Dead Forsangers Society – Stone Temple Pilots

Rockmytologien er oversået med bands, der mistede deres forsanger. Og med bands der fik en ny, der enten løftede arven fra den gamle – eller knustes under vægten. Stone Temple Pilots har prøvet begge dele, for få bands har haft mere tragisk tumult på pladsen bag mikrofonen end Stone Temple Pilots siden debutpladen, “Core”, i 1992.

Weilands problemer med stoffer har været genstand for megen af den interne tumult i STP, og op igennem 90’erne flirtede resten af bandet flere gange med ideen om at skille sig af med Weiland. Det gik så vidt, at de dannede bandet Talk Show med Dave Coutts som frontmand. Det blev dog kun til ét album med Coutts før de droppede den ide igen.

I 10’erne blev det til alvor med udskiftning at frontmand, og tidslinjen ser nogenlunde sådan ud:

• 2013: Weiland fyres og Chester Bennington hyres istedet.
• 2015: Bennington siger op og returnerer til sin oprindelige karriere som forsanger i Linkin Park.
• 2015: Weiland sikrer sig permanent mod genansættelse gennem en dødelig overdosis heroin.
• 2017: Bennington følger på tragisk vis hans eksempel og tager livet af sig selv.
• 2017: STP præsenterer en ny forsanger – X-factor-finalisten Jeff Gutt.

Trods historien er Weiland forsanger på 6 af STPs 7 plader. Ergo er langt det meste materiale skabt af og til Weiland, der på alle måder var en rock’n’roller i en liga for sig selv. Så uanset brødrene DeLeo på guitarer og en stribe rockklassikere ville STPs kun anden optræden i Danmark komme til at handle om Gutts evne til at løfte den tunge arv fra Scott Weiland, hvilket i sagens natur kræver… Gutts.

X-Factor, anyone/So ein dinge…

Men det viste sig også at kræve mere end det, faktisk havde det været meningsfuldt, hvis man havde kunne mærke Gutts TV-erhvervede såkaldte X-Factor; men det stod mere og mere klart, at man ikke skal tro på alt, hvad man ser på tv; bevares, frynsen havde alle de korrekte fakter og positurer på plads, men det virkede mest som et stunt til ære for kameramændene end det handlede om indlevelse og formidling overfor den fremmødte fanskare. Manden var glad og ung og kunne på rimelig vis sit shit, men forblev ifølge denne gnavne anmelder fersk og hørmede af hired gun, snarere end en fast forankret del af Dead Forsangers Society; det kan man ikke bebrejde ham; han har måske den belastende forsangerhistorik i baghovedet og tør ikke dedikere sig fuldt ud til projektet. Man må bare sige, at de resterende Queen medlemmers frontmandløsning med Adam Lambert mere er undtagelsen der bekræfter reglen og ikke noget der skal kopieres ret ofte.

Jeg ærgrede mig faktisk også over, at Gutt sjældent ramte den helt rent i toppen, således at signatur strofer mistede det vigtige peak. Jeg savnede sikkerhed og fylde i hans vokal.

A Pro pos x-Factor, tilbage til DeLeo brødrene.  Heller ingen C-Factor her, de passede mest af alt bare butikken, mens de lod den ny flaskedreng tage sig af kunderne. Men de lød til gengæld fuldt ud på hjemmebane i deres egne numre, og der lettes her på hatten over hvor meget lyd bandet fik ud af bas, guitar og trommer.

Godt kommet igen!

Der skal være plads til ros, når den er berettiget og derfor kommer vi bare ikke udenom, at “Plush” stadig er et topfedt kerne grunge nummer, som alle på scenen leverede flot. Den lange nedbarberede bluesy indledning, den skrabede første del af nummeret, kun med guitar og vokal, skabte en kærkommen intim stemning (som dog ikke ramte vores kære kameramand, hvis stemme midt i lyttesceancen kløvede luften med det meget overbevisende, “fuck, hvor er det kedeligt!”)

Da resten af bandet koblede sig til klassikeren, tabte de lidt momentum, men det lykkedes dog at holde fast i publikum. Publikum vil jeg mene, tog generelt lidt bedre mod Gutt & Co end jeg gjorde.

Men ret skal være ret, Stone Temple Pilots blev mere og mere varme og sluttede ret godt af. Sidste nummer “Sex Type Thing”, ramte undertegnede i gonaderne, så jeg i den grad ærgrede mig over, at de havde gemt deres vildskab til allersidst. Jeg havde glæder og og måtte spørge mig selv, var det virkelig bare det? Guess so.