv, ville jeg nok sætte mærkaten ”minimalistisk avantgarde synth rock” på.

Man kan også fornemme på publikum, at der ikke var så meget rock´n´roll-logik som de kan svinge med på. Logikken bliver brudt på de mest obskure måder, og skiftene sidder lige i kassen. Man bliver nødt til at tage den intellektuelle hat på for at forstå Childrenn, og det er fedt, for de kan både lave almindelige groove, men også levere moderne og interessante kompositioner som man kan gå lidt og gruble over efter koncerten.

Massivt lydbillede

Childrenn spiller med en meget fokuseret lyd uden for mange tilfældige hyletoner. De fleste alternative lyde der presses ud af instrumenterne, lyder meget kontrolleret og bestemt ikke tilfældige.

Forsanger Jakob Brixen fyrer den helt af, og lægger, trods bandets intense rytmer, en dominerende og intimiderende stemme over dem. Der er til tider akkompagnement som bevæger sig fra det mest simple 1,2,3,4-rock, til det mest outreret speed metal-rytmik. Den tjans klares til UG af trommeslageren Rune Nugge Kristensen.

Bassen, spillet af Jakob Krogh Jørgensener, er skarp og intens. Nogle sange er der forvrængning på bassen, og selv hér er den gennemtrængende og intens i lydbilledet.

Vi kommer nok til at høre mere til Childrenn

Lyden er generelt god, og der er mange specielle numre. Efter koncerten var det lidt svært at kapere, at det var det samme band der leverede disse numre, og jeg savnede lidt et lang nummer i midten af koncerten som kunne være definerende for Childrenns stil. Et nummer som havde en mere logisk opbygning, men som repræsenterede bandets iderige univers.

Alt i alt er Childrenn et band der helt og holdent har masser at byde på, både musikalsk og innovativt. De er meget sikre på det de laver, og de er et skridt foran publikum, som lige skal forstå de nyskabelser der bliver kastet ud i koncertsalen.