DAD vinder på både gynger og karruseller på deres vovede By Request koncert! Stik mig bare et årskort – jeg er solgt!

Hvordan skriver man en anmeldelse af en rockkoncert som er fuldstændig perfekt – fremført til UG af et af Danmarks største rockbands?

DAD ved præcis hvad publikum vil have, og efterkommer det. Og i særdeleshed fredag aften på Helviti hvor konceptet modigt nok er “By Request”. Dog ikke på den der måde hvor publikum bare råber hvad de vil høre. Da Copenhell i sin tid annoncerede DAD på plakaten, blev “By Request”- konceptet ligeledes offentliggjort. Allerede i marts 2020 åbnede afstemningen og DAD opfordrede folk til at stemme helt efter eget ønske.

Jesper Binzer udtalte dengang at konceptet i virkeligheden pressede dem helt ud af komfortzonen: “vi har altid levet på at udvælge de flotteste ravklumper til vores koncerter. Med den her specielle koncert risikerer vi at få alle dem med fejl og fluer i med, og det er interessant!” (ref. Copenhell). Binzer får da også et par gange under koncerten givet udtryk for hvor fedt de i virkeligheden synes konceptet har været.

Første nummer over scenekanten er “Isn’t that Wild” (åbningsnummeret fra 1997 skiven “Draws a Circle”), et nummer jeg ikke mindes nogensinde selv at have set live – efterfulgt af “Rim of Hell” og “Evil Twin” som jeg kan sige det samme om – men hold da op en fest!! Der er ikke en finger at sætte på fremførelsen – DAD spiller knivskarpt og stramt.

Energien som DAD har på en scene og Binzers karisma er også ganske som for 25 år siden – jeg ved ikke hvilke vitaminer han drysser på sine havregryn, men de virker. Bandet virker bestemt heller ikke trætte af hverken hinandens selskab eller af at stå på en scene. Der er åbenlys glæde at spore i frontmandens ansigt fra det øjeblik han træder ind på Helviti. Undervejs i koncerten skal “den nye” i bandet trommeslager Laust Sonne også lige drilles lidt – netop for at være den “nye” uagtet at han fik ansvaret for at hamre skind for DAD allerede i sidste årtusinde, mere præcist 1999.

Laust – Slå nu de trommer ihjel!

På nummeret “Marlboro Man” driller Binzer med at Laust jo “kun var 7 år gammel” da nummeret blev skrevet. Binzer opfordrer midt i nummeret publikum til at råbe “for helvede Laust, slå nu de trommer ihjel” og meget imponerende fanger alle 30.000 fremmødte den fra i første hug!

Set-listen, energien og humøret fortsætter. Vi er vidne til en kæmpe folkefest foran Helviti – de lidt større hits begynder at drysse ind og personligt er jeg særligt glad for at “Grow or Pay” har fundet vej til listen. Den årvågne lytter vil også bemærke at publikum har en præference for DADs lidt ældre materiale, da der ikke har sneget sig et eneste nummer efter 2020 på set-listen.

Dette skriv kan ikke rundes af uden lige at runde antallet af special-byggede bas-guitarer som Stig Pedersen med lynets hast hiver frem fra baglommen! Og der er mange af dem (skifter han faktisk til en ny bas til hvert nummer?!) Udover at de allesammen er 2-strengede, så er de også allesammen kunststykker og hovedsageligt bygget af den danske guitar-bygger Denis Dalsgaard. Oprindeligt startede Stig Pedersen med traditionelle 4-strengede guitarer, men efterhånden indså han at han faktisk aldrig brugte mere end 2-strenge, og han har ikke set sig tilbage siden.

DADs koncerter har aldrig manglet showman-skab! Afslutningsvis giver bandet en omgang i karrusellen – måske er Jesper Binzer i virkeligheden den karrusel-konge Peter AG altid har hyldet.

Det DAD gør, gør de bare rigtig godt. De stiller ikke med de mest komplekse kompositioner – til gengæld leverer de 100% gedigen hård rock, der for en stor del af numrene er tidsløse. Bandet har ikke undergået den store udvikling de seneste 30 år, men som man siger: “If it ain’t broken – don’t fix it”! DAD laver fængende rock, der går lige i højrebenet og som de fleste af os kan skråle med på. Musikerne har individuelt helt sikkert været igennem en enorm udvikling siden DAD smed deres debut album på gaden i 1986 – og så meget mere respekt til bandet for at holde fast i deres lyd og opskrift på ørehængende rock.

Efter en perlerække af de absolut største hits (“I wont Cut my Hair”, “Jihad” og “Bad Craziness”) lukker og slukker DAD med det oplagte “It’s After Dark Now” sunget af Stig Pedersen……. Men vi kan konstatere at Disneyland er alt andet end lukket og slukket! Og stik mig bare et årskort, for jeg er solgt!!