Copenhagen Metal Fest 2023

Som altid var der god stemning i Amager Kulturpunkt-gården, hvor der fredag aften på Copenhagen Metal Fest var bestilt godt vejr med tilhørende metal DJ og flæskestegssandwich/hotdog-bod. Her kunne man slå lejr og holde pause mellem de mange bands som fyrede den af  i Zebu, Beta og Amager Bio. RockZeit oplevede 3 bands fredag aften;

Stoner rock med Kadavermarch 

Kvart i syv var solen stadig på himlen ude i gården, men inde i Beta sænkede mørket sig da danske Kadavermarch afviste alt lys i deres tunge stoner/doom-rock. De fem musikere kunne dårligt stå på den lille Beta scene, men der kom da musik ud af dem.

Der var lidt Mercyful Fate i guitar riffsene, og det er jo ganske fedt. Numrene var jævnt gode, men der var ikke den store variation, så det var svært at skelne mellem dem. Rent musikalsk var der ikke noget der sejlede, men det var heller ikke super tight. Der var den samme feeling hele vejen i gennem sættet, på godt og ondt, for det groovede ok. 

Både trommeslageren og guitarist var på lead vokal, med stemmer som lød fint nok, men langt fra at vi gåsehud. Keyboardet var lidt tamt i lyd, og det var kun de høje toner man kunne høre. Det var ærgerligt, for der var ikke mange klanglige udsving i guitar- og bas-riffs, og man kunne godt have håbet på mere flere nuancer i deres sound.

Alt i alt syntes jeg at det var en middelpræstation, og jeg ender på 2,5 stjerner til Kadavermarch.

Vikingefest med Svartsot

Banale melodier blev slynget ud i lokalet til begejstring i den halvt fyldte sal i Amager Bio kl. 21:30. De seks musikere havde stor spilleglæde og gjorde alt hvad de kunne for at please metalhovederne på balkon og gulv. Der blev sunget på både dansk og latin, men det var ikke ligefrem let at høre forskel gennem det mørke growl…who cares anyway.

Thor Bager havde faktisk en del gode nuancer i sin growl, for der var masser af mellemtoner i vokalklangene. Han var en god performer og havde god humor og god kontakt til publikum.

Der var en god bred klang i musikken, som til tider havde tinfløjte og mandolin med i lydbilledet. Det var ganske iørefaldende folkemelodier. De var meget simple, og musikken blev lidt for banal i længden. De tunge rytmer fra trommesættet svingede ikke lige godt hele tiden. Der var en del numre hvor rytmerne var lidt sjasket i lyd og utight spillet. Det var ærgerlig, for når musikken er ret simpel, skal den kompensere ved at groove til UG.

Det bliver til 3 stjerner til Svartsot.

HateSphere sejrede i Amager Bio

Kl. 23:30 i Amager Bio fik vi sidste koncert med HateSphere. John Barrys legendariske sound track til “De Uheldige Helte” blev med god lyd kastet ud af højtalerne. Med denne stemningsfulde melodi, var der noget at leve op fra HateSphere’s entré. Det havde de overhovedet ikke problemer med, for dét metalscenarie de startede ud med, var ultra tight og intenst og med den fedeste lyd.

Mathias Rønde Uldall-Jessen’s stemme var tør i klang og brutal i udtryk. En stemme som ikke stoppede for noget og nogen, men fortsatte ufortrødent gennem hele sættet. Christoffer Kofoed var gæstesanger kortvarigt. Han var fed, men det var næsten unødvendigt når man havde en Mathias Rønde!

Det var true metal. Der var konstant geniale guitarriffs i luften som enten var langsomme og tunge eller rasende højtempo riffs. Hver eneste toneranke og rytme sad på rygraden med kolossalt overskud, og det var som om at vi som publikum blev beskudt med skarpt fra scenen. Trommesættet var rødglødende med thrashrytmer som indeholdt masser af hurtige tam fills og rytmisk skæve crashbækken-slag, og til tider lød det som om der var to trommeslagere.

Lige meget hvor svære figurer der skulle spilles på instrumenterne, var det fuldstændig flawless og hvert eneste nummer rykkede max. Performance var ligetil i top, for den eksplosive musik kunne ses i kropsbevægelser på scenen (alle undtagen trommeslageren, som var rolig i krop, og med fokus på de tusinder af anslag der skulle laves med håndled og fødder).

Kvajebajer

Det eneste der kunne rokke på kvaliteten hos HateSphere, var en lydfejl i sidste nummer, hvor een af guitarerne pludselig blev dobbelt så kraftig i volumen. Her håber jeg at lydmanden skylder en omgang øl til bandet for denne fadæse.

Men det rokker ikke på helhedsoplevelsen. Både i sangskrivning, performance og musikalsk, sejrede HateSphere, og det var en perfekt afslutning på førstedagen ved Copenhagen Metal Fest. 

Det bliver simpelthen bare 5 stjerner til HateSphere.