Det er primært sortklædte mænd i middelalder gruppen, enkelte unge, endnu mindre kvinder som troppede op til Cph Gear Gathering på Spillestedet RIGA i Hvidovre den 26. april. Jeg tror jeg spottede én kvinde der sad bag en Marshall top forstærker, til udstyrs samling for guitarister. Mest rock guitarister. Det viste sig ved primært at være rock guitarer, med enkelte afstikkere til halv akustiske instrumenter, der blev præsenteret. Men dog også et par vellydende akustiske guitarer. Det var Søren Andersen, professionel guitarist med gud og hvermand, og snart tur med Rock Mamma Sanne, der var skyld i det hele.
RZ: Ronald Andersen
SA: Søren Andersen
CH: Charlie
Søren Andersen fortæller:
I Nordjylland hvor jeg var blevet inviteret op her i marts, har de noget der hedder Nordjysk musik marked, og på Fyn nede ved Jordløse har de også noget tilsvarende. Så tænkte jeg, det skal vi sgu da også have her i København. Så tog jeg kontakt til Riga her i Hvidovre hvor jeg lige havde spillet med min trio. Og det er jo i Hvidovre, hvor alt det der gode gamle Heavy Rock kommer fra, Mercyful Fate, og alt det vi kender, og der er én eller anden vibe her, som er rigtig fed. Så skrev jeg ud til Jonas Krag og alle dem jeg kender fra musikbranchen og spurgte om de troede, at der ville være interesse for sådan noget her i København. Svaret var ubetinget, Ja! Folk fra Soundforce, det største back line udlejning er her fuldtalligt, Jan Irhøj, guitar teknikker står med alle sine ting. Så jeg håber vi har startet noget her der kommer til at blive en tradition. Og jeg kunne også godt tænke mig at det blev udvidet med nogle “Talks” og nogle “Clinicks”, samt nogle foredrag. Der er jo to sale herude. Et gear loppe marked, men med en overbygning på.
RZ: Lige som Sørens eget bord var fyldt med alle former for guitar effekt pedaler, var de tre øvrige rækker ligeledes pyntet med alt hvad man kunne tænke sig af effekter som kan få din guitar til at lyde af alt andet end guitar. Eller netop guitar med fremhævet personlig sound.
I midtergangen i den overordentlig flotte teater / koncert sal i det fem år gamle kulturhus Riga, var alle mulige forstærkere stablet op. Vælg selv… hvis du ellers har overskud på kontoen. Sælgerne vidste nemlig godt hvilken værdi disse forstærkere kunne have. Problemet er blot at disse kraftfulde amps, (som man siger nu) aldrig får lov til at yde sit yderste, hvad flere af forstærkerne faktisk kræver, for at lyde godt. Man må nemlig ikke spille højt på scenerne mere, fordi PA lyd-mixeren så ikke kontrollerer front of house sounden, og så er det faktisk lidt ligegyldigt med 100 watt´s Marshall med fire 12 tommers speaker kabinet x 2.
Søren fortæller:
Men det er jo hver ting til sin tid. Jeg tror jeg vil have det mærkeligt hvis jeg tog ud og så “Dizzy Mizz Lizzy” hvis Tim (Christensen red.) ikke havde sit Marshall dobbelt stack med, og det siger han også selv; det kommer ikke til at ske at han spiller med “Dizzy” uden dét, fordi det er en del af det for ham. Jeg har selv begge løsninger, jeg har det store rig, dobbelt Marshall. Jeg har det lille sæt med en enkelt combo Marshall, og så har jeg det helt lille sæt.
Så lydstyrken er der råd for. Man benytter herefter blot en Amp simulator. Med den kan man vælge et program der så reproducerer den forstærker sound man godt selv kan li´, eller som kunstneren man skal spille med, gerne vil have, fordi det så lyder stort set som kunstnerens udgivelser.
Med Sanne er det faktisk påbudt at jeg ikke har amps med, fordi der skal være så meget ro på scenen, så man kan få det hele med i et mix i fronten. Og jeg kan ikke sige at det ene er bedre end det andet, fordi det handler om hvad det er man skal.
RZ: Men hvor bliver personligheden så af med en Amp simulator?
SA: Men der står jeg heldigvis en musiker med sit instrument, og jeg er ikke bange for at musikeren mister sin personlighed bag ved elektronikken. Men selvfølgelig, hvis jeg skal ud og høre Jonas Krag (guitarist), så vil jeg da helst høre ham med hans egen forstærker og hans lyd, som jeg ved jeg kan li´. Men det handler jo om hvad det er man skal. Og det er jo kun et værktøj. Men med Electric Guitars spiller vi med amps, og det har vi altid gjort. Men det er fordi vi er skolet med Jimi Hendrix, Led Zeppelin, Jeff Beck, Van Halen og hele den sound, fordi du kan stå og spille med den feed back, og den fysik der kommer ud af en rørforstærker/guitaren, og det må jeg indrømme at jeg nok også bedst selv kan li´.
Netop guitaristen Jonas Krag, som også havde en stand på Gear Gathering, er stærkt benyttet i rigtig mange konstellationer, med mange forskellige kunstnere, blandt andet set i Vild med Dans-orkesteret, hvor bandet skal kunne reproducerer mange forskellige hits, helst lydende så tæt på originalerne som muligt, måtte ty til Amp simulator.
