Crossfaith – Ex_Machina – Strofer fra en dystopisk fremtid

Der var bred enighed blandt anmeldere og tydeligvis også publikum om at Japanske Crossfaith leverede et af årets mest overraskende, energiske og bedste koncerter på årets Copenhell. De ejede Pandæmonium og stampede den vildeste fest op af støvet med deres energi-smittende Ninja-metal.

Derfor var forventningerne også på størrelse med Godzilla på lykkepiller da der kort efter årets festival blev meldt ud, at et nyt album fra bandet ville ramme gaderne i starten af august. Albummet Ex_Machina udkom i fredags d. 3. august.

Strofer fra en dystopisk fremtid

Ex_Machina, som er bandets 5. album, starter med et næsten instrumentalt elektronisk intro nummer “Deus Ex Machina”. De heftige Dance rytmer stiger i intensitet inden vi rammes af et bas-drop og en lettere ildevarselende stemme fortæller os, at “katastrofen er vækket til live” hvorefter introen glider direkte over i nummeret “Catastrophe”. Stemningen og stilen er sat! Og Crossfaith demonstrerer henover de næste par numre lige præcis, hvorfor deres blanding af elektronisk/dance og metalcore er røv-fedt!

På “Catastrophe” og “The Perfect Nightmare” blandes de energiske Dance beats ubesværet med lækre guitar riffs, hurtige trommer, tunge breakdowns  og metalcorens umiskendelige aggressive vokal som glider over i en klar vokal i omkvædet. En blanding der giver mig lyst til at hoppe på stedet og headbange. De 2 numre er også klart mine favoritter på albummet.

Ifølge bandet selv er Ex_Machina et konceptalbum med et budskab. Crossfaith forsøger fra introen at hensætte lytteren til en dystopisk fremtid, hvor teknologien er stukket af for os og har frarøvet mennesket sin individualitet – og teksterne fastholder dette univers hele albummet igennem, men mere er der vist ikke at sige til det – med alt det der sker i lydbilledet på deres numre og den aggressive vokal, kræver det umiddelbart for meget af mig som lytter at blive i den ildevarslende advarsel til os – mit øre vil langt hellere bruge den positive energi som bandet skabet med deres lyd.

Godzilla bliver til harmløs Dino

Efter de første par virkelig lovende numre, er det ligesom om luften fiser lidt ud af Crossfaith’s musikalske Godzilla. Nummeret “Lost in You” lyder mest af alt som en power-ballade fra 90’erne, og det kan skam også være ok – lige her virker det bare ikke. Stilen fortsætter på numrene “Milestone” og “Eden in the Rain”. Metal-core vildskaben og energien viger pladsen for en lidt mere melodisk Dance lyd med klar sang og kor, som mest af alt får mig til at tænke på Eurovision – og det er ikke en rar vision.

På den mere stille side fungerer det instrumentale “Twin Shadows” langt bedre for mig. Nummeret er en ren Dance/Electronica ballade med et super fedt beat, som jeg har svært ved at sidde stille til.

Potentialet og energien kan ej ignoreres!

På de 2 sidste numre “Daybreak” og “Faint” samler bandet heldigvis deres energiske dance/metalcore stil op og slutter albummet i højeste gear med ordene “I wont be ignored!” Og det er der vist heller ikke nogen risiko for, at de bliver.

Uagtet at jeg ikke har armene helt i vejret over Crossfaith’s seneste album udspil, så er der ingen tvivl om at deres særlige blanding af Techno/Dance og metalcore sparker røv! Og jeg ser virkelig frem til deres koncert 5. oktober 2018 i Pumpehuset. Jeg kommer til at stå og hoppe helt oppe foran som en anden Duracell kanin på overdrive, for Crossfaith kan helt sikkert noget, som de formidler langt bedre live end på et album – det er ligesom om energien og dedikationen ikke kan komprimeres ned på et medie.

Crossfaith har netop smidt ny musikvideo på gaden “The Perfect Nightmare”  Crossfaith musikvideo ‘The Perfect Nightmare’, som kan ses her: