Dead Man’s Hand live på Rust den 18.3.2016.

Det var ca. 10 måneder siden, at jeg oplevede Dead Man’s Hand (DMH) live ved deres første live-optræden nogensinde på High Voltage den 15.5.2015. Dengang var det en meget positiv oplevelse, og da vi fik en invitation til at komme ud og se dem live igen, kunne vi ikke sige nej. Da det samtidig var min sidste arbejdsdag efter 8 års ansættelse i Københavns Kommune var det en kærkommen lejlighed til en perfekt afslutning.

NYT SIDEN SIDST

Den store nyhed siden dengang var, at de havde fået skiftet forsangeren Henrik Heiden ud med en ny ung kvindelig forsanger ved navn Mie Due Sørensen.

Henrik Heidens vokal (en sammenblanding mellem Bon Jovi og Bryan Adams) var et godt match til deres hårde rock og de obligatoriske ballader, så det har været noget af et sats at skifte ud til en kvindelig forsanger, da deres musik oprindeligt ikke var tiltænkt dette.

EN GOD PERFORMANCE

Én af de store forskelle på de to vokalister er, at hvor det var svært at høre Henrik Heidens vokal live, og hvor dennes måske var relativ lige ud af landevejen, virker det som om, at der er et relativt større potentiale i Mie Due Sørensens vokal. Min sidemakker den pågældende aften var i hvert fald meget begejstret, for som han sagde, ”man kan tydeligt høre hvad hun synger, og hun kan jo spænde helt fra den bløde til den mere rå og hæse vokal”, hvilket jeg kun kan give ham ret i.

Sammenblandingen mellem hendes vokal og bandets musikalske udtryk fungerede ikke perfekt, da der stadigvæk skal arbejdes på at skrive sange der matcher hendes type vokal, men til gengæld bidrager hun til at bandet i langt højere grad kan udvikle deres musikalske udtryk og ikke i fremtiden kun holde sig helt til den klassiske formular, hvor skabelonen omkring de enkelte sange er noget som man har hørt mange gange før, hvilket var mit indtryk af bandet tilbage i 2015.

Derudover var det en stor oplevelse at se det drive som Mie Due Sørensen bringer med på scenen, hvor hun i dén grad forstår at få publikum med, hvilket – sat sammen med et godt sammenspillet band -medførte et meget veloplagt publikum og en meget fin koncert.

Sætlisten var denne aften udvidet fra syv til ni sange, hvor en del af disse var nogle jeg ikke havde hørt før, hvor ”Truckerboat” gjorde det bedste indtryk, en sang som eftersigende skulle handle om en kvinde og to mænd på en båd, og hvor kun fantasien sætter grænser.

DMH efterlod endnu en gang et meget godt indtryk, og det bliver spændende at høre deres nye materiale, når de til sommer går i studiet for at indspille noget ny musik. Om dette bliver en single, en EP, eller et helt album er fortsat uvist, og jeg håber, at de kan få skruet det helt perfekte musikalske match sammen med Mie Due Sørensens vokal, og gå lidt væk fra den traditionelle tilgang.

Hvis dette kan lade sig gøre, kan der i fremtiden være noget stort i vente, og måske noget som i virkeligheden kan grænse sig til at være mere originalt end deres nuværende musikalske udtryk.