Deathcore galore marathon i Amager Bio 02.10.2023

Det blev en skøn og dødsbrutal start på en blæsende, kold og våd efterårsuge! En udsolgt Amager Bio lagde mandag aften kapel til et deathcore marathon i mastodont størrelse da “Thy Art is Murder” med et brutalt følge af 3 amerikanske deathcore bands (“Spite”, “Fit For an Autopsy” og “Whitechapel”) bragte Bioen på kogepunktet.

Fit for an Autopsy – dødlækkert!

19:50 i Amager Bio – Jersey drengene i Fit for an Autopsy ligger bestemt ikke klar på obduktionsbordet – de er sprællevende og har fart på! “A Higher Level of Hate” brøles ud over scenekanten med enorm vildskab. Brutaliteten til trods, så emmer frontmand Joe Badolato af et smittende godt humør.

Publikumskontakten er god, men bandet er også næsten hjemmevant i København. “Hvor mange har set Fit for an Autopsy før?” råber Joe, mange horn ryger vejret! “Hvor mange ser Fit for an Autopsy for første gang?” her ryger der også mange horn i luften (blandt andet mit) – og sidder du nu og aldrig har set FFAA før og ærgrer dig lidt, så er du næsten selv ude om det, fordi bandet for lidt over en måned siden gæstede Amager Bio med “Killswitch Engage”.

Udover en lille håndfuld numre fra 2022 mesterværket “Oh What the Future Holds”, hiver FFAA lidt frem fra bagkataloget – blandt andet publikumsfavoritten “The Sea of Tragic Beasts” og vi får da også seneste skud på stammen “Hellions” fra forårets EP. Alle fremført af musikere der er åbenlyst engagerede og absolut elsker at stå foran et veloplagt publikum der lige fræser en tur rundt i rundkørslen foran scenen med sveden sprøjtende omkring sig.

Fit for an Autopsys take på deathcore har et mere progressivt islæt end bandsene de deler scene med denne aften. Riffsene er hurtige, tromme blastene kan få dine knæskaller til at vibrere og guitar chug’ene tæsker dine indre organer faretruende tæt på flydende form, men bandet formår at tilføre variation og soundscapes til deres musik på en måde der bryder muren og giver hjernen lejlighed til lige at fordøje og nyde det ekstremt høje musikalske niveau.

FFAA runder aftenens set af med “Far from Heaven”, et af de få numre hvor frontmand Joe Badolato synger med klar vokal, og faktisk et af de numre, hvor den rene vokal virkelig bidrager til at skabe en stemningsfuld uhygge, men denne aften i Amager Bio er der desværre ikke nok volumen på den klare vokal til at den kommer til rette.

Whitechapel – perfektion til fingerspidserne

Stemningen er sitrende i salen – publikum lader sig ikke mærke med at det er mandag. Whitechapel indtager scenen som en hær på korstog, 7 mand høj… De fylder lidt i landskabet! Phil Bozeman sætter dagsordenen fra start og demonstrerer på “I Will Find You” hvor exceptionelt god en vokal han har, uanset om det er i dyb growl eller klar sang.

De 3 guitarister Ben Savage, Alex Wade, og Zach Householder løfter stemningen til nye højder på bandets største nummer “The Saw is the Law” godt flankeret af Gabe Crisps dybe insisterende basslag. Nummeret har et par roligere breaks med guitarpassager der smager både af klassisk solo og progressiv strengeleg.

Jeg er ret begejstret for den udvikling flere deathcore bands har taget over de seneste 5-6 år ved at introducere klar vokal. Kontrasterne fra growl, over griseskrig til klar vokal kan noget og hvis man som sanger mestrer skiftene så behøver det skam slet ikke gå ud over aggressiviteten i det samlede lydbillede.

Whitechapels optræden kommer til at stå lidt i kontrast til Fit For an Autopsy, som sprudlede af energi og nærvær. Musikerne i Whitechapel er vanvittigt dygtige, men det hele bliver lidt klinisk og perfekt – det bliver næsten lidt for pænt (hvis man kan sige det om et band der har taget navn efter den bydel hvor Jack the Ripper spredte død og ødelæggelse…) Det bliver lidt en opvisning i “Se hvor dygtige vi er”, men stemningen hos publikum er stadig til at tage og føle på. Der bliver fræset i circle pit og et par lovløse crowdsurfere flyder skrålene mod scenekanten.

Whitechapel er også godt rundt i bagkataloget, og er med “Prostatic Fluid Asphyxiation” helt tilbage til debutalbummet fra 2007 “Somatic Defilement”.

Thy Art is Murder – partybussen fræser en runde i Bio’en…..

Amager Bio fyldes af lasershow og pulserende eurodiscorytmer fra Venga Boyz’ megahit “We Like To Party!” og vidste man ikke bedre så kunne man hurtigt foranlediges til at tro at aftenens hovednavn er “Electric Callboy”…

Den slæbende tunge “Destroyer of Dreams” skyder festen igang. Et nummer fra det seneste album der indeholder alt hvad der forlanges af en deathcore favorit – riffs og chuggs fra strengetæskerne komplementerer hinanden nådesløst.

Bandets 6. studiealbum “Godlike” flængede æteren d. 22. september – en uge senere end planlagt…. (og grundene hertil behøver vi vist ikke tærske langhalm på, der er skrevet rigeligt om den sag.) København er 6. stop på  “Godlike” touren som startede 5 dage efter albummet blev frigivet – så der er virkelig fart over feltet i alt hvad Thy Art is Murder rører ved.

Bandets nye forgrynter Tyler Miller er blevet kastet fra asken til ilden på albummet “Godlike” og efterfølgende turne, men møder kampklar op og understreger undervejs i koncerten sin absolutte berettigelse som bandets nye frontfigur! Heldigvis er han sin egen! Han forsøger ikke at give publikum noget velkendt ved at smyge sig i en farveladegade skjorte med dyreprint – han er som taget ud af Ghost Recon mens han brøler “Join me in Armageddon”.

Der er desværre lidt mudder i lyden, der er flere numre hvor passager af vokalen bliver en mudret pludren under musikken og guitar riffsene forsvinder i bulder og brag. Heldigvis kommer guitarerne til rette på “Bermuda”, som er et mere afdæmpet nummer der sender mine tanker mod bandet Fallujah.

Røgmaskine og lysshow arbejder på højtryk og skaber en tyk, tæt rød tåge – noget af en kontrast til starten på koncerten – partybussen er kørt lukt i helvede!

Ikke mindre end 14 numre (heraf 2 ekstranumre) hamres mod det sagesløse publikum. Jeg ved ikke om det er hverdagen der trykker lidt eller 4 deathcore bands ryg-ryg alligevel er en lidt for stor mundfuld sådan en mandag aften (selvom der har været singalong pauser med A-HA …. det er overraskende mange deathcore fans der kan teksten til “Take on Me” udenad) men 10 numre henne i setlisten, begynder folk at sive mod udgangen stille og roligt. Det kan bestemt ikke være fordi folk har kedet sig eller fordi den nye konstellation har floppet, for Thy Art har demonstreret overskud og fuld smadder fra start til slut og publikum har været 100% på hele vejen og taget godt imod Tyler Miller.

Alt i alt en usædvanlig brutal og helt perfekt mandag aften som de fleste lørdage kun når til sokkeholderne.