Dog fortalte Jonas at han helst ville spille på sin Fender amp, som han næsten altid har med på jobs. Men han farver selvfølgelig sin lyd med udvalgte pedaler. Og på bordet foran ham ligger faktisk de fleste af dem han har benyttet, men nu ikke mere har brug for. Jonas efterlyser faktisk at de unge guitarister tager den rejse og giver sig tid til at udforske og lære sin egen lyd med sit eget gear at kende. Jonas oplever lidt at de unge forfalder til Amp simulatorer, hvor de med det samme får en sound forærende som lyder godt. Jonas kan godt medgive at der så er en vis fare for at alle guitarister kommer til at lyde ens, og at der kommer til at mangle personlighed.
RZ: (En af de unge guitarister er den 17 årige gymnasie elev Charlie Douglas Sandberg fra Sankt Annæ Gymnasium).
CH: Jeg går meget op i min lyd og mine pedaler. Jeg elsker at shoppe pedaler, men her for nylig er jeg begyndt at bruge Quatex amp simulator, og selvom jeg har pedaler, så bliver det alligevel nemmere med simulatoren når man skal ud og spille for folk. Den har jo ca. alt hvad man skal bruge. Og det er jo en fed udvikling for det er jo lavet til at gøre det så nemt som muligt. Men på en eller anden måde mister det også charmen i forhold til analog forstærker og pedaler, og jeg kan faktisk bedst li´ at spille gennem det analoge gear. Men for nemheds skyld giver det ikke rigtig nogen mening at slæbe sin forstærker med når man kan det andet. Selvfølgelig er der en vis nostalgi i det gamle udstyr, trods jeg jo ikke har været der da alle de gamle ting kom ud. Men for mig er det lidt charmerende at sidde med sit pedal board og lege, du ved…det der med at købe en pedal og lære den at kende og se hvordan man kan få sin egen lyd ud af den. Det er også sjovt til en live koncert at gå op og se guitaristens pedal board, og se hvad han har. Det kan et eller andet.
RZ: Kunne du ikke være nervøs for at miste din egen lyd ved at bruge en “Kemper” amp simulator?
CH: Jo, men jeg har ikke noget band hvor jeg sådan kan nørde min egen lyd, så det er mest hvis jeg skal ud og spille for andre, hvor det ikke er min musik. For eksempel sad jeg med den gamle Cry Baby (whah-whah effekt), og det man kan med den, kan man ikke få Amp simulatoren til at gøre, fordi den laver selv en “whaw” lyd, som man ikke selv kan kontrollere, det føltes lidt underligt. Men jeg er nu ikke bange for at miste min egen lyd, som jeg har fundet frem til på nuværende tidspunkt.
RZ: Tror du det er sådan at den unge generation forfalder til at bruge Amp simulatorer mere end analogt udstyr?
CH: Ja, det kunne jeg kort forestille mig, fordi det er det vi ser influenzere gøre. Man ser meget sjælden dem stille op med et Marshall stack og en Fuzz Fazer
RZ: Er det ikke lidt ligegyldigt med at spille på en eller anden dyr guitar hvis man snører det hele gennem et hav af pedaler? Man skal nok få noget til at lyde af noget alligevel så?
CH: Jo, det kan jeg godt relatere til, og selv har jeg ikke så mange pedaler. Man tænker nogen gange over hvor meget af guitarens egen lyd der kommer ud, når man ser folk med kæmpe store pedal boards. Det er ikke lige mig.
RZ: Synes du Gear Gathering er en god idé?
CH: Ja, det er en fed idé. Man møder jo ikke folk på samme måde blot ved at være på nettet, og så snakker man med gamle erfarne musikere, og det er rigtig fedt…
RZ: Og effekt pedaler er nok kommet for at blive, amp simulatorer eller ej. Det var gennemgående at flere af de besøgende kendte både hinanden og udstillerne. Blandt andet var der kø hos guitar bygger og reparatør, Jan Irhøj, der havde det længste bord. Her blev der udvekslet erfaringer og ny opdagelser, og der manglede ikke gode råd fra udstillerne. De mange gæster måtte af og til væbne sig med tålmodighed hvis de ville handle. Det måtte deres udsendte selv erfare da jeg ville handle en T. Rex octavia box (der deler en guitar tone op i oktaver. Det lyder ret frækt) da jeg ville handle med Charlie og hans ven der sad med et lille udvalg af effekter som de solgte ud af.
Bemærkelsesværdigt var, at man faktisk ikke hørte én eneste guitarlyd, bortset fra en akustisk guitar her og der. Ellers blev der klimpret på u-forstærket Fender, Gibson og andre elektriske guitarer, bare for at mærke hvor godt strengene lå på brættet, eller hvilken tykkelse strenge der blev anbefalet. Hvis man ville hører hvordan ens mulige indkøb lød, måtte man i kø, for at blive lukket ind i et prøvelokale hvor der var opstillet en amp. (næsten lige som når man skal prøve tøj…).
Gear Gathering er en god idé, som dels skaber mulighed for at finde et fællesskab i rock instrumenter, men giver mulighed for at gå på opdagelse efter noget man ikke vidste man manglede. Kunne man så bare også se flere kvindelige musikere til sådan en event…det ville være sundt.
Selv var jeg tæt på at købe en mindre combo 100 w Marshall, der faktisk ville kunne spille lavt og stadig lyde fedt, så selv jeg, som altid får at vide at jeg spiller for højt, kunne (mod min vilje) tilpasse sig…Men min konto ville det ikke…
