
Endnu engang diskede Karosserifabrikken i Helsingør op med en musiker fra allerøverste hylde.
Canadiske blues rock musiker, sanger, sangskriver og producer, Colin James gæstede med to koncerter Helsingør.
Det er ikke første gang han besøger Karosserifabrikken. Han var der også i 2025, og blev så glad for det hyggelige spillested, at han gerne ville tilbage.
Faktisk synes han ikke blot der er hyggeligt, men lyden er også så god, at han denne gang valgte at optage på stedet. Det er lidt af en hæder og anerkendelse af Karosserifabrikken i Helsingør!

Om Colin James
For de der ikke har stiftet bekendtskab med Colin James kan der meget kort fortælles; Han er Canadier, født i 1964.
Har udgivet 21 studiealbums. Har modtaget en masser hæder og priser. Guld. fire gange platin, samt dobbelt platin. Han blev i 2013 optaget i Canadian Music Industry Hall Of Fame, og intet mindre end 31 Marple Blues Awards har han modtaget i sit hjemland.
Der er et overflødighedshorn af informationer at dykke ned i når det gælder Colin James. Han har drevet det vidt, og har spillet med et hav af store musikere.

En glad Colin James gik på scenen
Det var et forventningsfuldt publikum der for anden aften i træk fyldte salen. Mange havde også været der aftenen forinden, og glædede sig lige så meget til denne koncert nr. to.
Og da de fire musikere trådte ind på scenen, var det til et kæmpe bifald fra salen, og en glad Colin James smilede stort tilbage
og lagde ud med at fortælle, hvor glad han var for Danmark, om den måde hvorpå han altid bliver modtaget, og også karosserifabrikken fik et hav af smukke ord.
Det er altid rart når gensynsglæden går begge veje!

Så var vi i gang….
Colin og band lagde ud med det ti år gamle nummer Boogiie Funk og beviste, at det hæsblæsende nummer stadig holder big time.
Keys sad lige I skabet, trommerne lagde en lækker bund og hihatten fik tæsk. Bassen supplerede smukt.
Colin havde voldsomt travlt på sin guitar.
Så var scenen ligesom sat. …. vi blev fra start sparket op i højt gear og stod allerede med vindblæst hår.
Sikken en start! Colin og band fik et kæmpe bifald efter denne entre. Det er også fedt, når en artist lægger ud på denne måde, for på et splitsekund må man som publikum overgive sig til denne kræft der har krævet scenen og vores fulde opmærksomhed.
Colin James var i snakkehumør, og brugte ind imellem god tid på at snakke til og med publikum. Han var venligheden selv, og kom der bemærkninger fra salen, gav han med det samme respons.
Just A Little Love fra 2015. Først udgivet som single, senere med på albummet Hearts On Fire, et uptempo nummer i en lidt traditionel Americana/western swing stil. Her blev der brugt slide i messing, så den helt rigtige skarpe og klare lyd kunne skabes.
Colin har en dejlig stemme, ikke rå og rusten, men mere kraftfuld og fyldig, den passer rigtig godt indenfor flere genrer, hvilket giver ham noget frihed i sine kompositioner.
Ikke at han ikke også mestrer den rå stemme, for det gør han så sandelig også.
Vandet drev af væggene
Just a Little Love gav pote i salen, hvor vandet allerede drev af væggene. Personligt ikke en stil jeg lægger mig fladt ned over, men kvaliteten og talentet kan så sandelig ikke fornægtes. At hans musikalitet spænder vidt, kan bl.a. ses på det store antal virkelig store kunstnere han har arbejdet sammen med. Ikke mindst Lenny Kravitz, der er med som gæst på nummeret Saviour der ligger på albummet Bad Habits fra 1995. Et vildt lækkert nummer, som jeg virkelig gerne ville have hørt live.
Sådan skulle det ikke være denne gang, men han har jo heldigvis et overflødighedshorn af lækker musik at byde på, og det fik vi så sandelig også denne aften.
Hjerte rimer på smerte
That’s Why I’m Crying, et sandt blues nummer, med en tekst hvor hjerte rimer på smerte, og sådan er det jo med blues. Til gengæld var det instrumentale helt i top. Slow tempo, keys der fungerede så smukt i baggrunden af Colins sang og meget lækre guitar. Trommerne der lagde en afdæmpet, men kraftfuld bund, og bassen der lagde sig flot op af trommeren.
Det er et suverænt flot nummer. Og Colins stemme lyder fedt hertil. Charmerende udført på scenen, med store smil og glimt i øjet.
Og publikum elskede det. Klapsalverne ville, uanset hvilket nummer bandet spillede, ingen ende tage.
Der var ingen tvivl om, at dette var et publikum der var big time bekendt med Colins musik, og der var heller ikke nogen tvivl om, at Colin kendte sit publikum. Alt gik op i en højere enhed denne aften.
Tilmed gav han et request nummer, til stor jubel for de der havde ønsket det.
Der blev sparket røv og tak for i aften
Hvordan sætlisten passede, var lidt svært at holde styr på. Og jeg kan derfor i summary kun skrive den der lå på gulvet på scenen.
Men en ting er sikkert; med nummeret Keep On Loving Me Baby hver der blev sparket røv og sagt tak for i aften, blev det gjort med lige netop den råhed Colin også besidder. Der var tempo, der blev vredet guitarstrenge, som det sig hør og bør i sådan et uptempo bluesnummer – en perfekt afslutning på en meget alsidig og vanvittigt professionelt udført koncert. Mange måtte bagefter i baren for at få noget væske indenbords inden hjemturen. Lokalet var lummerhedt efter dette hit af en koncert.
RockZeit siger tak for en dejlig musikalsk oplevelse, den var absolut værd at tage med!
4
Summary
Artist: Colin James
Tour: Colin James EU-Tour 2026
Dato: 31 oktober 2026
Sted: Karosserifabrikken.
Line-up
Colin James – Guitar og lead vokal
Jesse O’Brian – Keys
Geoff Hicks – Trommer
Kenny Neal Jr. – Bas
Sætliste
1. Boogie Funk
2. Watch Out/44/Fool
3. WooDoo Thing
4. Bad Habit
5. Just a Little Love
6. Why’d You Lie/Speechless
7. Freedom
8. Change It
9. Man’s Gotta Be A Stone
10. That’d Why I’m Crying
11. 40 Light Years/Protection
12. Breaking Up Somebody’s Home
13. Oh Well
14. Big Road Blues/Walking Blues
15. Stones in My Passway/Just Came Back
16. Going Down
17. Keep On Loving Me Baby


















