Defacing God på Pandæmonium, Copenhell

Der er flere måder at man kan udtrykke sine antikristne holdninger, f.eks. ved at kalde sig Defacing God. Dette death/gothic metalband fra onde Aalborg, gik på Pandæmonium scenen fredag kl. 15 på Copenhell.

Riffbaseret med få melodier

Defacing God gik på scenen med udklædning i heksemagiens navn, og gav os gotisk mørk dødsmetal. Der blev markeret lidt melodi en gang i mellem med backtracks med mandligt heksekor og der var keyboard strings. Ellers var det bare fuld gas med bas, trommer, 2 guitarer og en gal growlende heks ved navn Sandie The Lilith.

Ondt og mørkt med god lyd

Det var en-tone growl med mange rytmeriffs, og få melodiske riffs, hvilket jeg faktisk synes er federe end det helt melodiske metal som hurtigt bliver Disney-agtigt og fejler helt på ondskabskontoen. Det gjorde Defacing God ikke, for der var konstant ond intensitet fra de gode musikere. De var ikke blege for at køre svært fingerspil synkront på bas og guitarer, og der blev ikke lavet eneste fejl. Det var super tight, uden være stift og metronomisk, og metallen blev blæst ud med fremragende lyd.

Det mørke akkompagnement i bandet var godt til den lyse, hæse aggressive vokal fra Sandie The Lilith. Hun var i højeste hekse gear, for hun tabte ikke pusten eller glemte publikum på noget tidspunkt.

Sangskrivningen er ikke verdensklasse i Defacing God, og det blev lidt ensformet i længden, men uden at jeg tænkte at der ligefrem var svage numre, for de var alle stærke i udførelse med saft, kraft og djævelsk godt drive. Der var heller ikke kedelige øjeblikke, for alle musikerne virkede som om at de havde drukket af heksegryden, og var i deres ondeste Es for Copenhell publikums skyld.

Det var en intens koncert fra start til slut, og den skal da have 4 stjerner herfra RockZeit.